Tur til Vejle – med Corona i hælene.

Det var onsdag d. 11. marts 2020 – en fin dag uden silende regn, men med sol og nogen blæst. 15 seniorer satte om formiddagen kursen mod Spinderihallerne og Fjordenhus i Vejle. Et enkelt medlem havde efter råd fra sin datter, der er læge, meldt afbud på grund af smittefaren fra Coronavirus, men resten af selskabet havde ikke de bekymringer – endnu.

Første stop var en fin rundvisning i en udstilling om spinderivirksomhed i Vejle fra slutningen af 1800-tallet og begyndelse af 1900-tallet. Vejle blev kaldt Danmarks Manchester, et tilnavn man forstod i forbindelse med den redegørelse for såvel virksomhedens succes som arbejdsforholdene, som vi fik:  12 timers farligt og nedslidende arbejde for kvinderne, som fik halvt så meget i løn som mændene, strejker med efterfølgende fyringer, børnearbejde m.m. Efter dannelse af fagforeninger forbedredes forholdene, men i mange år forblev arbejdspladsen et sted, som efter nutidige standarder straks ville blive lukket af Arbejdstilsynet. Ikke desto mindre var Spinderihallerne en succes for Vejle som en vigtig industriby og beskæftigede i 1933 27,5 % af byens indbyggere. I forbindelse med industrialiseringen opstod der en ny strukturering af dagen for de arbejdere, der i stigende grad søgte til byerne, nemlig et skel mellem arbejde og fritid. Vejle fik sit helt eget bud på, hvad den ny fritid kunne gå med, nemlig et forlystelsessted kaldet Moulin Rouge – stærkt inspireret af den originale udgave i Paris. Hvis luften i disse lokaler blev for tæt, kunne man tage på tur langs fjorden, hvor der efterhånden kom flere traktørsteder og restauranter. En fin udstilling, som glimrende demonstrerede Danmark som begyndende industrination i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Efter besøget i Spinderihallerne gik deltagerne i det fine vejr op til den restaurant, hvor der var bestilt bord. Vi sad tæt sammen (!) i hyggeligt selskab og fik en god frokost, inden vi drog videre til næste punkt på dagsordenen.

Der var bestilt en rundvisning på Fjordenhus (Olafur Eliassons ”ridderborg”) klokken 15.30, og den udmærkede og særdeles kompetente rundviser indledte med at sige, at vi ville være det sidste hold inden nedlukning på grund af Coronavirus. På trods heraf fik vi en meget grundig gennemgang af det store planlægningsarbejde såvel arkitektonisk som håndværksmæssigt, der var gået forud for det færdige resultat. Imponerende! Rundvisningen sluttede i kantinen, hvor der heller ikke var sparet på noget – selv køkkenet var designet i rundbueform og med udstyr, som kunne gøre enhver kok misundelig. Et hurtigt kig på menukortet afslørede dog, at der nok ikke var udsigt til en Michelinstjerne foreløbig, men hvis Michelins kriterier gjaldt arkitektur, fremragende håndværk og æstetik, kunne Fjordenhus trække 3 stjerner: Ekstraordinær kunst – værd at rejse efter. (Se og læs mere på fjordenhus.dk)

På hjemvejen erfarede Hjørdis, at alle kulturinstitutioner i Vejle blev lukket klokken 14, og om aftenen samme dag gik Danmark mere eller mindre i sort. Siden turen er vi vist flere, der har holdt os i nærheden af matriklen! Men en god tur – jo, det var det!