Kære alle!

Det var en dejlig Berlintur. Man får lyst til at komme derned igen. Vi kunne ikke
ønske os bedre anførere, der hver især havde stor viden inden for deres felt. Selve
rejsen derned den 6. maj forløb fint, det smukke forårslandskab gled forbi
togvinduerne. Det er lang tid siden, jeg har kørt med tog og det slog mig hvor stille
og lynende hurtigt det kørte.

Ankommet til Berlin Hauptbahnhof følte jeg mig overvældet af størrelsen på
bygningsværket og mylderet af mennesker. Taxaen bragte os (Erik, Hans, Hanne og
mig) i sikker havn på Hotel Leonardo. Peter havde i toget forklaret os om
rabatsystemet ved billetter til S/U Bahn og busforbindelser, og som sædvanlig
prøvede folk at regne ud, hvad der bedst kunne betale sig. De trafikvante,
Berlinkendte og motionsduelige styrtede straks af sted efter at have fået deres
værelser. EC og jeg luntede hen til Ubanenedgangen men om bestemte os, da EC var
så forfærdelig tørstig og - mærkværdigvis nok lå der lige på den anden side af
Bundesalles en cafe. Vi luntede tilbage til hotellet, hvor vi mødte Hans der jo var
stedkendt. Vi luntede med ham den anden vej, fandt et herligt lille indkøbsområde,
en græsk restaurant og nedlagte messingfliser i fortovet til minde om de jøder, der
havde boet der og var blevet deporteret under 2. verdenskrig. God fællesmiddag på
italiensk restaurant Gusto i Landhaustrasse.

7. maj:

-,'

Udmærket nat. Delte værelse med Hanne der heldigvis ikke snorker, og som påstår,

at jeg heller ikke gør det. Kaos i spisesalen; for mange gæster, for få tjenere og for
lidt mad. Hotellet har åbenbart skiftet ejer og levede ikke op til Hans' forventede
standard. Det skal dog siges, at meget allerede den flg. morgen var ændret til det
bedre. Kørte med de andre handicappede i taxa til Spree-indstigningsstedet og
oplevede en skøn sejlads på floden med et væld af interessante oplysninger. Efter
turen gik vi hen til Hackescher Markt, hvor vi spiste frokost med asparges. Jeg ville
egentlig gerne have vandret lidt rundt i gårdene, måtte desværre også opgive Peters
introduktion til Museumsinsel. Tog igen med taxa tilbage til Leonardo.

Den senere rundvisning i Reichstag forløb glimrende med en dygtig guide der talte dansk.

Vi kom bl.a. ind i Andagtsrummet , som er indrettet til alle trosretninger, en meget
tiltalende tanke. Her så vi også et par sømmalerier, udført af en kunstner fra
Dusseldorf, Desværre kom vi ikke op i glaskuplen, da den var optaget af et selskab i
fint tøj. Tyskere er meget opmærksomme på "verkersbehinderte", og Hans og jeg
blev transporteret rundt i elevator. Spiste middag på den græske restaurant
sammen med Erik, Hans, Ragnhild og Lis, fin aften.

8.maj:

Formiddagstur til Olafur Eliassøns værksted i Christinenstrasse. Værkstedet ligger i
et tidligere bryggeri i østzonen. En ung dansker viste os rundt. Først en
kantineafdeling udelukkende med vegetarmad, hvor samtlige ansatte hver dag
spiser frokost sammen, også med henblik på at udveksle og diskutere de forskellige aktuelle
og kommende projekter.Vi så forskellige mærkelige lamper, glas osv.
Tegnestue ovenover installationerne med diverse modeller til kommende projekter,
øverst et malerværksted med cirkler i regnbuens farver. Ca. 100 mennesker af
forskellige nationaliteter og med forskellig faglig ekspertise var ansat. Som tak
afleverede vi en bærepose med statsskolens logo med to glas fra byrådet - ha hm II
Olafur var ikke selv tilstede.

 Eftermiddagen tilbragte vi i Die mauerkvarter i Bernauer Strasse, hvor vi atter
 hentede os stor viden under kyndig vejledning.
Aftenprogrammet var henlagt til Philharmonien, hvor vi fik en fantastisk oplevelse
med Berlinerphilharmonikerne. Først en Weber ouverture, dernæst en cellokoncert
komponeret af Unsuk Chin. Det er morsomt med den moderne musik. Den skal ikke blot høres
men absolut også ses, masser af forskelligt slagtøj og sære lyde.
I pausen så Birgit og jeg på DVD'er, der skulle bruges som gaver til arrangørerne af turen.
Efter pausen kom aftenens højdepunkt Brahms symfoni nr. 2 i D-dur, pragtfuldt.

9. maj:

Undlod selv byvandringen men var et smut i Zoologisk have, der skuffede lidt.
De fleste andre fik et væld af spændende og interessante oplysninger under en vandring
i Scheunenviertel.
Eftermiddagen bød på et ret specielt museumsbesøg i "Sammlung Boros" der er indrettet
i en tidligere overjordisk Bunker fra 2. verdenskrig. Ejeren, Hr. Boros der med sin familie
bebor øverste etage, siges udelukkende at interessere sig for og samle på kunst, han ikke selv forstår.
Vi blev igen guidet rundt af en ung mand og fik fremvist et væld af supermoderne
kunstinstallationer, der i mange tilfælde ”legede" med spejle, lys og lyde, evighedsmaskiner
og bilhjul der drejede rundt og blev slidt mod en væg, en popcornsmaskine der spyttede
et popcorn ud i et rum hvert sekund og skulle fortsætte hermed i flere måneder.
En højst besynderlig, spændende og dejligt provokerende museumsoplevelse.

Hanne, Ragnhild, Lis, Hannelore, John, Bodil og Poul + undertegnede drog derefter til middag
på en restaurant lige ved Berliner Oper, hvor vi (gen)oplevede Lucia di Lammermoor af Donizetti,
en fantastisk oplevelse. Vi var jo nogle, der i foråret på Alsion havde set og hørt samme opera
 med Jyske Opera. Både i Sønderborg og her var begge kor og operasangere dygtige,
men i regiet her var der ikke noget badekar, der skulle illudere kildevæld, ingen kors i sandbunker
eller mafioser med solbriller. Alt var storslået, smukt sceneri og flotte dragter.
Det blev en værdig afslutning på nogle virkelig dejlige dage i Berlin.

En stor og varm tak til Kaj, Grethe, Peter og Hans der alle havde lagt
et meget stort arbejde i arrangementet af turen.

Karen Gregers Jensen

PS. En god bog jeg læste om Berlin på stedet som jeg stærkt kan anbefale:
"Berlin steder, skæbner og historier" af Henriette Harris.

Billeder fra turen: