Bowling og julefrokost , 12.12.11
Traditionen tro mødtes vi på Fun Bowling, hvor 15 entusiastiske spillere optog 3 baner. Vi er nogen, der foreslår, at de højest scorende at regne fra næste år bør præmieres eller hyldes på anden vis.
Frokosten, igen i år på Danhostel/Vandrerhjemmet, var udmærket med næsten alt, hvad der hører til en traditionel julefrokost.
Underholningen var i top. Poul leverede jule- og andre sange på power point, mest succes havde ”Hvide måge..”. Senere på eftermiddagen uddelte han en jule-gætte-quiz om året, der kommer (se bilag til sange og quiz)
Troels indfriede vores forventninger til ham om at holde juletalen, efter tidligere års model (se bilag).
Endelig havde Hanne medbragt en seniorquiz, hvor det gjaldt om i 3-mands grupper at anbringe en række kendte navne, fra nær og fjerne og før og nu, i korrekt kronologisk rækkefølge. Vindergruppen blev præmieret med et farvefoto af alle seniorklubbens medlemmer (lavet af Poul).
Hanne
Hørernes dagbog