Seniorer i Istanbul d. 18. til d. 23. april 2012

Turistguide og kort

Brev fra Ole Dalager

Litteratur om Topkapi

Seniortur til Istanbul 18.-23. april 2012

Deltagere: Leif, Birgit, Ragnhild, Hanne, Lis, Helle, Poul Munk, Claus, Annamarie, Grethe, Steen, Jens, Karen, Kaj, Aase, Poul Tro., Bodil

Dag 1. 18/4Vi kørte i minibus fra Kirketorvet (kl. 06.15!) til Hamborg. Flyveturen med Turkish Airlines tog ca. 3 timer. I Atatürk lufthavnen blev vi afhentet af hotellets bus og fik allerede på turen ind til hotellet en forsmag på de pragtfulde tulipanrabatter langs vejen. Efter installering på det 4-stjernede hotel i centrum, Safir , og et tiltrængt hvil spiste vi middag på en af de mange restauranter i gaden. Vi sluttede på tagcafeen, hvor Jens gav en introduktion til de kommende dages oplevelser.

Af praktiske grunde en kort oversigt over de vigtige perioder i Tyrkiets historie:

Byzantinsk 395-1453

Osmannisk 1453-1913

Det moderne T. med Atatürk

Den tyrkiske republik 1923-

 

Dag 2. 19/4

Dagens seværdigheder lå alle i gåafstand fra hotellet.

Ad sporvognssporet og langs bymuren gik turen først til Topkapi, sultanens residens i 400 år fra 1453. Gennem en pompøs port kom man ind i de tre gårde med hver deres funktioner: administration, køkkener, skatkammer, audienssal, privatbolig og haremmerne. Af sidstnævnte så vi et fåtal af de i alt oprindelig 400, meget smukke rum med flisebelagte vægge og lofter. Tulipanmotivet i dem var gennemgående, idet tulipanen var sultanernes store passion, som de så eksporterede til Holland. Ved den nordlige ende af komplekset slog vi os ned på en (dyr!) cafe med imponerende udsigt over Bosporus-strædet, der forbinder Marmarahavet og Sortehavet, og over den dybe fjord Det gyldne Horn.

 Tæt ved ligger Hagia Sofia, kirke fra 537 omdannet til moske i 1453, nu museum. Vi beundrede den enorme kuppen og alle mosaikkerne.

 Frokosten blev indtaget på caféterrasse, men uden vin pga. moskeens nærhed!

Herfra var der kun kort til Den blå Moske (1609-16) med de 6 minareter. Da den er fungerende, måtte vi smide skoene og bære dem i plasticpose, og pigerne iførte sig tørklæder, et ømt syn. Også her flot kuppel og- især- de blåtonede mosaikfliser (i alt 20.000!), hvoraf mange med tulipanmotiv.

 Stadig i Sultanahmet-kvarteret bevægede vi os ned i den underjordiske basilika-cisterne (Yerebatan Sarnici) fra 500-tallet, der fik vandforsyning fra  en 20 km. lang akvædukt, hvoraf stadig består dele. En skov af marmorsøjler (to med medusahoveder) under røde murstenshvælvinger, gangbroer over vandet fyldt med karper, dæmpet belysning og musik gav stemning af mystik.

Efter et hvil på hotellet spiste vi middag lige over for hotellet, kebab fra lerkrukker, der fik hovederne rituelt kappet af.

Dag 3. 20/4

Fødselaren Claus blev vækket med morgensang uden for sit værelse.

Efter morgenmaden (stor buffet) blev vi hentet af dagens guide, Ole Dalager, som tidligere har været guide på en Statsskole-rejse med elever. På vej til båden, der skulle føre os op ad Det gyldne Horn nåede vi at kigge ind i moskeen Yeni Camii, igen uden sko og med tørklæde, og passere forbi krydderibasaren Den ægyptiske basar med også overdådigt blomsterhav, diverse eksotiske fugle og igler i krukker. Så om bord i båden, der førte os op ad Det gyldne Horn. Flot sejltur.

Fra båden bevægede vi os til fods til moskeen i charmerende landsbymiljø med træhuse, mange tilslørede kvinder, og mænd, der vaskede hænder og fødder ved vaskebrønden. Herefter tog vi svævebanen op til Pierre Loti-højen, hvorfra vi på en lille café kunne nyde den flotte udsigt over strædet med to småøer. På området voksede farvestrålende judastræer. En issælger lavede forrygende jonglørkunster med vaflen for Karen og Hanne. Til fods gik vi nu ned ad en sti omgivet af osmanniske grave, med gravsten som steler, rigt dekorerede. De skråtstillede var over personer, der var blevet dræbt. Vi endte nede  ved Eyüp-moskeen, rejst til minde om en osmanniske martyr,nær ven af profeten.En talrig skare var samlet i gården til fredagsbøn, kvinder til venstre, mænd til højre. Man så blandt kvinderne to små drenge iført sølvbroderede kapper, scepter og sølvsko, de skulle efter bønnen omskæres. Hele skuet iagttog vi fra en restaurants 1. etage.

Efter bønnen ventede en minibus, der kørte os først til klosterkirken Kariye Chora fra 1300-tallet med fine mosaikker og kalkmalerier. Foran kirkepladsen købte flere af pigerne kønne og billige tørklæder i cashmir og silke. Videre gik turen med bussen til Det græske Patriarkat, hvor vi i den rigt udstyrede ortodokse kirke med stor ikonostas overværede en slags ”vesper”, der mist mindede om en generalprøve, med messen og masser af røgelse.

Bussen kørte på hjemvejen forbi akvadukten og dele af bymuren med tårne.

Ole Dalager deltog også i middagen om aftenen på en af ham valgt kurdisk restaurant, hvor maden var god, men ak! nul vin, for der lå en moske tæt ved! Det var svært at finde en grimase, der ku´ passe!

 Dag 4. 21/4. I regnvejr med sporvogn, dernæst metro over broen til den nordlige moderne bydel. Fra Taksim-pladsen slentrede vi i grupper ned ad den ret mondæne gågade, nogle observerede de mange flotte Jugend-bygninger, andre kiggede ind i gyder og småmarkeder. Alle endte vi ved Galata-tårnet, hvor en elevator førte os op til en storslået udsigt. Meget passende var nu regnen holdt op, og solen tittede frem. Efter kaffe i nærliggende café tog vi sporvognen tilbage over broen, og de flere af os spiste frokost sammen i Gülhane-restaurant, hvor Poul og Poul fik hver to meget velvoksne wienerschnitzler. Dem grinede vi meget af.

Eftermiddagen var fri, men flertallet gik til Den store Bazar hvor vi hurtigt spredtes og fo´r mere eller mindre vildt i gadevirvaret og menneskemylderet mellem ” krydderier, røgelse og ragelse”, som guiden skriver. Nogle nåede denne efter middag en hamam

Denne lørdag aften havde vi bestilt bord på fiskerestaurant i det særdeles livlige Kumkapi kvarter på sydkysten, og hotellet sørgede for transport til og fra.( Inden måltider var der tid til en tur langs vandet med alle fiskeudsalgene).  Alle restauranter var fyldte, og gaderne myldrede med glade tyrkere, der sang, spillede og dansede. En sand opvisning af livsglæde – uden sprut!

 Dag 5. 22/4

I dag sejlede vi over Bosporus-strædet til den asiatiske del af byen og landede i Üsküdar, hvorfra vi tog bus nordpå til barokslottet Beylerbeyi (1865), der var sultanens sommerresidens. Vi undgik guide og fulgte i hælene på et par andre grupper gennem de bombastisk udstyrede rum med kæmpe krystallysekroner, imiterede marmorsøjler og guldindrammede spejle. Tilbage med bussen til Üsküdar. På torvet var musik og fotoudstilling med Atatürk i anledning af den af ham indstiftede ”børnenes dag” d. 23. april. Vi fandt tagrestaurant med udsigt til frokost.

Eftermiddagen var fri. Nogle af os gik i Süleymaniye hamam tegnet af den berømte arkitekt Sinan i 1550. Og  flot var den.

Kl. 19 blev vi fra receptionen gelejdet til det nærliggende kulturhus (ombygget hamam), hvor vi overværede Dervish-dans og musik, en hvirvlende rundt-og-rundt-dans med flagrende hvide skørter og høje cylinderhatte.

Den sidste aftens afskedsmiddag blev meget bekvemt holdt på god restaurant i egen gade.

 Dag 6. 23/4. Tiden skulle fordrives indtil afgang fra hotellet kl. godt 11. Nogle af os gik i Gülhane-parken (kaldet Rosenhaven). Et pragtfuldt flor af tulipaner med stedmoderblomster i bunden var en passende afsked, dertil hejrer og papegøjer i luften

Flyet hjem var mere end en time forsinket

 Helle og Hanne

 Claus bidrager endvidere med flg beskrivelse af turen

billeder/videoer:

Istanbul/poul
Istanbul/hanne