Seniorklubbens udflugt til Halmhuset.
Mandag d. 21. november mødtes en flok friske seniorer på Kirketorvet ved Sct. Marie Kirke i Sønderborg. Vores mål var Halmhuset i Broager, hvor Lise Gregers Jensen, vores gamle elev, og hendes mand har indrettet et fint sted med salg af egen import af vin fra Frankrig, Italien og Spanien samt alskens lækkerier hertil: pateer, oste, brød, kager og meget andet.
I en stor bus med rigelig plads og en flink chauffør – der i parentes bemærket diskret spurgte, om vi virkelig var pensionister (den tager vi til os!) – drog vi nu af sted, op over Dybbøl Banke med den storslåede udsigt ud over det smukke landskab, der lå i et fint novembersolskin.
Vel ankommet til Nejsmølle i Broager blev vi modtaget af vores værtinde Lise, der fortalte om projekt ”halmhus”. Som en fritliggende længe til det kønne gamle hus, de bor i, har Lise og hendes mand med egne hænder opført dette hus af halmballer, stabiliseret med ler, og forsynet det med et højt tag af blåmuslingeskaller. Det er meget smukt! Foran indgangen i husets gavl er der en halvcirkelformet veranda med tykke bærende stolper, foran hvilke der hænger vinranker – det ser malerisk og poetisk ud. Halmhuset præsenterer sig godt for gæster, og det falder fint ind i det gamle landsbymiljø, det ligger i. Her skulle, i flg. Lise, der er temmelig professionel, for ikke at sige: ekspert på området, være de rette betingelser for opbevaring af vin.
Herfra blev vi gennem en lille glaskorridor ført ind i det tilstødende hus, som er opført i almindelige byggematerialer, med græstørv på taget og kraftige søjler af birketræ til understøtning af tagkonstruktionen. Her blev vi bænket ved store langborde i husets hovedrum. Det er et stort og dejligt rum med vinduer fra gulv til loft i den ene side og med en kæmpebrændeovn, der snildt var i stand til at varme rummet op, for endevæggen. Dette hus har de fået arkitekthjælp til. Vinduer og døre har de fundet forskellige steder, bl.a. i Broager Mejeri, der skulle nedlægges. Bænkene – jeg ved ikke om man må sige det? – var i overskud fra en kirkerenovation, og er så havnet her. De store plankeborde er lavet af en lokal snedker, der også er mester for de usædvanlige og meget kønne, helt enkle dørindfatninger. Rummets stemning er helt sydlandsk, så det passede fint til det traktement, vi nu blev præsenteret for.
Italienske, franske og spanske vine blev på tur skænket op i disse smalle vinglas på høj stilk, der ser så elegante ud, men hvis form er bestemt af, at man skal kunne ”slynge” vinen og med næsen tage bestik af vinens kvalitet. Når man har gjort det, hælder man, hvis man er professionel, vinen ud. Men det er pensionisterne fra Sønderborg Statsskole og deres ægtefæller ikke! Så der var god stemning. Og så dejlig vin, som vi fik, er til for at blive drukket!
Til vinen blev der serveret en række yderst velsmagende delikatesser, hvor især en klipfiskepate gjorde indtryk ved min ende af bordet. Også delikatesserne har Lise på sit lager – ingen af os behøver at være i bekneb for ideer til julegaverne!
Således beværtet og med ny lærdom om ”de langsomme glæder” (citat: Milan Kundera) tog vi nu i skumringens time afsked med ”Halmhuset” – bilisterne dog med stærk beslutning om at gentage besøget næste dag og få fyldt bagagerummet godt op!
Fin tur! Og tak til vores søde og meget vidende værtinde Lise! Der kunne fortælle om vin og kunsten at bygge et halmhus, så pensionisterne alle var et øre!
Kirsten Milling
