Bowling og julefrokost, 7.december 2010
Der var fint fremmøde, 13 til bowling og 16 til frokosten, til vores traditionelle julearrangement. Jeg tror, det blev Poul, der i år tog flest kegler, men i øvrigt bemærkedes, at nogle siden sidst havde lagt stilen om – og med gode resultater!
Frokosten var i år et kompromis mellem den traditionelle julefrokost og en udgave med italiensk islæt. Sanghæfterne i en ny udgave blev igen flittigt brugt. Som yderligere bidrag til underholdningen viste Poul en videoseance med billeder fra tidligere seniorarrangementer – vi spiser på de fleste fotos, meget sigende! Han afsluttede showet med nogle vilde og grinagtige manipulerede dansescener med udvalgte seniorer i de krævende numre.
Man kan håbe, at Pouls bidrag til underholdningen vil inspirere andre i de kommende år. Det opløfter stemningen, og vi er jo et taknemmeligt publikum.
Hanne