Udflugt til Schackenborg Slot og Møgeltønder d. 29. sept. 2020.

        En fin udflugt med mange vitaminer til såvel øjne som hjerne samt motion til bentøjet fandt sted tirsdag d. 29. september, hvor 18 medlemmer af seniorklubben og 6 ægtefæller mødtes ved Schackenborg Slot i Møgeltønder. Her var der bestilt en guidet rundtur på slottet, og senere ville Henrik Gram fortælle om husene i Møgeltønder by. Dertil frokost på Slotskroen og afslutning med kaffe og lagkage i ”Mormors lille cafe”.

        Vejret var med os med solskin om morgenen, derefter lidt overskyet på vejen mod vest, men over middag klarede det op igen. Og næsten vindstille var det – fint vejr til en sådan tur! Vi mødtes på parkeringspladsen ved Schackenborg slot, hvorfra vi vandrede langs voldgraven omkring slottet hen over en lille bro til indgangen i det gamle porthus, en kort tur på brostensbelagt vej og med skyggefulde allé-træer.  Her er meget grønt og dejligt! Her er meget smukt!

        Det gælder også selve slottet, der er et trefløjet barokanlæg fra 1664-66, oprindelig i røde mursten.  I sin nuværende, delvist ombyggede skikkelse fra 1756-57 ses det med hvidkalkede mure og rokoko-dekorationer. Indgangen til slottet, der er markeret med en sandstensportal, ligger i en akse, der løber fra huset ned til haveanlæggets hovedindgang med de flotte porte i smedejern, et strengt symmetrisk barokanlæg. Barokpræget understreges af de mange store formklippede taksbuske ved slotspladsen og de lave klippede hække længere ude, der bugter sig mellem højere træer. Haven er dog ikke et helt regelret barokanlæg, men tydeligvis med elementer fra forskellige tidsaldre - her er noget for øjnene at gå på opdagelse i! PS. Hvis man synes, at haven er smuk og interessant, kunne det godt tænkes, at en medvirkende årsag hertil er, at det er den meget agtede landskabsarkitekt J. P. Junggreen Have, der også er mester for parkanlægget ved Sønderborg  Slot, der har stået for restaureringen af Schackenborgs haveanlæg og for langtidsplanlægningen af det (1995).

        Oprindelig lå der på stedet en gård og en mindre borg, Møgeltønderhus, der i middelalderen hørte under Ribe-bispen. Ved reformationen overgik ejendommen til kongemagten. I 1661 blev den købt af feltherren Hans Schack, der havde spillet en afgørende og fortjenstfuld rolle under svenskekrigene 1657-60, bl.a. under Københavns belejring.  Hans Schack, der stammer fra en nordtysk adelsslægt, blev i 1671 optaget i den danske adelsstand, og nogle år senere får godset navneforandring til Schackenborg. Indtil 1978, hvor Schackenborg blev testamenteret til den da ni-årige prins Joachim, har slottet med tilhørende jorder tilhørt Schack-slægten. Et fremtrædende medlem af denne slægt var Otto Didrik Schack (1882-1949), der under det tyske styre fra 1864 til 1920 var en betydningsfuld fortaler for den danske sag. Det var grev Schack, der på vegne af de dansksindede sønderjyder holdt talen for kong Christian d. 10 på Dybbøl Banke i 1920.

        Det er en oplevelse at se det smukke slot. Vores guide viste os veloplagt rundt i de lyse og rigt udsmykkede rum med malede vægpaneler, stukdekorationer i lofterne og fine møbler og kunstgenstande. Dertil de gamle portrætter af Schack-familien, ud fra hvilke der kan fortælles mange historier/megen historie, hvad vores guide da også var stærkt leveringsdygtig i.

        Så var det tid til frokost. Den blev indtaget i Slotskroen, og den var god! Ikke alle blev dog helt mætte af de delikate anretninger, men der blev lejlighed til at tage revanche senere på ”Mormors lille cafe”, hvor lagkagerne var af betragtelig størrelse!

        Fra Slotskroen gik turen nu ned ad Slotsgade, hvor Henrik tog over som guide. Mange har ment, at Slotsgade i Møgeltønder er Danmarks smukkeste landsbygade! Husene her er fredede og bevaringsværdige, og der er strenge restriktioner på, hvordan de må istandsættes. De er fra 1700- og 1800-tallet. De første huse blev bygget af Hans Schack fra 1680, idet han ønskede at tiltrække funktionærer og håndværkere til slottet. De blev lagt på et ubebygget område nord for den gamle Møgeltønder by. Dennes oprindelse fortaber sig i det uvisse, men byen nævnes i kilder fra 1200-tallet.

        Og hvordan ser de nu ud, disse berømmede huse, der i begyndelsen af 1900-tallet blev ”opdaget” af de unge såvel danske som tyske arkitekter, og som kom til at danne forlæg for nye huse inden for bevægelsen ”Bedre Byggeskik” (fra 1915)?

        Fra slutningen af 1800-tallet var der hos mange opstået en kritisk holdning til industrialiseringen og dens følger for byggeriet, hvor nye byggematerialer holdt deres indtog i kombination med masseproduktion (bl.a. tagpap, støbejern,  maskinfremstillede mursten, portlandcement, beton osv.). Endvidere et opgør med periodens byggestil ”historicismen”, en stilretning, der byggede på optagelse af elementer fra alle de historiske stilarter, gerne i overdådig blanding. Husenes udsmykning, f.eks. stukornamenter, mønstermursten, friser osv., kunne nu fås fabriksfremstillede, dvs. billigt, og da man i perioden ynder megen dekoration, kunne indtrykket blive en del overlæsset!  Den unge generation ønsker en tilbagevenden til en enklere stil, til det gode håndværk og til regional byggeskik. I England kommer bevægelsen til udtryk i ”Arts and Crafts”-bevægelsen fra slutningen af 1800-tallet, med William Morris’ berømte ”The Red House” (1859) som eksempel på en arkitektur, der henter inspiration fra lokal, anonym byggeskik.

        I Danmark havde unge arkitektstuderende været på opmålingsture til forskelige egne af landet. I 1907 kom turen til Møgeltønder i ”det gamle land”, og begejstringen over de smukke huse med de fine proportioner, enkle former og ”ægte” materialer ville ingen ende tage. ”Ud med Italien – leve Møgeltønder” blev et slagord – frem for at tage på de obligate studierejser til landet med den klassiske bygningskunst, burde arkitekterne opsøge den gamle folkelige, ”hjemlige” arkitektur, og her finde inspiration til nybyggeri for almindelige mennesker.

        Hvad er nu typisk for Møgeltønderhusene? ( ”Vestslesvigsk hjemstavnsstil”.) For det første er de i grundmur, modsat hvad man finder i resten af Danmark, hvor bindingsværk er enerådende i de landlige huse til langt op i 1800-tallet. Det har sin naturlige forklaring i, at marskegnene er træfattige. Man bruger så af de materialer, der for hånden, marskens klæg, som tørres og brændes lokalt. Det giver nogle meget smukke røde farver i stenene.

        Stråtag har de fleste af husene. Naturligvis, for også dette materiale er lige for hånden. Tagene har en ret stejl rejsning, der skulle give god modstandskraft over for den barske vestenvind, og den gør, at regnvandet let kan løbe af. Over indgangsdøren ses i alle husene en frontkvist med luger eller vinduer, der ligger i plan med facaden. Det ser smukt ud, bl.a. på grund af deres ofte fine udsmykning, men kvistene har også en praktisk funktion som brandværn, idet de beskytter indgangsdøren mod eventuelt nedfaldende, brændende strå fra taget, så man kan komme ud af huset ved brand.

        Indgangsdørene er fyldingsdøre med rige dekorationer. Vinduerne er småsprossede og hvidmalede, gerne med hvidmalede skodder. Visse steder ses også ”bryn” over vinduerne, dvs. buede figurer i mønstermuring i murværket  over disse. Murankre i smedejern, dvs. de udefra synlige, fint udformede endestykker på de bjælker, der holder sammen på husets forvæg og bagvæg og dermed sikrer husets stabilitet, er ligeledes typisk for Møgeltønderhusene.  Også de mange karnapper, hvis funktion det er at lede lys ind i rummene bagved, er et karakteristisk element i bybilledet. Ikke at forglemme indgangsdørenes indramning med høje roser! Eller gadens smukke beplantning med  klippede lindetræer langs husrækken, en beplantning, der giver læ for vind og sol.

        Det var som nævnt ikke alene de unge danske arkitekter, der fandt behag i de gamle Møgeltønder- huse. I Tønder blev der i 1908 som modtræk til den tyske ”gewerkschule”-stil, dvs. den nye byggeskik, der blev udbredt til de lokale bygmestre fra de tekniske skoler, oprettet en forening ved navn ”Baupflege Kreis Tondern”, der som målsætning havde bevarelse af den førindustrielle, regionale, hjemlige byggeskik. Den er en del af den ”heimatsschutz”-bevægelse, der opstod i Tyskland i slutningen af 1800-tallet, som bl.a. affødte mange lokale ”baupflege”-foreninger. En af initiativtagerne til ”Baupflege Tondern” var godsforvalteren på Schackenborg  H. C. Davidsen, der selv forsøgte sig som bygmester. Et af hans fine huse kan ses på  Sønderbyvej 5 lige overfor kirken. Inspirationen fra ”Baupflege” bredte sig også til det officielle byggeri i Sønderjylland – et godt eksempel er vores egen smukke statsskole i Sønderborg fra 1910-12 i ”slesvig-holstensk hjemstavnsstil”.

        Også kirken aflagde vi besøg i. Den er fra midten af 1100-tallet og bygget ud i flere omgange. Det er et meget farvestrålende kirkerum, der møder en, når man træder ind, med loftsmalerier og bemalet inventar, fortrinsvis fra 1600-tallet. I koret fanges blikket af den store fløjaltertavle fra den katolske tid, der efter reformationen har fået tilføjet nogle bibelske scener, der giver en bedre overensstemmelse med den protestantiske udlægning af kristendommen. Korets hvælvinger prydes af kalkmalerier, meget kraftige og temmelig flotte, men de ligger vist et godt stykke fra de oprindelige kalkmalerier? De blev restaureret af den tyske kunstmaler A. W. Wilckens i 1894-98, og der er blevet plads til lidt fri fortolkning - såvel et portræt af en af lensgreverne til Schackenborg, som var ejere af kirken, som et portræt af kunstneren selv er indsat i de bibelske fortællinger! 

        Så var det tid til kaffe og lagkage i ”Mormors lille cafe”. Vejret var til udeservering, og vi nød den gode lagkage samt solen og hvilen på dette idylliske sted.

        Vi sluttede dagen af med at bese ”Slotsfeltladen”, et imponerende bygningsværk, der ligger på åben mark. Som navnet siger, har det fungeret som lade for slottets avlsgård. Laden, der er fra midten af 1800-tallet, er blevet restaureret fornylig, og det mægtige stråtag, den er forsynet med, kan få sindet til at løfte sig hos enhver beundrer af dette smukke tagmateriale! Laden bruges nu til kulturhus, og på storskærm så vi film om restaureringsarbejdet og om de to berømte guldhorn fra germansk jernalder, fra  400-tallet e.v.t., der er fundet ved Gallehus, få kilometer herfra. Om disse kan der skrives en mindre roman, så jeg slutter referatet her!

        Vi har haft en meget dejlig udflugt med masser af input til seniorlivet. Henrik skal have stor tak for sin interessante formidling af arkitekturen i Møgeltønder! Og seniorudvalget skal ligeledes have tak for et arrangement, der må betegnes som topklasse!

Kirsten M. N.

 

Kilder:

Vore to guider + støtte fra diverse søgninger på internettet.

”Skjulte skatte i grænselandet. Dansk bygningsarv i Slesvig og Holsten”, 2010. Artiklen af Peter Dragsbo: ”En ubekvem kulturarv” (s. 14 – 31).