Tur til Flensborg d. 17. okt. 2018.

        Endnu en fin tur med seniorklubben fandt sted onsdag d. 17. oktober, hvor vi under ledelse af arkitekt Henrik Gram fik set og fortalt om nogle udvalgte interessante steder i Flensborg. Vi var i alt 12 deltagere i turen, og vejret var med os: dejligt efterårssolskin og næsten sommerlige temperaturer.  

        Vores mødested var kapellet ved den gamle kirkegård. Hvorfra vi gik hen til Flensborgs historiske bypark, Christiansen Park, der ligger i forlængelse af kirkegården. I dette område, der ligger på et højdedrag langs byens vestlige side, var der i slutningen af 1700-tallet blevet anlagt to store parker i engelsk landskabelig stil af to af byens fremtrædende købmænd, P. C. Stuhr (1759 - 1820) og Andreas Christiansen (1743 - 1811). Med de for sådanne anlæg karakteristiske træk: store græsflader med malerisk arrangerede trægrupper og solitærtræer, slyngede stier, damme og små rislende vandløb, grotter, lysthuse osv. Alt med henblik på at skabe variation og overraskelser eller stemninger på vandringen rundt i området, og med forbillede i naturen. Der var offentlig adgang til parken.

        En af havens overraskelser er grotten med en fønikisk mumie. Kun de mest modige (og adrætte) kolleger  vovede sig derned for at klappe mumiens sarkofag. Hvordan denne mumie, der er dateret til ca. 400 f. Kr. er endt her i Flensborg, vides ikke. Måske er den blevet brugt af en kaptajn som ballast på et af købmændenes skibe. Men et godt gys, helt i tråd med tankerne i et romantisk haveanlæg, giver den!

        Fra den smukke landskabshave gik vi nu tilbage til den gamle kirkegård.  Kirkegården (”Alter Friedhof”) blev anlagt 1810-13. Der var ikke længere plads til begravelser i byen ved kirkerne, så man måtte tage nye arealer i brug.  Det blev den danske arkitekt Axel Bundsen (1768 – 1832), der fik til opgave at udforme anlægget og det tilhørende kapel. Dette er en smuk bygning i nyklassicistisk stil med enkle geometriske former, herunder en kvadratisk grundplan, og kronet af en kobberbeklædt kuppel. Dertil to små sidefløje. Det er hvidmalet med en enkel udsmykning af sandsten ved hjørnerne og gesimsen samt doriske søjler omkring den store indgangsport, der dominerer facaden.  En stemning af alvor slås hermed an. 

        Fra porten træder man nu ind i kapellet, der er cirkelrundt - en rotunde - og hvis eneste dagslys kommer fra åbningen mod himlen i kuplen. Udsmykningen på rummets hvide vægge består i stukdekorationer, hvor der bl.a. gennem symboler fortælles om døden, dommedag, opstandelsen og evigheden. Øverst løber der et galleri langs kuplens underbygning (tamburen), hvor der på siden ud mod kirkegården er vinduer mod omgivelserne.

        I 1820 blev de to landskabshaver og kirkegården lagt sammen til en stor park, der fik navnet ”Christiansen Gärten”. Men kirkegården blev fortsat benyttet til sit formål helt frem til 1950’erne. Idag er den fredet.  Vores nutidige vandring fortsatte nu ud i kirkegården med de mange smukke gamle gravsteder og den parkagtige beplantning af høje gamle træer.  Vores mål var Istedløven med nogle enkelte stop undervejs bl.a. ved det imponerende gravsted for Christiansen-familien, der i støbejern og nygotisk stil tegner sig i sort silhuet mod himlen. Det er blevet renoveret for nogle år siden, og vi fik her en beretning med god underholdningsværdi om de overraskelser og tekniske vanskeligheder, som opstod undervejs i processen.  Monumentet er fra 1829, tegnet af den store tyske arkitekt Karl Friedrich Schinkel, og det har været meget moderne for sin tid, idet brugen af støbejern – dette materiale der i den grad kendetegner industrialiseringens tidsalder - kun lige var begyndt.

        Og så hen til Istedløven! Et skønt dyr, der stort og almægtigt sidder på sin flotte sokkel og skuer mod himlen. En dyreskulptur, et monument med en dramatisk historie om striden mellem tysk og dansk, som Henrik med sin omfattende viden om emnet var den rette til at fortælle om. Den er et værk af H. W. Bissen (1798-1868), og den blev i 1862 sat op på kirkegården i Flensborg til minde om slaget på Isted Hede i 1850. Den tysksindede/slesvig-holstensk orienterede del af Flensborgs indbyggere var forbitrede over denne demonstrative markering af den danske sejr i den 1. slesvigske krig, og monumentet blev udsat for hærværk (1864). For at statuen ikke helt skulle ødelægges, blev den transporteret til Berlin og restaureret. Her blev den betragtet som krigsbytte. I 1945 blev den efter et dansk ønske sendt tilbage til Danmark af amerikanerne, og opstillet foran Tøjhusmuseet i København. For endelig at vende tilbage til sin gamle plads på Flensborg kirkegård i 2011. I dag ses den som tegn for dansk-tysk venskab og tillid.

        En dejlig tur i det højtliggende parkområde skulle nu afsluttes med frokost nede i gågaden. Sandelig en nedstigning, der kan få en til at mindes ungdommens bjergvandringer! Men ned kom vi, og frem til ”Cafe Central” på Storegade 83 til god mad og en kold øl fra fad. 

        Således udhvilede begav vi os nu hen til etageejendommen på Storegade 77 og op i den nyrestaurerede herskabslejlighed her. Et bygningsværk fra 1868-69, altså kort tid efter den preussiske magtovertagelse af landsdelen. Det er større og højere end de ældre bygninger ved dets side og markerer en ny tid for byen og en ny retning inden for arkitekturen, nemlig den hannoveranske murstensgotik. Arkitekten var Johannes Otzen (1839 – 1911) og bygherre var Flensborgkøbmanden C. N. Hansen. Klassicismens pudsede mure afløses her af den gamle nordtyske/nordiske brug af rå teglsten, og der indsættes formsten og farvede glaserede mursten som dekoration i denne. Den vældige midtergavl afsluttes mod himlen af ”fialer”, dvs. små pyntespir, som vi kender det fra gotikkens kirker.  

        Også indendørs ses den i tiden dominerende trang til dekoration af alle flader. I portrummet ses en, efter undertegnedes mening, meget smuk mønstermuring og farvede vinduesruder.  Trappeopgangen er med et fint gelænder i smedejern, og oppe i lejligheden ses mønstrede tapeter, udskårne træpaneler, mønstrede parketgulve og stukdekorationer i lofterne.

        Endnu en lille gåtur i Flensborgs hyggelige gader, hvor det udendørs cafe-liv blomstrede i det fine solskinsvejr, kom vi nu ud på, idet vi som det sidste punkt på programmet skulle se et gammelt byhus på Nørregade 8. Det benævnes ”Eckener Haus” efter en i datiden internationalt kendt og respekteret luftskipper, der voksede op her, og som blev en pioner inden for udviklingen af luftskibe ( bl.a. det berømte ”Graf Zeppelin”). Huset, der vist er en gammel købmandsgård (?),  har i begyndelsen af 1900-tallet tjent som kombineret hjemstavnsmuseum og restaurant og kaldes også ”Alt Flensburger Haus”, men det står nu forladt og i dårlig stand. Bygningens ældste dele er fra den sene middelalder, facaden med de to karnapper på hver sin side af indgangsdøren og den svungne gavl  fra 1700-tallet. Det er et meget smukt hus med mange fine rum, og det er en skam, at det ikke bliver brugt. Henrik så naturligvis gerne, at det blev restaureret.

       Vi sluttede dagen af med kaffe på Marien Café på den anden side af fjorden, et hyggeligt sted med gårdhave og et overdådigt kagesortiment, og så gik turen ellers hjem.

        Det har været en meget fin og udbytterig dag, hvor vi har fået mængder af viden om de interessante steder, som Henrik var så venlig at vise os og fortælle om. Samt god motion og frisk luft ved vandringen i Christiansen Park og indtryk af byliv med de mange mennesker i Flensborgs gågade. Og ikke mindst: rart og gemytligt selskab! Tak for en dejlig tur!

                                                                                                                                                        Kirsten M. N.