Seniorklubbens tur til Mandø.
Endnu en dejlig udflugt med seniorklubben fandt sted onsdag d. 24. august, denne gang til Mandø. Vejret var som lovet i vejrudsigten dansk sommervejr, når det er bedst: næsten skyfri blå himmel, en let brise og temperaturer på over 20 grader.
Vi var i alt 21 personer, der stævnede ud fra Sønderborg med mål i Vester Vedsted, hvor ikke en men fem af de farverige røde og blå Mandø-traktorbusser ventede på at fragte turister gennem Vadehavet til den lille ø. Respekt for tidevandet er en god ting her, og vores tur var beregnet herefter med start kl. 10 og hjemtur kl. 14.
Det er noget af en oplevelse at køre denne strækning over havbund, når man ved at tidevandet oversvømmer området to gange i døgnet – bare man nu ikke kommer til at sidde fast eller hvad der ellers kan ske! Vores guide havde adskillige historier i ærmet om folk, der var kommet galt afsted grundet manglende viden om og erfaring med dette naturfænomen, hvor ebbe og flod kan bevirke en forskel i vandets højde på op til et par meter!
Vi er i Vadehavet, og at dette særprægede og spændende landskabsområde er kommet på Unescos Verdensarvsliste er til at forstå. Ligeledes er det til at forstå, at man satser på turisme. Med donationer fra forskellig side har man fået gang i opførelse af et nyt Vadehavscenter som tilbygning til det gamle center i Vester Vedsted – i helt moderne arkitektur og med et kæmpemæssigt, imponerende flot stråtag, som i den grad passer til stedets byggetraditioner og til naturen her. Det fandt stor beundring hos et par stykker af os.
Vel ankommet til Mandø fik vi nu en sightseeingstur, hvor en lokal guide delte ud af historier om øen og dens besøgende, som fik latteren til at runge og taget på bussen til næsten at løfte sig. Og naturligvis kom vi også ud for at se på diger og i det hele taget udsigten over dette flade landskab med de store vidder og den store sigtbarhed, hvor bl.a. tårnet på Ribe Domkirke sås i horisonten. Vejret var jo vidunderligt, og det var rigtig, rigtig rart at gå der i solen og lade sig blæse igennem af den friske havluft. Det er til at forstå, at disse Vadehavsområder tidligere så vel som i dag er eftertragtede feriesteder.
Og så var det tid til frokost. Den blev indtaget på Restaurant Mandø og bestod af en helt enkel og frisktillavet klassisk dansk frokostmenu med sild, fiskefileter osv., dertil den lokale Mandø-pilsner, og den er god. Så ud i solen igen og en tur til øens lille, meget smukke kirke og/eller op på de nærved liggende klitter.
Kirken er fra 1639 og ligesom Mandø by anlagt på et værft, dvs. en kunstig eller naturlig forhøjning i landskabet, der giver beskyttelse mod vandmasserne ved højvande. Den gamle Mandø by med samt dens kirke blev helt ødelagt ved en stormflod i 1634, og derfor blev den nye bebyggelse anlagt på dette mere beskyttede sted. I 1700-tallet blev kirken restaureret og et lille våbenhus blev tilføjet.
Det er en køn kirke, der med sine hvidkalkede mure og ”vælske” gavle tegner sig fint i landskabet under den høje himmel. Dens indre er farverigt, og især altertavlen kan fremhæves. Den er en kopi af Joakim Skovgaards maleri: ”Kristus fører røveren ind i Paradis” (1890), malet af Johan Rohde i 1898. Det oprindelige billede (olie på lærred) kunne ikke tåle luftfugtigheden i kirken og hænger nu i Den Hirschsprungske Samling i København. Johan Rohdes kopi er malet med olie på træbund. Og det er meget, meget smukt!
Derefter gik turen tilbage til Vester Vedsted med traktorbussen. Endnu en gang med synet af sollyset i det lave vand med dets fine grøn-blå farver og de mange fugle, der holder til her.
En dejlig tur! Med oplevelserne af det spændende Vadehavsområde og i godt og hyggeligt selskab med gamle kolleger med samt deres fæller!
Kirsten M. N.