Tur til Kupfermühle d. 20-9-2016.
En fin sensommertur med seniorklubben fandt sted tirsdag d. 20. september. Denne gang til industrimuseet i Kupfermühle/Kobbermølle ca. 5 km. nord for Flensborg.
Vi var o. 15 personer, der drog afsted i egne biler og mødtes ved museet kl. 10. Her fik vi ca. 1½ times omvisning under kyndig ledelse af Lone Anker Jakobsen, pensioneret lektor fra Duborgskolen med historie som fag. Lone har været aktiv i arbejdet med ”Kobbermølle Industrimuseum/ Kupfermühle Industriemuseum”, der er nyrenoveret, og som fra 2009 drives med offentlig støtte. Museet er grundlagt af et lærerægtepar fra Kobbermølle, der siden 1960’erne har set det som en livsopgave dels at indsamle genstande, der er produceret på fabrikken, og dokumenter, der bevidner historien, dels at arbejde for, at fabriksanlægget med bl.a. de gamle arbejderboliger blev bevaret. Selve fabrikken ”Crusauer Kupfer- und Messingfabrik” blev nedlagt i 1962.
Vi kender vel alle det imponerende, stærkt kuperede landskab lige syd for den danske grænse mellem Kruså og Flensborg. Her ved Krusåens løb gennem en tunneldal med høje skovklædte skrænter og udløb i Flensborg Fjord blev der i 1602 anlagt et hammerværk af Christian d. 4. Der er god kraft i åen, og der er udskibningsmuligheder fra fjorden. Åen blev stemmet op i en mølledam, og når man ser det store vandhjul, der drives af det strømmende vand, fornemmer man hvor meget ”power”, der er på spil.
Det er et af Danmarks første industrianlæg, der opstod her. Omkring hammermøllen blev der bygget boliger til arbejderne og andre ansatte, således at der opstod en hel lille by. De kønne gulkalkede huse, som er fra samme periode som Nyboder, også iværksat af den foretagsomme Christian d. 4, er fredede i dag.
Og hvad blev der nu produceret? Ja, som navnet siger, var det især kobber, der blev forarbejdet her. Det blev hamret ud i store plader til mange formål: til tagdækning af slotte og herregårde, og til ”forhudning” af datidens træskibe, således at kølen og de andre dele under vandoverfladen ikke blev angrebet af alger, muslinger og boreorm. Også alskens husgeråd: gryder, kander, potter, kedler osv. - både i kobber og messing - blev produceret. Råmaterialerne blev hentet fra miner i Norge og transporteret med skib til Flensborgs havn, hvorfra der skete omladning til mindre skibe. De mange udstillede genstande på museet er et smukt syn, nypudsede og skinnende som de står der i den store fabrikshal, som man træder ind i ved ankomsten til stedet.
Her ses også en fin model af hele industrianlægget. I 1800-tallet blev nye tekniske opfindelser taget i brug, og her kommer dampmaskinen ind. En sådan dampmaskine (fra 1933 og fredet) ses i museets tredje fabrikshal, ved siden af det gammeldags hammerværk, der blev drevet af kraften fra det store vandhjul, som man ser udenfor. Vi fik begge maskiner demonstreret med advarsler om mulige høreskader! En sådan demonstration giver anledning til eftertanke angående datidens arbejdsforhold! Også synet af de kæmpemæssige hjul, aksler, stempler, drivremme og alskens andre elementer i især dampmaskinen virker ret skræmmende, når de sættes i gang og hjulene og de andre dele ubønhørligt griber ind i hinanden – ingen plads til nåde for en eventuel vildfaren hånd eller arm. Dampmaskinen er enorm (ca. 10 meter lang?) og så godt som uforståelig med sit utal af samvirkende funktioner, næsten som en Storm P.-maskine. Men den er også fascinerende med den kraft, der udgår fra den, og man forstår, at maskinen bliver et tema i det 20. århundredes kunst. Hvem har f.eks. ikke set Charlie Chaplin i filmen ”Moderne Tider” (1936) og gyst ved den lille mands farlige liv mellem maskinernes kæmpemæssige tandhjul?
Kobbermølles dampmaskine var tydeligvis en indretning, der fangede de mandlige fysiklæreres interesse. Men der er også mindre og mere enkle maskiner med appel til os andre: små maskiner, fuldt funktionsdygtige ved tryk på en knap. De ligner legetøj, men er modeller af de store dampmaskiner, beregnet til demonstration ved evt. salg af disse. Yndige, fortryllende i al deres fine håndværksmæssige forarbejdning og mere neddæmpede kørsel vil jeg tillade mig at mene!
I den midterste fabrikshal er der udstillet esser, forme og redskaber til at bearbejde metalpladerne med.
Jo, der er nok at se på i Kobbermølle. Vi sluttede af med en gåtur i den lille by med de smukke gulkalkede huse og brostensbelagte gader – ren idyl!
Og så var det tid til frokost. Den blev indtaget på ”Det gamle rådhus” i Gråsten. Et rart sted med veltillavet og velsmagende mad fra buffet og god betjening.
En fin udflugt her i nærområdet med nye oplevelser af den gamle sønderjyske landsdel, og i godt selskab med kolleger og deres fæller. – Tak for turen!
Kirsten M. N.