Udflugt til Fåborg d. 25. september 2013.
En mindre gruppe på 11 seniorer + en hund mødtes onsdag d. 25. sept. ved færgen ved Fynshav med kurs mod Bøjden. Vores mål var Fåborg med besøg på malerimuseet, derefter frokost, hvor Lone ville støde til os, og til sidst byvandring med endemål i ”Den gamle Gård” i Holkegade.
Vejret var med os, den regn, som var blevet lovet, kom først ved tilbagekomsten til Sønderborg. Vi havde gode guider, og fik på Malerimuseet (Fåborg Museum) historien om, hvordan dette lille fine museum egentlig opstod. Mads Rasmussen (1856-1916), der er museets stifter, var en ung driftig og initiativrig mand, der efter en studierejse til USA kom hjem med nye ideer til produktion af frugt og grøntsager og til konservering af disse. Hvad han fik god økonomisk fremgang med. Han var også kunstinteresseret, og i 1910 blev 1. salen af hans bolig i Fåborg (”Konservesgården”) indrettet til kunstmuseum for de fynske malere, ”Fynboerne”, hvoraf de mest kendte er Johannes Larsen, Peter Hansen og Fritz Syberg, alle elever af Zartmann. Også billedhuggeren Kai Nielsen, kendt for bl.a. ”Ymerbrønden” på torvet i Fåborg (1912-13), fik plads her.
”Fynboerne” havde været genstand for megen kritik i det københavnske kunstliv, hvor betegnelsen ”bondemalerne” blev hæftet på dem (1907). Delvis foranlediget heraf intensiverede Mads Rasmussen sine indkøb af deres billeder. Samlingen blev dog snart så stor, at en udvidelse af museet blev besluttet. Det blev arkitekten Carl Petersen, der tegnede det nye museum (ved siden af ”Konservesgården”) med det højt berømmede klassicistiske indgangsparti og den lange række ind på grunden af henv. sale og små rum (”køjer”) (1912-15). Også møblerne (”Fåborgstolen”) gav han udkast til, og de blev fuldført af Kåre Klint. Såvel museumsbygning som inventar er fredet.
”Bondemalerne”! Det var en kreds af symbolistiske malere (Gudmund Hentze, Harald og Agnes Sloth-Møller), der nedvurderende brugte denne betegnelse om ”Fynboerne”. Ja, men betegnelsen passer vel godt på disse malere, der tager udgangspunkt i den virkelighed, der omgiver dem: Johs. Larsen med malerier af rum i faderens købmandsgård i Kerteminde, og først og fremmest de mange malerier og tegninger af landskaber og fugle, f.eks. ”Bygevejr i april” (1901-07), Peter Hansen med f.eks. den kraftfulde ”Pløjemanden vender” (1902) og usentimentalt malede billeder af almindelige mennesker i hverdagssituationer, Syberg med de fine landskabsakvareller og det store maleri ”Aftenleg i Svanninge Bakker” (1900). - At Johs. V. Jensen, der jo i litteraturen kæmper mod symbolismens dyrkelse af det sjælelige og går ind for en ny realisme, slutter sig til ”Fynboernes” kreds og bakker dem op, kan ikke undre. Især Johannes Larsen får han et nært samarbejde og venskab med. Såvel i malerkunst som i litteraturen ses denne vending mod den konkrete virkelighed, for malerkunstens vedkommende tidligere foregrebet med friluftsmaleriet og impressionismen.
Også Anna Syberg med de fine akvareller, hvori en rigdom af farver og former udfolder sig i billedernes blomstermotiver, hører til blandt ”Fynboerne”.
Vores guide fortalte om de mange familiemæssige relationer, der bestod i denne kreds af fynske malere, f.eks. er Anna, gift med Fritz Syberg, søster til Peter Hansen. Der har i Fåborg været et miljø med nogle meget dygtige håndværksmalere, heriblandt Peter Hansens far, Peter Syrak Hansen, der har virket som en slags dynamo for kunstlivet og de unge kunstnere.
Fra Museet gik vi nu til frokosten på Frk. Jensens Cafe og Spisehus i Mellemgade. Dejlig mad og til en rimelig penge, i et hyggeligt lokale med udgang til en gårdhave. (Hvor Karens hund måtte opholde sig, mens vi andre spiste frokost, hvad den tydeligvis ikke var helt tilfreds med!)
Så var det tid til en byvandring. Vores guide var historiker med særlig interesse for bevaringen af de gamle huse, og kunne fortælle om byens historie med stort engagement. Hvorfor er der i Fåborg så mange smukke huse fra 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet? Jo, i denne periode var der købmænd, der tjente gode penge til byen på skibsfart og kornhandel, og de store købmandsgårde, der er det synlige resultat heraf, står stadig. Den Voigtske Gård er en af dem. Når man står her på de toppede brosten, omgivet af gulkalkede bindingsværklænger, med de stokroser som også ses i mange af byens gamle gader, og med et kig ud til havnen gennem porten, så kan det dårligt blive meget bedre! Der er et helt kvarter her, hvor de gamle huse, store som små, er bevaret, og det fortsætter op til Holkegade med museet ”Den Gamle Gård”, hvortil vi nu satte vores kurs.
”Den gamle gård” er også en sådan gammel købmandsgård, der er indrettet til museum i 1932. De gamle interiører er bevaret. Vi ser malede vægge, i den store stue/sal med rocaille-dekorationer, der jo var højeste mode i 1700-tallet. I en af de små stuer står der et chatol og lidt andre ting, der har tilhørt en datter i det ovenfor omtalte købmandshus, Riborg Voigt, der som ung blev genstand for yderst varme følelser fra den unge digterspire H. C. Andersens side. Ved en renovering af dette chatol fornylig dukkede der et billede af digteren og hans afskedsbrev til hende op, hvilket vel kan betegnes som lidt af et fund.
Udenfor har vi også her en sådan brostensbelagt gård mellem bygningerne, der i al deres uregelmæssighed danner et malerisk skue. Ud mod havnen er der en fin lille have med klippede buksbomhække og et kønt lysthus, hvorfra man kan se ud over havnen. Her har man kunnet sidde og holde øje med skibene, når de stævnede ind efter en forhåbentlig indbringende tur. Og her var det rart for os nutidige turister at hvile benene og få serveret te – en fin, meget kraftfuldt smagende kinesisk te uden garvesyre – og hjemmebagt kringle anno 1830, med rosiner og æbleskiver, budt rundt og skænket op af damer i kjoler og kyser som dengang. Muntre damer, der kunne fortælle historier om mange ting, bl.a. om dyrkning af te og om importen af disse for datiden eksotiske varer.
Fra dette tilbageblik på en ”florissant” fortid, og med indtrykkene fra Fåborgs kønne bymiljøer og det fine malerimuseum, ikke at forglemme den fantastisk flotte ”Ymerbrønden” på Torvet samt det middelalderlige ”Klokketårnet”, byens vartegn, der ses i miles omkreds fra bakkerne rundt om byen og fra fjorden, når man ankommer ad søvejen, var det nu tid til at drage af sted til færgen i Bøjden med kurs tilbage mod det sønderjyske.
En smuk lille by er Fåborg, og vi havde en dejlig dag her, med mange indtryk, med god motion og i godt selskab.
Kirsten M. N.