Tur til Glücksborg d. 18-8-2015.
Planen for denne tur var at mødes i Flensborg ved Schiffbrücke og sejle med M/S Viking rundt om Okseøerne til Glücksburg. Herfra at gå op til slottet, få en rundvisning der og spise frokost på restaurant Scheune i byen Glücksburg. Herfra tilbage til Flensborg med Viking.
I alt 21 personer, heraf 4 ægtefæller, havde meldt sig til turen – en hyggelig forsamling at tage på udflugt med! Vejret var lidt gråt og ikke uden vind, men dejligt til en sejltur. Der var dog et par stykker, der bekymrede havde taget forholdsregler for søsyge, hvilket dog ikke blev aktuelt.
Viking er en mindre turdamper med et dejligt udedæk, hvorfra den friske havluft og udsigten kan nydes. Jo, det vippede og man fik god vind i håret – dejligt! Fra Glücksborg fik de endnu unge og energiske seniorer en rask gåtur gennem skoven op til slottet, mens vi var nogle stykker der foretrak befordring i en taxa. Fra vejen ser man så pludselig det yndige, meget karakteristiske hvidkalkede slot dukke op, beliggende i en sø – et såkaldt vandslot. Slottet består af 3 sammenbyggede gavlhuse med 4 kraftige hjørnetårne, og det er et gammelt hus. Oprindelig lå der et stort cistercienserkloster på området, men efter reformationen i 1536 overgik det at være kongeligt jordegods. I 1544 tilfaldt det kong Christian d. 3.s bror, hertug Hans d. Ældre. Dennes nevø, hertug Hans d. Yngre, arvede det og besluttede, at klosteret skulle rives ned og der skulle opføres en fyrstebolig (1582). Samme hertug var en ivrig bygherre og har bl.a. også opført Nordborg Slot og Søbygård på Ærø.
Fra Glücksborg har der været let og hurtig forbindelse til Sønderborg Slot, som også var i hertugens besiddelse. I vore moderne tider kunne man ønske sig, at disse vandveje her i ”hertugland” kunne genetableres, for hvilke skønne ture mellem de fem sønderjydske slotte kunne man ikke få her!
Ankomsten til slottet foregår ad en bro hen over voldgraven og herefter åbner den yndigste lille slotsgård sig, med kavalerboliger, formklippede træer og mandshøje røde roser op ad de hvidkalkede mure, et smukt, velbevaret 1700-tals miljø. Herfra går turen over til selve slottet, hvor indgangen vogtes af to strunke løver, og man træder nu ind i de velbevarede gamle slotsbygninger, som ikke, bortset fra den øverste etage, har været udsat for mange ændringer siden opførelsen i 1500-tallet. Imponerende er ”Roter Sal” på mellemste etage, som er det centrale repræsentative rum, med kuplede lofter med forskellige dekorationer i gips. Det er dog ikke længere rødt, men hvidkalket.
Inventaret på Glücksborg Slot er også værd at hæfte sig ved. Først og fremmest er der de meget fine gyldenlæderstapeter og gobeliner, som er sjældne og naturligvis kostbare, men også smukke møbler, flotte lysekroner, fine udskårne dørindfatninger osv.
Til en fyrstebolig hører naturligvis et haveanlæg! I 1730’erne blev ladegården på slottets nordlige side flyttet, og det 3 hektar store areal udlagt til barokhave i fransk stil, et kostbart men prestigegivende projekt. Herfra stammer lindealléerne rundt om slotssøen. Også et orangeri blev det til. Dette blev dog i 1824 erstattet af et nyt orangeri i nyklassicistisk stil, tegnet af en elev af C. F. Hansen, W. F. Meyer. Det er den markante gule bygning, der stadig er bevaret. I samme periode blev haven omlagt til en park i engelsk landskabelig stil.
Som bekendt kommer stamfaderen til det nuværende danske kongehus fra det yngre glückborgske hertughus. Det var Christian d. 9, der blev konge af Danmark i 1863, efter at Frederik d. 7 var død barnløs. Christian d. 9 blev bl.a. kendt som hele Europas svigerfader, jf. Laurids Tuxens flotte maleri (1883) af hele kongefamilien med børn, svigerbørn og børnebørn samlet i havestuen på Fredensborg.
Andre medlemmer af hertugfamilien havde dog en anden historie, der som omdrejningspunkt har den slesvig-holstenske bevægelse, der opstod i 1830’erne med krav om en fri forfatning for hertugdømmerne og ønske om indlemmelse i Det Tyske Forbund også for Slesvigs vedkommende. D. 23.-24. marts 1848 var der blevet dannet en provisorisk regering med sæde i Kiel, og den augustenborgske prins Frederik af Nør havde d. 24. marts med soldater herfra og frivillige indtaget fæstningen i Rendsborg, hvilket sikrede den provisoriske regering en militær magtbasis og Hertugdømmernes pengekasse.[1] Treårskrigen 1848-50 drejede sig fra dansk side om at slå dette slesvig-holstenske oprør ned, hvilket som bekendt lykkedes. Hertug Carl støttede det slesvig-holstenske oprør, hvilket bevirkede at han efter krigens afslutning måtte afstå Glücksborg. Slottet blev nu kongelig sommerresidens for den danske konge, Frederik d. 7. Fra hans tid stammer en stor del af det kostbare inventar, der blev overført fra andre slotte, især Gottorp.
Efter krigen i 1864 blev Glücksborg Slot, ligesom Sønderborg Slot, Gråsten Slot, Augustenborg Slot og Nordborg Slot preussisk statseje. Men i 1871 skænkede den tyske kejser slottet til hertug Carl, og det har siden da tilhørt dennes slægt.
Hvad angår den slesvig-holstenske bevægelse udpegede Peter J. et par interessante billeder, der er ren propaganda for sagen. Det var et stort maleri og et farvelagt stik med to billeder og tekst. Om disse fortæller Peter:
Maleriet er af August Thomsen og fra 1865.
”Det udtrykker den slesvig-holstenske selvforståelse: Slesvig og Holsten hører sammen, og det danske forsøg på at udskille Slesvig og gøre det til en del af Danmark var vold på den slesvig-holstenske identitet og vold på historien. For i 1460 i Ribe udstedte Christian d. 1. privilegiebrevet til den holstenske adel med sætningen om at Slesvig og Holsten skulle bliuven ewich tosammende ungedeelt.
Sætningen omformuleredes i 1830’erne til det mere mundrette ”up ewig ungedeelt”, som bliver slagord for den slesvig-holstenske nationalisme.
August Thomsens maleri var bestilt af hertugen af Augustenborg og skulle indgå i den ideologiske kamp om retten til Slesvig.
Billederne i vinduesnichen viser 1) Slesvig-Holsten som brud der beskyttes af den preussiske soldat mod de to danske voldsmænd i baggrunden (de ser godt nok ikke særlig voldelige ud!), og 2) Slesvig-Holsten som stolt jomfru med Pickelmötz, hyldet og beskyttet af en preussisk soldat.
De to stik stammer sandsynligvis fra 1864-65, ligesom maleriet.”
Ja, så blev vi så kloge, og det er ingen skade til at få lidt mere viden om den interessante historie, som rummes i vores landsdel.
Efter besøget på Glücksborg Slot var det tid til frokost – dejlig frisktillavet mad på restaurant Scheune i nærheden af slottet. Og så var det ellers med at få det længste ben forrest for de friske for at nå båden kl. 14,30 til Flensborg. Vi var et par stykker, der splejsede til en taxa, men alle fik vi god motion og masser af frisk luft på denne fine tur til Glücksborg!
Kirsten M. N.
Med faghistorisk bidrag fra Peter J.
Fotos: Poul T.
Litteratur:
Inge Adriansen & Peter Dragsbo: Fem fyrsteslotte. Sønderborg, Nordborg, Augustenborg, Gråsten og Glücksborg. Historisk Samfund for Als og Sundeved & Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot 2011.
Hans Schultz Hansen: ”Nationalitetskamp og modernisering 1815-1918” I Sønderjyllands Historie 2. Efter 1815 (2009), s. 92-93.
http://www.denstoredanske.dk/Danmarks geografi og historie/Danmarks historie/Danmark 1536-1849/up ewig ungedeelt
[1] Hans Schultz Hansen: ”Nationalitetskamp og modernisering 1815-1918”. I Sønderjyllands historie 2, s. 92-93. Historisk Samfund for Sønderjylland. (2009).