Seniorklubbens tur til Flensborg d. 5. februar 2013.

        Vi var 15 seniorer incl. ægtefæller, der d. 5. februar drog afsted til Flensborg, hvor vi mødtes på Det danske Centralbibliotek for at se Ole Prips udstilling her. Det var værker fra alle årene, fra før Ole kom på Akademiet, over akademitiden og op til nutiden. Der var tegninger, akvareller, grafik og skulptur – et herligt syn i disse store rum, hvor billederne rigtig kom til deres ret.

        Ole indledte med at vise os de store kultegninger af skulpturer på Ny Carlsberg Glyptotek, der dengang var adgangsbillet til Akademiet. Særligt imponerende (synes jeg) var hans meterhøje tegning af den ægyptiske gud Anubis, der jo også er en af de smukkeste skulpturer på Glyptoteket, hugget i sort basalt. Vi fik fortalt, hvordan de håbefulde unge kunstnere blev trænet i at se formen som et spil af flader med forskellig lysintensitet, der herved danner figurens rumlige form. Resultatet i Oles tegning gør, at man bliver helt stum, så smukt er det.

        Denne konstruktive tilgang og så altid opmærksomheden på motivets form og farve var, hvad de unge elever lærte. En sådan undervisning får de unge ikke i dag, hvad vi var et par stykker, der syntes er synd. 

        Også en pointillistisk teknik ses i en del af Oles billeder, bl.a. i et meget smukt landskabsbillede fra Åbenrå, Oles hjemegn, fra 1968. Af de mange andre fine billeder vil jeg fremhæve billederne fra havnen i Sønderborg og Åbenrå og et billede fra Berlin, bestående af mindre ”prospekter” med motiver fra denne by. For ikke at tale om billedet af van Gogh, der fra billedets højre side ligesom kaster sig mod venstre og frem mod os beskuere med penslen i sin hånd og parat til et tigerspring ind mod lærredet – det er ren van Gogh! 

        Og så var der denne lille pasteltegning af ”Christians grise”, som Birgit og undertegnede var lige ved at komme op at slås om at få lov til at købe! De dyr er gengivet så levende, at det er lige før man får en fornemmelse af at kunne tage dem i ørerne! Også den fine grafik fik købere blandt seniorerne. 

        Og hvad med alle de dejlige landskabsbilleder her fra egnen, især Kær Halvø, hvor Ole bor – jamen, tak for synet, Ole - man gik helt løftet fra stedet!

        Efter frokosten på Cafè Central og derpå følgende kaffe på Kritz, hvor de mange mennesker rigtigt giver pulserende byliv, gik nu turen til Skibsfartmuseet nede ved havnen.  Her blev vi guidet af en nydelig, ældre dame, der med stor viden om sin by og et udpræget fortælletalent viste os rundt. Vi fik ud fra den store model af byen, som den tog sig ud i 16oo-tallet, gennemgået byen Flensborgs udvikling. På modellen ses den gamle by med en gennemgående gade løbende parallelt med strandkanten med rækken af dels små håndværkerhuse dels de store købmandsgårde, hvorfra varerne blev losset direkte ned til skibene. Udviklingen til moderne by krævede bl.a. en togstation, som blev lagt på et sted, hvor man har fyldt fjorden op, i nærheden af den nuværende busstation. Den blev indviet i 1854.

         At Flensborg har været en rig by ses tydeligt af de mange smukke bygninger. Den ligger på Hærvejsstrækningen, og har fra gammel tid været en driftig handelsby. På Skibsfartmuseet, hvor der også er et rommuseum, fortælles der dog også om en bagside af medaljen: Slavetransporterne fra Afrika til De vestindiske Øer (fra 1769). Vores guide fortalte om de umenneskelige forhold, hvorunder slaverne blev fragtet over Atlanten, og om det hårde arbejdsliv, de fik på sukkerplantagerne. På hjemturen blev skibene lastet med sukkerrør, hvoraf der bl.a. blev fremstillet rom.

        Byen havde i forbindelse med de mange krige igennem 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet en nedgangsperiode. Men fra midten af 1700-tallet begynder en ny blomstringsperiode, hvor især en handelsrute til Norge med fragt af landbrugsvarer og last af fisk og tran, der fragtedes til landene langs Østersøen, gav økonomisk basis for opsvinget. En stor planche af sejlruterne er at se på skibsfartsmuseet med samt naturligvis alle de andre interessante ting og billeder, som et sådant museum rummer. Det er en køn gammel bygning med lyse og venlige rum.

        Vi sluttede af med en vandring igennem en af de gamle købmandsgårde, der i dag er indrettet til lejligheder for almindelige mennesker. Ud fra antallet af krukker med planter, der malerisk var fordelt på de toppede brosten, må man slutte, at her nyder folk at bo. Ren idyl!

        En god dag! En fin tur!