Den gamle skole
De rigtig gamle dage
Over skolens gamle hovedindgang mod Kongevej kan man læse årstallet
1910. Dette år blev grundstenen lagt til den bygning, som først
rummede "Königliche Oberrealschule zu Sonderburg".
Skolen blev indviet i august måned 1911. I hæftet "Bilag til årsberetningen
1912" giver rektor Brunn en redegørelse for
bygningshistorien og for indvielsesfestlighederne dengang.
"På en lidt mere end 1 ha stor grund hæver sig over for
Rigsbankens bygning på Kaiser Wilhelm Allee den nye statelige
Oberrealschule, bygget ud fra tegninger af arkitekterne Jürgensen
og Bachmann i Charlottenburg" - sådan indledes
bygningsbeskrivelsen. Hæftet er illustreret af formningslærer
Krauses sirlige pennetegninger der viser skolens ydre fremtoning,
klasseværelsers indretning, trappeopgange, festsalen.
Indvielsen blev fejret med kaproning på Alssund,
atletikkonkurrence på Ringriderpladsen, opførelse af skuespil,
faneoverdragelse og den 5. august præcis kl. 3: indvielseshøjtidelighed
i den nye skoles aula.
Efter læsning af et skriftsted, indgangsbøn og salmesang er
der taler af bl.a. daværende borgmester dr. Petersen,
undervisningsdirektør Latrille og rektor Brunn. Denne giver et
overblik over realskolevæsenets udvikling i Sønderborg efter
1864. Realskolen befandt sig oprindelig i en bygning på
Kirkealle (den senere Reimers-skole). I sammenhæng med byens
udvikling, tilstrømningen af embedsmænd til de offentlige
institutioner og officerer til marinestationen udvides realskolen
til Oberrealschule, der ifølge Brunn skal betragtes som
"...ligeværdig med gymnasier og realgymnasier i opdragelsen
til almen dannelse".
Brunn kommenterer udførligt tidens pædagogiske idealer og
fremhæver ved siden af naturvidenskabernes betydning "den
antike kultur og det antike åndsliv som evige kilder til vor
egen kultur".
Koret synger "Freudenklänge, Festgesänge" af G.W.Gluck
og ordet gives til geheimråd von Tschirschnitz der overbringer
kredsforvaltningens hilsen. Han siger bl.a.: "Ethvert
menneske stræber efter engang at blive lykkelig. Det ønsker
mine unge tilhørere da også. Derfor vil jeg som gammel, erfaren
mand formane jer til at fastholde troen og ikke lade jer
vildlede, at fastholde troen på kejser og rige. Ganske vist er
mange fædre forblevet trofaste mod det kongehus som de i sin tid
hørte til, men mine unge tilhørere kender kun hine gamle dage
fra fortællinger. I er vokset op på tysk jord. Det er de
faktiske forhold. Det bør I tænke på og forblive tyske. Hvis I
ihukommer dette, så er grundlaget givet for senere lykke..."
Citatet viser at mange af eleverne tilhørte danske familier.
De talte dansk i hverdagen og ønskede at fastholde den danske
kultur. Vi befinder os tre år før første verdenskrig, ni år før
Genforeningen. En rig tid, en fremgangstid. Der bygges solidt og
smukt i ædle materialer, man tror på fremskridt og udvikling.
Bagerst i hæftet findes en fortegnelse over de enkelte faser
i bygningshistorien. Undervisningsministeren i Berlin træffer
principbeslutning den 26. marts 1907, terrænnet hvor den prøjsiske
skanse 4 lå, udjævnes og byggemodnes i vinteren 07/08 og
byggeriet går i gang. To år senere kan man fra tårnet skue
"over vor bys røde tage mod mindesmærket på Dybbøl...Sønderskovens
mørke skovmasse fører blikket mod det udstrakte alsiske land,
fra hvis grønne frugtbare marker vor skønne hjemstavns rodfæstede
menneskers huse og gårde toner frem mellem mørke træer..."
Det fremgår at mange håndværksfirmaer som også er kendte i
byen fra tiden efter Genforeningen, har deltaget i arbejdet med
at opføre Oberrealschule. Bygningen kostede 282.000 mark.
Indretningen af lokalerne 25.000 mark. - Arkitekt Bachmann
stammede i øvrigt fra Bachmann-teglværket i Nybøl og havde
siden gjort karriere i Berlin.
I Chronik der königlichen Real- und Oberrealschule zu
Sonderburg 1865-1910 (1961) kan man læse mere om perioden op til
1920. Sønderborg Samfundets jubilæumsbog fra 1970 indeholder
stof om tiden før og efter Genforeningen.
Efter Genforeningen
I 1920 blev skolen overtaget af den danske stat, og Sønderborg
Statsskole blev indviet den 26. august 1920. Første leder af
skolen var rektor Herz. Overgangen fra tysk til dansk skole har
ikke været lige nem for alle, men arbejdet i den genforenede
landsdel tiltrak mange lærere med pionerånd og idealisme.
For rektor Brunn var resultatet af folkeafstemningen en
tragedie: den skole som under hans ledelse havde gennemgået en så
stærk udvikling, skulle ophøre. Han gjorde et fortvivlet forsøg
på at gennemføre et forslag om at fortsætte som tysk
udlandsskole, men forgæves. Ved påsketid 1920 afholdtes den
sidste studentereksamen under tysk styre. De fleste af lærerne måtte
forlade byen.
"I Anledning heraf, at den danske Stat i Overensstemmelse
med Kommunens Andragende er gaaet ind paa at indrette og bekoste
Driften af en Latinskole i Sønderborg, tilskøder og overdrager
Sønderborg Magistrat paa Kommunens Vegne herved den danske Stat
Ejendommen Parcel 791/54 o.s.v., Kortblad 3 Sønderborg, med
samtlige derpaa opførte Bygninger, disses Tilbehør og Inventar,
derunder Samlinger og andre Skolerekvisitter..." hedder det
i skødet fra 1920.
Rektor Hertz deltog den 11. juni i et møde med de tyske lærere.
Her oplæste Brunn "provinsialskolekollegiets" bekendtgørelse
om Oberrealschules ophør. Sidste indførelse i
meddelelsesprotokollen 14. juni på tysk: "I morgen kl. 12
afslutningsandagt".
Hertz var født i Flensborg og ville have overtaget
rektorstillingen på Duborg-Skolen såfremt byen var blevet
genforenet med Danmark. Han var således vel bekendt med
forholdene i grænselandet. 15. juni samlede han de nye lærere på
Sønderborghus for at orientere dem. Han gjorde opmærksom på at
de ikke uden videre måtte gå ud fra at de sønderjyske børn
kunne forstå rigsdansk: "Tal langsomt og gentag, hvad De
siger!"
9. juli underskrev kongen loven om Genforeningen. Fra kl. 11
til 12 ringede alle landets kirkeklokker og kl. 12 gik dannebrog
til tops på alle offentlige bygninger. Mange af skolens elever
og deres forældre samledes foran skolens port. Rektor holdt en
kort tale og splitflaget gik til tops på tårnet for første
gang.
Eleverne kom fra 70 forskellige skoler: statslige, kommunale
og private, danske og tyske. Af de 202 elever skolen havde i maj
1921 var 49 født i Sønderborg, 70 i oplandet, 65 i kongeriget
og 18 i Tyskland.. Kundskaberne var meget forskellige.
De tyske afviklingsklasser udgjorde den tyske afdeling. I juni
1924 afholdtes den sidste eksamen med "Abitur" (matematisk
studentereksamen), "Primareife" og - svarende til
realeksamen - "Obersecundareife".
En elev i dennne overgangstid, kunstmaler A.G.Nissen, fortæller
bl.a.: "Pladsmangelen var frygtelig. Bygningerne var jo ikke
indrettet til faktisk at huse to skoler. Alle disponible rum blev
benyttet; snart var vi oppe under loftet, snart i en rigtig
klasse eller i naboskolen...Men undervisningen blev gennemført
med stor alvor, og mange af eleverne er blevet dygtige borgere både
nord og syd for grænsen. Der var ingen politiske spændinger
mellem de tyske og de danske elever, der i mange år havde kendt
hinanden og var blevet venner og er det den dag i dag..."
Undervisningsministeriet forespurgte i 1921 om skolen var
interesseret i at overtage rigsbankbygningen lige over for
Statsskolen. Der kunne her indrettes 8 store og 3 mindre klasseværelser,
og de to bygninger med grønningen imellem ville udgøre et smukt
hele. Men tanken blev opgivet - ligesom da idéen igen blev
aktuel i slutningen af 90'erne.
Man kom ind på Statsskolen i første mellem (svarende til 6.
klasse) - forudsat at man bestod en frygtet optagelsesprøve. Der
var dramatik over det øjeblik da pedel Kolmos kom med listen
over de optagne elever inde fra rektors kontor og forældrene søgte
deres podes navn på listen. "It å gøe" var Kolmos'
trøst ved et negativt udfald.
Nogle forlod skolen efter fjerde mellem, andre efter endnu et
år med realeksamen, og de få gik efter fjerde mellem tre år i
gymnasiet. Gymnasieforløbet var altså på syv år - man kunne nå
at vokse sammen med skolen og dens traditioner.
"Man havde fra tysk side meget veludbyggede
klasselokaler, bl.a. for fysik og kemi, hvor min far tilbragte
mange timer med tilpasning til den undervisning, et dansk
gymnasium skulle give", fortæller én af tidens elever,
Mogens Iversen, hvis far var lærer på skolen. "Der var
gode, lyse klasseværelser, alt forekom vel planlagt fra
arkitektens side. Den store festsal, som jo nu er forsvundet, var
et særpræget, men smukt rum, en fin ramme om både morgensang
og fester og møder. Bag talerstolen det store maleri fra
Augustenborg Fjord, og salen rundt de hvide buster af kendte mænd,
næppe vor tids stil.
Morgensangen lededes selvfølgelig af vor rektor, J.M.Hertz...som
lærer udstyret med en besynderlig evne til formuleringer, der
sidder i hukommelsen den dag i dag".
Om det sønderjyske sprog siger han: "..at det heldigvis
trivedes godt, især på legepladsen. Selv var jeg meget optaget
af at lære det, hvilket altid er et letsindigt foretagende for
en ikke-indfødt. Men glæden ved det fik jeg da, og har det
endnu".
Rektor Hertz fandt det bedst at lade skolen leve sit liv uden
for politiske og nationalpolitiske strømninger. Mogens Iversen
skriver: "Mens lærerne i så at sige alle tilfælde kom til
skolen fra "det gamle land" havde lærerkollegiet fra
1924 en ung sønderjyde som medlem, adjunkt Kæstel, gårdmandssøn
fra Dybbøl...Man vil aldrig glemme den smukke tale han holdt på
en af de nationale festdage, hvor han ærligt skildrede de
vanskeligheder, en ung sønderjyde havde følt, stillet mellem to
kulturer, en stor og stærk tysk kuktur og en lille, men hjemlig
dansk kultur. Pludselig forstod vi noget bag nationale farver og
symboler, som var blevet vane for os."
I rektor Wests tid skabtes den tradition, at 3.g'erne på
deres sidste skoledag vandrede op til Dybbøl og mindedes kampene
i 1848 og 1864. Efter frokosten på Hotel Dybbøl Banke - gerne
med munter læreroptræden - fik man et indtryk af skanser og befæstninger,
stormen med heltemod og nederlag og "Det lyder som et
Eventyr, et Sagn fra gamle Dage..."
Hvordan var det at være elev på skolen i gamle dage? Hvordan
var forholdet mellem lærere og elever? Var det mere autoritært?
Det er svært at måle, for elever husker deres skoletid meget
forskelligt. Mange artikler i Sønderborg Samfundets årsskrifter
og jubilæumsbøger giver et indtryk
af livet på skolen: undervisning, skolens fødselsdage,
baller med og uden polonaise og lanciers, idræt og roning (på
skolen opbevares i øvrigt stadig den gamle læderindbundne
"Ruderprotokol", i 1920 forsynet med dannebrog og
fortsat på dansk). Skolekomedier og besøg af skuespillere,
forfattere, politikere, musikere har været betydningsfulde
indslag i skolens hele kultur og senere i elevernes selvforståelse.
Man sagde "De" til lærerne, jovist. Men fra
begyndelsen har det sikkert været tilstræbt at "ånden"
på skolen skulle være præget af åbenhed og tolerance. -
"Og man mærkede gennem det store fremmøde af forældre, at
man var tilfreds med den skole, der nu i det første tiår var
lagt i rette rammer", hedder det om Hertz' sidste
translokation i 1930. "Dygtige skoleledere kom efter, og der
er ingen tvivl om, at vi gamle elever kun kan være stolte af den
skole, vi udgik fra, og som vi, trods samtidige dokumenters små
hib, har lov til at kalde en god skole".
30'erne og 40'erne på SSS
Kort før sin afrejse fra skolen plantede Hertz et minde på
grønningen foran skolen - "Genforenings-egen". Hans
efterfølger som rektor, historikeren A.J.West, kom fra Tønder
Statsskole - ligesom forgængeren var han særlig interesseret i
grænselandets historie og sprog. West blev skolens leder i 3o'erne og ind i de første
besættelsesår.
Skolen blev udvidet: den gamle forberedelsesskole var ophørt
og bygningen kunne indrettes til fysik- og kemiundervisning under
navnet "Rockefellerinstituttet". Der blev i samme
forbindelse indrettet nyt lærerværelse i de tidligere
fysiklokaler under festsalen.
Pigernes gymnastiksal blev opført i 1937-38 - smukt
integreret i de eksisterende bygninger.
"Verden står i brand, og fremmede soldater er i landet",
lyder det i dimissionstalen 1940. Berømte er også Wests ord:
"Kom nærmere - vi er så få!" den 9. april 1940. - Længere
rejser og ekskursioner kan ikke finde sted i disse år, men
undervisningen fortsætter i begyndelsen af besættelsen
uforstyrret.
Første nummer af Valhal udsendes i september 1941. I en nytårsartikel
skriver én af redaktørerne:
"Fred og frihed - frihed og fred - det er vore mål; men
de nås ikke ved, at man pligtskyldigst eller af anden grund,
indfinder sig til nationale møder, hører og holder taler, råber
hurra, synger fædrelandssange og drikker surrogat. Nej - det
skal komme indefra; idet vi holder os for øje, at som det
enkelte menneske er, sådan er det hele folk - vi skal lære ikke
at stille krav til de " de andre", men til os
selv!"
Ikke få af skolens gamle elever deltog i frihedskampen. Syv
af dem måtte bøde med livet for deres indsats. Efter krigen
blev der opsat en mindetavle for disse syv i forhallen.
Af de tysksindede elever blev nogle ofre for den nazistiske
propaganda, så de efter deres skoletid meldte sig til tysk
krigstjeneste. Tre af dem mistede livet langt borte fra deres
hjemland i kamp for en sag som de troede var deres.
I januar 1945 blev skolen beslaglagt af værnemagten.
Undervisningen måtte forlægges til St. Jørgens Skole og
Ahlmannskolen. Eksamen blev det år afholdt i Colosseum og
translokationen fandt sted i strålende solskin på stadion.
Efter oktoberferien var skolen blevet renoveret og kunne tages i
brug igen.
Det tyske gymnasium i Aabenraa blev lukket i maj 1945, og en række
elever herfra blev optaget på skolen. "Vi var aparte og
skulle nøfles", fortæller én af dem. "Dertil kom, at
vi blev konfronteret med et for os nyt syn på politik og
historie, og det nationale opgør i grænselandet kunne ikke undgå
at smitte af. Vi var desillusionerede, temmelig forvirrede og
usikre..." Efter nøfle-perioden blev disse elever dog snart
en del af fællesskabet.
Medvirkende til udsoning i disse år var især rektor Egebjerg-Jensen,
der havde overtaget stillingen i 1941. "Jeg mindes ham bedst
ved trappen op til aulaen før morgensangen, når han betragtede
og glædede sig over eleverne, der defilerede forbi. Man følte,
at han kendte alle, og glædede sig over at se hver og én",
hedder det.
Skolens 25-års jubilæum blev fejret i tre dage i august 1945.
3. g' erne opførte "En Skærsommernatsdrøm" på grønningens
forhøjning foran skolen - sidste akt i fakkelskær. Poul Søndergaards
dobbeltstatue "Ung Mand og Pige"blev afsløret, der var
sportskampe mellem nuværende og gamle elever og fest på Mommark
Færgegård - amtsbanen var stadig i brug.
Gymnasiet blev dengang betragtet som byens "fine skole"
og mest for borgerskabets børn. I 1950 tog 4 % af en ungdomsårgang
studentereksamen, og på Statsskolen var der kun én matematisk
og én sproglig 3.g. Foredrag og diskussioner fyldte meget i
skolens liv. Det var før fjernsynets tid, eleverne havde
generelt ikke erhvervsarbejde, og der var ingen konkurrence fra
medborgerhuse o.l. Elevforeningen Vidar havde sin glansperiode i
de "tavse" 50' ere.
Jørgen Stenbæk giver en meget flot skildring af Sønderborg Statsskole i 50'
erne i en artikel i jubilæumsbogen fra 1970, side 68-72. Det
er den kolde krigs tid, der er opbrud på venstrefløjen, nye måder
og selvforståelser vinder indpas.
Nye tider på den gamle skole
I 1958 blev den sidste 1. mellemklasse optaget, og hermed var
det for de fleste elevers vedkommende forbi med den af mange
frygtede optagelsesprøve til mellemskolen, der afvikledes i de følgende
år. Den første 1. realklasse optoges så i 1961 efter den nye
skolelov. I modsætning til mellemskolen blev realafdelingen
hurtigt ensporet, og da der fra 1967 kun blev optaget 24 elever i
1. real, indskrænkedes antallet af elever i realafdelingen
efterhånden til 60. Statsskolen var nu i langt overvejende grad
en gymnasieskole.
I 1969 udbyggedes den med en hf-afdeling: to klasser med 24 i
hver. I en årrække herefter bestod skolen af ca. 100 hf'ere og
ca. 3oo gymnasiaster.
Mellem 1920 og 1970 blev der fra Sønderborg Statsskole
dimitteret 1983 studenter og 1412 realister (de realister der
fortsatte i gymnasiet er talt med begge steder).
Da skolen fejrede sit 50-års jubilæum i 1970 var samfundet
under stærk forandring. Landbrugslandet var blevet til
industrisamfund, og der var brug for mange unge med en højere
uddannelse. I 1970 tog 14 % af en ungdomsårgang studentereksamen.
Femdagesugen blev indført på skolerne som i erhvervslivet.
I gamle dage - før 1970 var forældre, lærere og elever i
store træk enige om målsætningen med skolens undervisning og
opdragelse. Dannelsesidealet blev sjældent diskuteret. I 7o'erne
opstod der voldsom diskussion om skolens indhold, form og mål.
Tiden var præget af opgør med traditioner og autoriteter.
I jubilæumsbogen 1970 skriver en dimittend fra 1965 bl.a.:
"I dag er det vist sådan, at man skal kunne vurdere en
lektie. I gamle dage (undskyld overdrivelsen) skulle man blot kunne
lektien. Så var alt såre godt.
Nu er dette en grov generalisering. For naturligvis krævedes
det, at man kunne mere end blot den danske litteratur på
fingrene. Man skulle også kunne arbejde med den. Kunne forbinde
perioder og tendenser med hinanden. Kende forskel på romantik og
senromantik. Men indpodningen var immervæk det vigtigste.
Jeg ved naturligvis ikke, om det var vor dansklærers ønske,
at undervisningen skulle gives som den gjorde. Min årgang var
den sidste efter den gamle skolelov - almenskoleloven af 1903,
der sendte de første studenterhold ud på markedet i 1910. Den
skolelov var ude af spillet i juni 1965. Den sorte skole
eksisterede ikke mere. Desværre. Tror jeg nok, jeg tør påstå,
med fare for at blive lynchet.
Vi var de sidste gamle".
Et par sider længere fremme skriver den daværende elevrådsformand:
"Jeg har her på skolen både blandt lærere og elever
savnet interesse for pædagogiske forsøg, sådanne som gennemføres
adskillige steder i landet med dispensation fra
undervisningsministeriet, f.eks. ekstemporal ved eksamen i dansk
litteratur eller den såkaldte "skemafri studiedag",
hvor eleverne 18 dage om året i grupper udarbejder afhandlinger
om specielle fag, som de under ledelse af en lærer har studeret
særligt grundigt. En forudsætning for en udvikling inden for
gymnasieskolen må dog være, at man afprøver nye
undervisningsmetoder, nye hjælpemidler og nye fag ..."
Gruppearbejde har ganske vist altid eksisteret, men blev nu
lanceret som led i nye pædagogiske ideer om medindflydelse og -ansvar.
I forlængelse af tidens fornemmelse af at verden kan forandres,
krævede eleverne samfundsrelevans og nutidighed i undervisningen.
Mange lærebøger var forældede, fotokopieringsmaskinerne kørte
snart på højtryk.
"Lighed gennem uddannelse" var et af de
socialdemokratiske slagord i tiden.
Ungdomskulturen betød også nye tider i påklædning og
musiksmag: "I øvrigt var det netop ritualernes og
privilegiernes fald, der kendetegnede Statsskolens udvikling i
min skoletid. Det var en dynamisk tid. Skolen så sin første
langhårede elev i midten af 6o'erne. Han var rødhåret og
havde en blafrende hårpragt, som imponerede de fleste af os. I løbet
af kort tid fik han mange disciple, som lod lokkerne vokse.
Uanset hvad vore forældre mente om den ting, tror jeg nok, at de
fleste af os nærede megen sympati for fyrene med de vejende
manker", skrives der om SKOLELIV I 60'ERNE. "...ved
skoleballer har der været tilløb til at møde i cowboy-bukser
og sweater. Og adskillige drenge ynder at optræde...prydet med
forskelligt gehæng om halsen, hvad der i ældre tid var utænkeligt",
kommenterer lektor Viggo Petersen.
Eleverne følte det lange hår, de farverige gevandter og
rockmusikken som deres helt eget oprør mod et etableret
kulturideal. - Og mod stormagternes oprustning og dermed
atomkrigsfaren: "Alle der har det mindste tilovers for
kommende slægter støtter kampagnen mod atomvåben", hedder
det fra en elev i 60'erne. Problemerne rundt omkring i verden
diskuteres, og mange kan ikke undlade at føle sig impliceret i
dem: den eskalerende krig i Vietnam, russernes indmarch i Prag,
sultkatastrofer og miljøbevidsthed afspejler sig i
klassediskussioner og stile.
Rektor Keller Hansen taler i dimissionstalen 1965 om vor tilværelse
i en usædvanlig verden, præget af store forandringer, præget
af en viden-udvidelse. Verden vokser - og skolen vokser i disse
år. 24. marts 1965 tiltræder finansudvalget første bevilling
til 6o'ernes store byggeri, og den 1. april begyndte
jordarbejdet. Året efter kan der holdes rejsegilde, og efter nytår
1967 kan den nyopførte fløj tages i brug. Den nye festsal
benyttes første gang ved translokationen juni 1967. Derefter går
man i gang med ombygningen af den gamle fløj. Kort før
sammerferien 1968 flyttes således bøgerne op i
bibliotekslokalet, der er indrettet i den gamle festsal. "Dette
lokale er nok i dag et af de smukkeste på skolen", mener
bibliotekar Viggo Petersen, der også kan berette om teknikkens
indtog: "Ved siden af pedelboligen lå ringeklassen, som
blev ledig til rådighedsrum til duplikering o.l. Ringningen
foregår nu automatisk, og ved hjælp af et samtaleanlæg kan der
fra forkontoret sendes besked til alle klasser, så rektor og
inspektor ikke længere behøver at rende fra dør til dør for
at give nødvendige oplysninger". Set fra elevside: "Det
interne samtaleanlæg...var lærernes yndlingslegetøj i
begyndelse. Efter skratten og hvæsen og hektisk manipulering med
de mange svære knapper toner Norbergs stemme ud i lokalet for at
meddele et eller andet. Tre minutter senere triner Norberg ind ad
døren for at forvisse sig om, at vi virkelig har hørt, hvad han
sagde. Vild jubel". - Kantinen bliver elevopholdsrum. Præfektsystemet
har overlevet sig selv. Ligesom morgensangen: lad os få rusket
op i traditionen, inden den gror fast, hedder det. Elevrådet
foreslår frivillig morgensamling og medindflydelse på form og
indhold. Rektor holder på sin mening, "for stift" indrømmer
han senere. Fronterne er skarpt trukket op, men skolens ledelse må
til sidst acceptere det uundgåelige. Den nye forhal mod
Ringridervej - smukt dekoreret af kunstneren Egon Mathiesen og
bekostet af Statens Kunstfond: mosaikkerne Morgenrøden, Dagen og
Natten - bliver rygerafdeling for eleverne.
Nonfigurative skulpturer af billedhugger Funch opstilles i
haven, og 29. september 1967 finder den officielle indvielse af
den nye fløj sted. 600 lærere, elever og indbudte deltager i
festligheden.
Af skolens dagbog
- i 70'erne
26. august 1970 fejrede skolen sit 50 års jubilæum.
Efter to korte skematimer samledes elever og lærere med indbudte
gæster i festsalen, hvor rektor talte for de fremmødte: repræsentanter
for amt og by, tidligere lærere, pressen samt mange repræsentanter
for skolens forældrekreds.
Rektor gav et kort rids af skolens historie i de forløbne 50
år. Der var musikalsk underholdning ved to af skolens tidligere
elever, og kgl. skuespiller Elith Foss gengav Storm P-historier
og en Holberg-scene. Tage Baumann fra 3.g hyldede skolen på
elevernes vegne og overrakte en pengegave til skolen. Lærerrådsformanden
og formanden for Sønderborg Samfundet talte og overrakte gaver.
Ved den efterfølgende reception blev der talt af skolens første
student, landsretssagfører Adolf Thyssen, Haderslev, af en repræsentant
for forældrene, og Sønderborg Kommunes kulturudvalgsformand forærede
et solur som byens gave.
Om aftenen opførte lærerne lystspillet "Harlekinade",
bagefter var der samvær og dans.
Den 15. december blev de tre kunstværker af billedhugger
Edgar Funch - Komtesse, Maske og Figur - som var erhvervet for de
indkomne pengegaver, afsløret.
Dagen efter, 16. december, afholder eleverne i
spisefrikvarteret demonstrationsmøde i anledning af den foreslåede
ændring af gymnasieloven, der vil medføre begrænset adgang til
universiteterne.
70'erne er præget af en tiltagende politisering, hvilket også
afspejler sig i skolens hverdag. Elevorganisering i GLO, DGS
og LAK spiller en tiltagende rolle, men også D.K.G. (Danmarks
kristelige gymnasiastbevægelse) og KG (Konservative
Gymnasiaster) markerer sig i skolens liv.
I DKG studeres tekster af Bob Dylan, Benny Andersen og Kafka,
og "...i foråret er vi begyndt at arbejde med den svenske
filminstruktør Ingmar Bergmans filmtrilogi - gennemskuet vished,
"Stilheden" - Guds stilhed - det negative aftryk..."
5. december 1972 deltager hf'erne i en landsomfattende
strejke som følge af den aktuelle skolepolitiske situation.
Strejken følges op den 30. marts - "delvis elevstrejke".
EF-debatten og kvindebevægelsen sætter sig tydelige spor i fællestimeprogrammet
- ved siden af mere traditionelle, faglige emner som
relativitetsteorien (professor Mogens Pihl 13. nov. 1971) og
"Hvordan universiteterne blev til" (prof. Oluf
Petersen, Århus, 1. marts 1974).
Således holder fhv. statsminister Viggo Kampmann 15. januar
1972 foredrag for hele skolen om Danmarks forhold til udlandet,
specielt med henblik på Fællesmarkedet. Pastor Søren Krarup
markerer modstand mod EF-medlemskabet ud fra nationale motiver (19.
januar 1976), og Bent Brier fra Idrætshøjskolen og fabrikant A.P.Hansen
debatterer i en EF-diskussion for hele skolen 25. sept. 1972 det
emne, der efterhånden truer med at splitte partierne og hele
befolkningen.
6.-10. nov. 1978 er der tema-uge med emnet "Als og
Sundeved". Prof. H.P.Clausen, Århus, holder som indledning
foredrag 2. nov. om "De nationale og kulturelle egenskaber".
Også de dramatiske begivenheder i Chile med Allende-regeringens
fald og i Kina afspejler sig i fællestimeprogrammet (henholdsvis
5. okt. 1973: lysbilledforedrag om situationen i Chile før og
efter Allende ved Asger Hyllebrandt Petersen og 27. febr. 1980:
John Danstrup om Asien i opbrud). 4. april 1972 taler
presseattaché Einar Goodman om "The American Negro Problems.
Progress and Protest".
På baggrund af kvindebevægelsen spørger forfatteren Eva
Hemmer Hansen 27. februar 1974 provokatorisk "Er kvinder
mennesker?", ligesom Herdis Møllehave besøger skolen for
at tale om "Kællingeknuder og knudemænd".
Miljøproblemer er emnet 13. februar 1975: journalist Niels
Viderø om "Befolkning, ressourcer og miljø".
Måneden efter er der koncert med Benny Andersen og Poul
Dissing, der er aktuelle med Svantes viser.
Der er i 70'erne en påfaldende kontrast mellem nytænkning,
opbrud, nye kønsroller og selvforståelser på den ene side og
de tilsyneladende lidt stive og traditionelle rammer for skolens
liv, som de f.eks. kommer til udtryk i Ordensreglerne:
1. Eleverne møder om morgenen i så god tid, at de kan være
i klasserne ved undervisningens begyndelse.
2. Elever, der cykler i skole, skal trække over fortovet
foran skolen, og cykling i cykelkælderens hals og i selve cykelkælderen
er forbudt.
3. Bortset fra det store frikvarter må ingen elev forlade
skolens område uden inspektionshavendes tilladelse...
I 1973 er passus nr. 3 dog ændret til fordel for en "rygetilladelse".
Årsskriftet fra 1976 anfører, at "Ved enkelte særlige
lejligheder kan en elev få fri, når der i god tid anmodes
skriftligt derom. Skolen beder imidlertid hjem og elev om, at der
kun forsømmes, når det er strengt nødvendigt. Gymnasiet og HF
kræver meget af eleverne, og det er derfor af stor betydning, at
eleverne viser stadighed i arbejdet og har den størst mulige
arbejdsro. Eleverne kan f. eks. normalt ikke påtage sig lønnet
arbejde i større omfang, medens de går i gymnasiet eller HF".
Afsnittet hører holdningsmæssigt og sprogligt hjemme i
"de gode, gamle dage", men samtidig forudses her et af
80'er og 90'er-gymnasierne største problemer: elevernes
belastning af erhvervsarbejde.
Konkurrencementalitet og "ræs" bliver
nedprioriteret i 70'erne. Meget symptomatisk forsvinder opgørelser
over hvor mange dimittender der har fået hvor høje karakterer
fra årsskrifterne. Statistikken er dog med endnu i 1980:
A. Studentereksamen
179 elever indstilledes til eksamen - 179 bestod.
4 dimittender opnåede et gennemsnit i intervallet 11-10
18 dimittender opnåede et gennemsnit i intervallet 10-9
77 dimittender opnåede et gennemsnit i intervallet 9-8
71 dimittender opnåede et gennemsnit i intervallet 8-7
9 dimittender opnåede et gennemsnit i intervallet 7-6
B. HF-eksamen
67 kursister indstilledes til eksamen - 65 bestod.
1 kursist opnåede et gennemsnit i intervallet 11-10
4 kursister opnåede et gennemsnit i intervallet 10-9
17 kursister opnåede et gennemsnit i intervallet 9-8
29 kursister opnåede et gennemsnit i intervallet 8-7
14 kursister opnåede et gennemsnit i intervallet 7-6
Også faget idræt fik et problem med den sunde og ædle
kappestrid. Vi elever der måske kunne løbe 100 meteren på 13,4
sek. og springe 1,45 m. i højdespring så med stor misundelse/beundring
på dem der ligefrem kom på skolens rekordliste.
Årsskriftet kunne i 1971 meddele at "Rekordlisten
for seniorer, 17 år og derover, ser nu således ud:
100 m løb: Finn Jensen 11,4 sek., 1968.
Længdespring: Bue Thorsteinsson 6,32 m, 1969.
Højdespring: Povl Andersen og Jørgen Skaastrup Pedersen 1,75
m, 1969.
Kuglestød: Bue Thorsteinsson 12,97 m, 1970.
Spydkast: Holger Matzen 55,33 m, 1968.
4 x 100 m stafet: Egon Lau, Niels Bennedsen, Anders Bentzon,
Thorkild Rose 47,6 sek., 1966.
1000 m løb: Alexander Thomsen 3.11.5, 1970."
Af 1980-årsskriftet fremgår at 100 m-rekorden i 1973 blev
brudt af Sv. Ove Schinck (10,7 sek.). Samme år nåede han i længdespring
ud på 6,74 m.
I højdespring nåede Niels Holst Petersen i 1974 op på 1,94
m. Steen Jørgensen satte i 1977 rekord i kuglestød (13,26 m),
og 56,06 m var Hack Buschs rekord i spydkast, sat i 1974.
Kun Bue Thorsteinssons junior-rekord i kuglestød fra 1968 (13,68
m) var tilsyneladende urørlig.
I 1973 fortæller årsskriftet om Musik på skolen:
"Foruden i den daglige undervisning dyrkes musikken på
forskellig måde på skolen. Morgensangen, som finder sted hver
dag, trives fortsat godt på basis af et rimeligt afvekslende
repertoire af salmer, danske sange og viser, samt sange på
fremmede sprog.
Det frivillige musikarbejde omfatter først og fremmest
korsangen, hvori ca. 60 elever, hovedsageligt fra gymnasiet,
deltager. Ved de ugentlige prøver har en meget stor del af tiden
været anvendt på indstuderingen af 1. del af "Israel i Ægypten"..."
I 1976 er den musikalske aktivitet på skolen "...koncentreret
om korarbejde og samspil for diverse instrumenter.I koret kan
alle interesserede optages; restriktionerne er få, idet der
arbejdes ud fra det synspunkt, at det primære må være
elevernes oplevelse af at arbejde med væsentlige opgaver...i det
forløbne skoleår Schubert: "Messe i Es", som i
samarbejde med de øvrige syd-sønderjyske gymnasier og Sønderjyllands
Symfoniorkester blev opført ved koncerter i Haderslev, Sønderborg
og Flensborg. Dirigent var Christoffer Fry, England. (Næste sæsons
opførelse: To Bach-kantater under ledelse af Mogens Wöldike)...Instrumentalisterne
medvirkede i julemusikken og ved skolekomedien "Eva aftjener
sin Barnepligt" med musik af Bernhard Christensen, hvor det
lykkedes - næsten da - at kunne honorere partiturets besætning.
"
Endnu i 70'erne blev man udnævnt til en stilling i
gymnasieverdenen "ved kgl. resolution". Adjunkter fik
under den og den dato "tilladelse til at føre titlen
lektorer". Ved kgl. resolution af 6. marts 1972 meddeltes således
to af skolens lektorer "afsked på grund af alder i nåde og
med pension fra den 31. juli 1972 at regne".
Mange af skolens lærere underviste her i en meget lang årrække,
nogle af dem var kendte profiler i byens liv og det folkelige
eller kulturelle arbejde. Af Meddelelser om lærerpersonalet
fremgår at lektor Bach var ansat ved Sønderborg Statsskole i 43
år, lektorerne Larsen, Sejersen, Tørsleff, Carøe og Viggo
Petersen i en kun lidt kortere årrække. Eksamensopgivelserne
viser at det fortrinsvis var solidt gennemprøvet stof der blev
undervist i - dog også med afstikkere i det moderne, nye.
Flere generationer af byens børn kendte disse lærere.
Fra midt i halvfjerdserne ansattes en række nye unge
adjunkter der forandrede skolens selvforståelse både hvad angår
undervisningsstof og pædagogik: tonen og stemningen blev en
anden.
En efter én gik de ældre lærere på pension - hyldet for
deres "gode og samvittighedsfulde arbejde, deres aldrig
svigtende engagement, deres faglige dygtighed og rige pædagogiske
evner". Afskedsordene (hvoraf her er nævnt nogle
karakteristiske) fortæller også noget om et værdisystem man
forsøgte at opbygge og dyrke. Skolen er i høj grad ét med
disse ældre læreres liv. Ikke mindst de "gode menneskelige
egenskaber" bliver værdsat.
Dette fremgår også af et uddrag af rektors mindeord over
pedel Chr. Hansen der døde i 1976: "...For pedel Hansen
blev skolen hans liv. Han følte sig solidarisk med den og værnede
om den. Han udførte sit arbejde samvittighedsfuldt og dygtigt.
Tidligt om morgenen var han på færde, vi syntes han havde
uanede kræfter..."
De lidt stive rammer og ritualer der kendetegner skolen i
tiden kan måske også aflæses som en form for påpasselighed
eller omsorg for elevernes ve og vel. Elevforeningen 69's
arrangementer følges nøje og støttes hvor det er betimeligt.
Antallet af bøger på biblioteket og antallet af udlånte værker
registreres med akkuratesse, og åbningen af skolens kantine 1.
november 1978 fortæller samme historie: At der hidtil ikke på
grund af byggerestriktioner kunne udleveres varer "...føltes
naturligt nok som et stort savn af eleverne...Ved åbningen af
kantinen er et længe ønsket krav opfyldt".
Foreningen Sønderborg Statsskoles Venner vidner om forældrekredsens
opbakning bag skolens aktiviteter:
"Vi må derfor indtrængende opfordre alle interesserede
til at støtte os. Pengene går til et godt formål. Jeg skal
blandt udgiftsposterne nævne: Kørsel fra Dybbøl på 3.g'ernes
sidste skoledag (165 kr.), præmier til vinderne af sportskampene
på skolens fødselsdag (96 kr.), tilskud til oprunding af
skolens legater (400 kr.), tilskud til elevekskursion (278 + 168
kr.), fest for de franske elever, der besøgte skolen (373 kr.),
hjælp til elevrejse til Frankrig (600 kr.) o.s.v. Den ovenfor
omtalte udgift på 800 kr. er bidrag til elevernes svømning på
Idrætshøjskolen", skriver foreningens kasserer Kaj W.
Larsen i regnskabet 1971-72.
Årtiets mest dramatiske og ubehagelige episode, branden i tårnet
11. november 1975, med påfølgende gentagne politimæssige afhøringer
af lærere og elever er derfor også en undtagelse der bekræfter
reglen. Sønderborg Statsskole er en velfungerende skole og har -
som det er blevet fremhævet ofte - et godt ry i lokalsamfundet
og ude i landet.
At Sønderborg Samfundets julebal måtte aflyses i 1973 og '74
skyldes da også force majeure - ligesom i '78: årsagen er
oliekrisen og - i '78 - snestorm.
- i 80'erne
Statsskolen bliver "Oles skole"
D.Keller Hansen var rektor i 22 år. I 1980 trækker han sig
tilbage - selv om han "da godt kan tage et år mere, hvis
der ikke kan findes en efterfølger". I årsskriftets afsked
hedder det bl.a.: "I sin daglige færd på skolen var Keller
Hansen den meget nærværende, der levede med i alt, hvad der rørte
sig blandt elever og medarbejdere i både glædelige og alvorlige
stunder, og han var altid parat til en god jovial snak, en
vejledende bemærkning og et opmuntrende skulderklap..."
Mange vil huske Kellers sidste dimissionstale, hans evne til at
finde ord der åbner for en forståelse af de lidt større
sammenhænge, det væsentlige. - Efter Norbergs varme afskedsord
var en æra slut. -
"Jeg vil gerne byde alle nye elever velkommen i 1.g og 1.HF.
Det er mit og skolens håb, at I vil befinde jer godt på Sønderborg
Statsskole og få udbytte af den tid, I skal gå her..."
lyder det i Ole Jellingsøs velkomst 1980, hvor det også hedder:
"Skolen er dog langt mere end eksamen, den er: Det daglige
arbejde, kammeratskabet, skolerejser, skolekomedie, fester og
meget andet..." Andre nøgleord i velkomsten er: inspiration,
udvikling og fællesskab.
"We don't need no education, we don't need no
thoughtscontrol, no dark sarcasm in the classroom, teatcher leave
the kids alone..." lyder det fra Ringridervejstrappen den 29.
august 1980. Skolen fejrer 60-års fødselsdag, og Pink
Floyd og den rytmiske musik er i vælten.
"...Der blev holdt fælles morgenbord klokken 9, der var
dækket op i det fri foran indgangen fra Ringridervej. Skolens
emeriti var inviteret, ligesom det nye Amtsgymnasium i Sønderborg
var repræsenteret ved rektor, lærerrådsformand og elevrådsformand.
Der var underholdning, taler og sange. Kl. 11 blev der spillet
fodboldkamp mellem lærere og elever, eleverne vandt! Kl. 12
hentede man "madder" i skolens kantine og spiste dem i
det fri under god stemning. Vejret holdt heldigvis. Kl. 13 gik
alle ind i festsalen, hvor nogle lærere opførte Tardieus Lille
Konversationssymfoni...og elever fra 1.a sang uddrag af
jazzoratoriet De 24 timer...Kl. 14 var der arrangeret kaproning
mellem Amtsgymnasiet og Statsskolen.
Amtsgymnasiet vandt, vi håber på revanche en anden gang . Præmieoverrækkelsen
fandt sted i slotsgården. Om aftenen blev fødselsdagen fejret
med bal afbrudt af diverse konkurrencer. Det blev en god og
minderig dag."
I Introduktions- og årsskriftet 1981 svirrer det med begreber
der hører hjemme i kategorien INDFLYDELSE:
medbestemmelsesmuligheder, initiativ, at blive hørt, samarbejde
osv.
Under afsnittet Kort om skolen - omtales "masser
af muligheder for at forsøde såvel jeres eget som skolens liv...".
Man understreger det "uorganiserede" og slår til lyd
for at "...Et beatorkester har brug for et damekor, for folk
på bongotrommer, congas, tambouriner, maracas, guiro, vibraklap
og alt det andet løse, som man sagtens på kort tid kan lære at
betjene, bare man har lyst og mod".
Det fremgår at det efterhånden er en "...tradition at
skolekomedien er en rockmusical", men advares mod alt for
meget "elektrificeret" musik: "...folk har sikkert
efterhånden følt sig skræmt væk af al den strøm og øl, der
er gået i disse musikaftener..."
GLO-udvalget henviser explicit til "...brug af ' 25 (paragraffen
om elevernes medbestemmelse i undervisning)", og DGS
harcelerer over at "...De gennemgående problemer i
gymnasiet er alle affødt af regeringens nedskæringer, som f.eks.
det faktum, at elverne pukler løs for at få et højt gennemsnit
for at få en uddannelse, og at de folk, der har mellem 7 og 9 km
til skole, ikke mere kan få deres bus betalt..." - LAK vil
"...fremføre kursisternes krav og argumenter herfor".
KG derimod vil "...gøre op med 60'ernes og 70'ernes krav
om ensretning og "solidarisk" disciplin. Vi mener ikke,
at det er rigtigt, at det er staten, der skal bestemme, hvordan
den enkelte efter moden overvejelse ønsker at tilrettelægge sin
uddannelse"... KG vender sig "mod socialismen" og
vil have "reel indflydelse".
Ove Faurby fra 3.g har arrangeret klassefodbold og været med
til at oprette Venskabsklubben. Også han understreger at
"...Livet på en skole skulle gerne være mere end indlæring
og lektielæsning". -
Lærerrådsformand Svenn Sørensens artikel om Lærerrådet
skitserer meget klart, hvordan beføjelserne var fordelt omkring
1980:
"Lærerrådet, som alle skolens lærere er medlemmer af,
er en af de grupper, der er med til at udforme og fastlægge
rammer for mange forhold på skolen. Hver enkelt person, både
elev og lærer, har naturligvis indflydelse direkte, men dels er
det praktisk, at personer med samme funktion samles gruppevis til
debat, og dels er det i lovgivningen fastlagt, at forskellige
grupper på skolen har forskellige medbestemmelsemuligheder.
Lærerrådet har besluttende myndighed på enkelte områder
som fx anvendelsen af bevillinger til undervisningsmaterialer og
inventar, ansøgninger om forsøgsundervisning, årsprøver og
stipendier. Derudover har lærerrådet krav på at blive hørt om
fx antal hold og klasser, fordelingen af disse på lærerne,
stillingsopslag, disciplinærsager, ekskursioner og byggesager.
Og endelig kan vi blive bedt om eller selv tage initiativ til at
udtale os om hvad som helst, der angår skolen, og så håbe at
blive hørt.
Lærerrådet samles til ordinære møder en eftermiddag ca.
hver anden måned. To elevrepræsentanter, pedel og sekretær
indbydes til at overvære møderne. En stor del af lærerrådets
beslutninger forberedes i mindre udvalg, der ofte også har
elevdeltagelse. Blandt de faste udvalgs områder kan nævnes økonomi,
lokaler og inventar, biblioteksindkøb, stillingsforhold, kunst,
skolefester og legater, og blandt midlertidige udvalgs områder
byggesager, introduktionsdage og temadage. Endelig vælger lærerrådet
fire medlemmer til fællesudvalget. Rådets arbejde tilrettelægges
og ledes til daglig af et formandskab, der består af formand, næstformand
og sekretær.
Lærerrådets arbejde i 1980/81 var som altid præget af økonomiske
spørgsmål og andre tilbagevendende forhold. Desuden har vi
arbejdet med inddragelsen af den tidligere rektorbolig: lærerne
ønsker her i enighed med administrationen det nuværende lærerværelse
ændret til kontorer og rektorboligen indrettet til lærerværelser.
Samtidig har vi ansøgt om midler til indretning af et stort
elevopholdsrum på 3'de sal..." Svenn Sørensen appellerer
til slut om bedre samarbejde med elevsiden, bl.a. via fællesudvalget.
Planerne om udnyttelse af rektorboligen bliver snart
herefter gennemført. Der indrettes et lyst og venligt lærerværelse
i spise- og opholdsstue, og lærerforberedelsesrum i værelserne
på 1.sal. Elevloftet tages i brug den 31. marts 1982 (indvielsen
markeres ved morgensamlingen og ved pølsespisning i de nye
lokaler med de smukke bjælkekonstruktioner). Byggeriet af den
nye idrætshal - et større og prestigefyldt projekt -
finder sted i 1983: en del af haven forsvinder, men hallen forsænkes
og opføres i røde mursten og sort tegltag som resten af skolen.
I 1984-årsskriftet er der billeder af ombygningen til de nye musiklokaler
i den tidligere pige-gymnastiksal. Det gamle lærerværelse
bliver "kontorlandskab" - administrationen kræver
stadig mere plads. Pedellen rykker ind i Norbergs gamle inspektor-loge.
Den gamle rektor-trappe op til skolens oprindelige festsal står
tilbage som et relikt.
Skolen skifter udseende rent farvemæssigt: glade kulører i
80'er-smag liver op på gange og vægge og døre. Lyskasserne i
festsalen og skydedørene mellem festsal og kantine går ikke ram
forbi. En Jorn-inspireret elev udsmykker foldedørene med
minimalistiske fabeldyr. Bag om ryggen på alle bliver Poul Søndergaards
figurgruppe Ung Mand og Pige på grønningen tidssvarende igen:
slut med kassebukser og 70'er-hår. Kortklippede mandfolk med
opslag i benklæderne og piger i luftige skørter er in i de
tjekkede 80'ere. Men forhallens mosaik-udsmykning - Morgenrøden,
Natten og Dagen - er der p.t. ingen der er så vilde med... - Her
og andre velvalgte steder ryges der rigtig meget, og både Zeus-busten
og Laokoon-gruppen inddrages
også i denne morskab.
80'erne byder på en række nye traditioner, især
inden for musik og teater:
"De nye musiklokaler er inspirerende for den daglige
undervisning og de bruges flittigt uden for skoletid. De
aktiviteter hvor lærerne er indblandet er efterhånden i klart
mindretal - afløst af meget kompetente elevorganiserede grupper...Skolens
fødselsdag (64 år) startede selvfølgelig med det udvidede lærerbands
version af "Wenn I'm Sixtyfour". Den traditionsrige
fest om aftenen var ekstra festlig i år, fordi det for første
gang i historien lykkedes Statsskolens rohold at banke
Amtsgymnasiet...
Grand PriSSS: Den 26. april stillede 14 hold op til SSS'
svar på TVs platte udgave af samme show. Forinden havde en række
af skolens grupper vist, hvad de kunne - og det var ikke så lidt.....I
finalen trådte dommerpanelet tilbage og overlod afgørelsen til
publikum, der ikke kunne modstå 1.b's vulgære og charmerende
"Du er en steg"...Til vinderholdet uddeltes
vandreprisen "Den gyldne spade", - alle tre vindere fik
en "Ole" og af Ole: champagne i stride strømme...Endelig
må omtales en lang række elevers meget succesrige medvirken med
korsang, instrumentalmusik og dans ved årets store "Totalteaterarrangement"
over Shakespeares "En skærsommernatsdrøm". - (Årsskriftet
1984).
Ikke alle var lige begejstrede for det "vulgære og
charmerende" i tiden. Skolens aldrende musiklærer Tofte følte
med god grund sin flygelcentrerede undervisning truet af de mange
rytmebokse og congas, men sådan var tidsånden (Tofte yndede at
udtale ordet på Sørensen-Flyvholmsk vis uden det bløde "d").
Trods "vibraklap, guiro og alt det andet løse"
indstuderede og fremførte det frivillige gymnasiekor i 1985
Haydns store oratorium Skabelsen på fornem vis.
Den nye rektor havde fra første dag overrasket kollegerne ved
at underskrive officielle opslag på lærerværelset med
drengenavnet Ole. Det var det unge, glade, spontane, musiske og
kreative der prioriteredes højt, forstås. Det må gerne være
sjovt at gå i skole. -
Pædagogisk skulle der tages "udgangspunkt i elevens
situation" - et af tidens slagord. De nye tyske
grammatikbøger var således forsynet med små vittigheder for at
få remser og kasserolleindhold til at glide lettere ned. Nogle
af dem har blivende sandhedsværdi: "Es gibt ein Leben vor
dem "bi", eller "Lehrer sind auch Menschen".
På forældremøder yndede Ole at krydre sine pædagogiske
teorier med lune anekdoter. F.eks. den om hunden der kun kunne tåle
tygget mad. Hvordan den overlevede? Jamen den tyggede da maden
selv!
Som rektor vandt Ole forældrene for sig ved sin varme og
vidtfavnende personlighed, sine udpegninger af de lidt større
perspektiver.
Man lærer bedst i et rart og venligt klima. Man tager bedst
fat på selvstændig vis når man føler sig tryg og veltilpas og
kan udfolde også andre sider af personligheden end dem der har
med karakterer og point at gøre. - 80'erne er en dynamisk tid
med megen "udadvendthed" på alle niveauer.
Stor rejseaktivitet - Rom og Firenze, Moskva og Leningrad,
Berlin og København og de traditionelle ture til Noldemuseet og
Strasbourg med Europaparlamentet ikke at forglemme - og forsøg på
at internationalisere ved at oprette
elevudvekslingsaftaler med skoler i Tyskland (Dortmund), Frankrig
, England... Mange idrætsstævner: et hold deltager sågar i en
volley-finale i Tyrkiet.
Og forsøg:
"I biologi har der været forsøgsundervisning, hvor to
klasser blev lagt sammen til en "storklasse" med to lærere.
Formålet var både at afprøve et snævert lærersamarbejde og
en forøgelse af elevernes valgmuligheder og selvstændighed. 3.s
bestod af alle 35 elever i 3.g sproglig og 3.mF bestod af alle 38
elever i 3.g mat-fys.
Ud over et par korte perioder med fællesundervisning var året
delt op i tre perioder af ca. 25 timer, hvor eleverne arbejdede
gruppevis med selvvalgte emner inden for forskellige biologiske
problemområder (f.eks. svineproduktion, stress, stofmisbrug,
arbejdsmiljø, idræt). De fleste kunne på den måde få deres
primære ønsker om undervisningsemner opfyldt.
Forsøget gav gode muligheder for kontakter uden for skolen.
Bl.a. har grupper været på ekskursion til landbrug, slagteri,
skovbrug, levnedsmiddelkontrol og rensningsanlæg og haft en
sundhedsplejerske på gæstelærerbesøg.
Nogen konklusion om, hvorvidt denne forsøgsstruktur helt
eller delvis kan anvendes som almindelig undervisningsform, er i
skrivende stund ikke draget" (1982).
Idrætslærerne gennemførte i 1983/84 et stort anlagt forsøg
sammen med Danmarks Højskole for Legemsøvelser og andre
gymnasieskoler: de 16-19-åriges idrætsvaner skulle kortlægges.
2.HF-idrætselever deltog aktivt som forsøgsledere i den
fysiologiske del af forsøget, der var styret af prof. Bengt
Saltin fra August Krogh Instituttet. "Det samlede materiale
blev sendt til Danmarks Højskole for Legemsøvelser, hvor det
bliver behandlet ved hjælp af EDB".
Netop EDB er de tidlige firseres store mantra og imødeses af
mange med skrækblandet nysgerrighed. Henrik Wegener præsenterede
en skønne dag skolens første computer: "Tastaturet minder
egentlig meget om en skrivemaskines og skærmen er jo en slags TV-skærm",
men snart blev det alvor:
"EDB-efteruddannelseskursus - for
samtlige lærere"
"I samarbejde med Amtsgymnasiet og SV arrangerede vi et
efteruddannelseskursus i EDB, der løb over 5 eftermiddage bygget
op over en perspektiverende universitetsdel og en gymnasiedel..."
Her fik man indsigt i EDB anvendt i sprogforskningen og
EDB anvendt i gymnasiets sprogundervisning, i Hvad
er datalogiske modeller og simulering, og hvorfor skal de inddrages
i gymnasieundervisningen?. Man indgik i Kommunikation med
datamaten og fik erkendelse af Informationsteknologi og
bevidsthedsdannelse - et gefundenes fressen for humanisterne.
Ole Caprani fra Århus Universitet kunne i sit oplæg den 21.
november 1983 forudse hvor computeren hører hjemme: Datamaten
i vores hverdag.
Ud fra lærernes 40-timers kursus skulle de give eleverne et
30-timers kursus:
"EDB i gymnasiet"
"I skoleåret 1984/85 er - som noget nyt - på alle landets
gymnasier indført obligatorisk undervisning i EDB.
Undervisningen...sigter mod at give dels et indblik i datamaters
virkemåde og deres betjening dels et begreb om den indflydelse
den moderne datateknologi har på samfundet og den enkelte".-
Det understreges at datamatteknikken ikke er knyttet til noget
enkelt af de traditionelle gymnasiefag - den skal betragtes som
et hjælpemiddel i alle fag - og at der fra sommeren 1985 indføres
et egentligt datalogifag på skolens HF-kursus.
Bag den lakoniske bemærkning "Det er hensigten, at alle
et gymnasiums lærere inden for en periode af ca. 3 år skal
gennemgå en form for efteruddannelse i EDB" gemmer sig
mange betænkeligheder, skrupler og aversioner hos især den ældre
del af lærerkollegiet.
Lærerne har ellers nok at se til i forvejen. Siden 1982 har
vi en borgerlig regering med en undervisningsminister ved navn Bertel
Haarder. Og det er ikke få planer, tiltag, reformer,
reguleringer og dereguleringer der regner ned over
gymnasieverdenen fra ministerens hånd.
Haarder skræver meget vidt i sine forsøg på at
erhvervsrelatere uddannelserne samtidig med at de gode, gamle
dyder får en bredere plads: den gode fortælling, de virkelig
kvalitetsbetonede tekster- - -
10. januar 1983 får skolen besøg af Bertel Haarder i en fællestime.
Jydske Tidende arrangerer et møde mellem ministeren og seks sønderjyske
uddannelsessøgende. Overskriften bliver: "Umuligt at tale
med så arrogant en mand"...Ministeren er jo tidligere elev
fra skolen, og hans dansklærer, Hans Madsen Petersen, meddeler
med et glimt i øjet: "Han har i virkeligheden alle sine
ideer fra mig".
Ghita Nørby og Ole Ernst får flere blomster for deres fremførelse
af "Glade dage". -
14. og 16. marts 1984 optræder en anden gammel elev: maleren
digteren og musikeren Claus Carstensen. Hans emne: Kunst i 80'erne
og "De unge vilde".
Oktober 1984 holdes der fredsuge. Filmen "War game"
vises og gør et stort indtryk. Også Gandhi-filmen er aktuel i
en tid med begyndende intensivering i supermagternes atomkapløb.
En tidligere lærer fra skolen, Viggo Petersen, tager
initiativ til fredsmarcher der skal vise afrustning som
den eneste vej mod en sikker fremtid. Fakkeltogene udgår fra
Dybbøl Banke, man samles i slotsgården og synger - lidt som i
60'erne. NATOS dobbeltbeslutning skal tvinge Sovjet i knæ, men
mange frygter at se Europa som skueplads for en katastrofal
konflikt.
Allerede 22. marts 1983 var der fællestime med emnet FREDSBEVÆGELSEN.
Der vises film: "En brudt verden". Der er oplæg fra
"Fredsbussen" og fra "Kasernen", fra Værn om
DK.
Reagan er præsident i USA, Bresjnev afløses af Gorbatjov i
Moskva, Schlüter regerer i Danmark, og Bertel Haarder planlægger
en gymnasiereform der bl.a. medfører en amtsovertagelse af
statsskolerne...