Augustenborg  2. Marts 2010

 

 

Efter nogle strenge vintermåneder endelig forårstegn i luften med sol fra en blå himmel på denne dag, som vi havde valgt til klubbens udflugt til Augustenborg Slot.

 

Thora Nissen tog imod i gården ved klokketårnet, hvor hun  grundigt gennemgik hele kompleksets bygningshistorie (hertugbolig, krigslazaret, sindssygehospital bl.a). Herefter øste hun igen af sin store viden og fortalte ud fra portrætter og dokumenter i Minimuseet levende om hertugslægterne. Vi var naturligvis også i den smukke slotskirke, og endelig blev vi guidet gennem slottets smukt dekorerede sale i hovedfløjen.

 

Tidligere plejer på sindssygehospitalet, Erik Paulsen, tog nu imod på det lille psykiatriske museum, der rummer mange interessante effekter med tilknytning til patienternes verden, som vi fik et godt og spændende indblik i, også takket være E.P.´s personlige erfaringer.

 

Vi sluttede med kaffe og kage på Fjordhotellet.

 

Hanne