Udflugt til ”Kunstwerk Carlshütte” i Büdelsdorf ved Rendsburg. September 2018.

        En skøn tur i det fineste sensommervejr løb af stabelen tirsdag d. 4. september.  Målet var den store og interessante kunstudstilling i Büdelsdorf, som siden 1999 under navnet NordArt har fundet sted hvert år i sommerhalvåret i et gammelt industrianlæg her i denne lille by, der ligger ved Ejderen med kort afstand til Rendsburg.

        ”Carlshütte”, som er anlæggets navn, er et gammelt jernstøberi, anlagt i 1827. Det er en del af et stort industriforetagende på stedet, hvor der i det 20. årh. også er blevet produceret betonelementer. Firmaets navn er nu ACO. Den gamle Carlshütte er udskilt herfra som udstillingssted for kunst. Det gælder også stedets parkanlæg, der oprindelig er anlagt i tilknytning til direktørboligen.

        Carlshütte var i datiden Slesvig-Holstens største og første jernværk, hvor der fra 1830’erne bl.a. blev produceret ovne, dampmaskiner og landsbrugsredskaber.  I begyndelsen af 1900-tallet var medarbejderantallet oppe på 1100, og Carlshütte var da Nordtysklands største jernværk. Når man træder ind i de gamle fabrikshaller imponeres man over deres størrelse og af de enorme støbejernskonstruktioner, der bærer tagene – som en slags monumenter over industrialiseringen i det 19. århundrede. 

        I disse omgivelser har man nu muligheden for at se på ny kunst/samtidskunst fra mange lande. Det er især skulpturerne i den meget smukke park, der dominerer indtrykket. Sælsomme syner i såvel abstrakt som naturalistisk formsprog møder en her på de solbeskinnede græsplæner mellem de høje, gamle træer. Der ses geometriske og organiske former, nogle i klassiske materialer som granit, andre i mere moderne materialer som f.eks. den bølgende figur med en sølvskinnende overflade, som vores dygtige og søde guide indledte rundgangen med at fortælle om.  Også rustent jern var stærkt repræsenteret – måske som en hilsen til stedets oprindelige formål? Jo, flot og opkvikkende var det at se på alle disse kunstværker. Med stof til eftertanke som f.eks. i den naturalistiske skulpturgruppe med figurer i lidt over naturlig størrelse, der gengiver Breughels berømte maleri over det gamle ordsprog ”Blind leder blind” (1568). Hvor det vil ende med, at de alle vil falde i den grøft, som den forreste blinde allerede er havnet i. Den tekniske dygtighed hos kunstneren med at gengive kroppene og deres gradvise fald vakte undertegnedes beundring. Kunne motivet sige os noget i dag? Ja, det synes jeg ærlig talt!

        Flere skulpturer har et tydeligt politisk budskab. Det gælder f.eks. de fire figurer, der ligger i åbne kister som på ”lit de parade” i den lille udstillingsbygning i parken, hvor den tjekkiske kunst er repræsenteret, her gennem en retrospektiv udstilling med professor Jan Koblasas værker.  Deres fødder er enorme og med rød farve under skosålerne, og hvorfor nu det? Aha, ansigterne er jo henv. Lenins, Maos, Hitlers og Stalins, og så kan den røde farve nok hentyde til al den blodsudgydelse, som de 4 herrer har bebyrdet menneskeheden med i det 20. århundrede?  At emnet har været aktuelt i det gamle Tjekkoslovakiet indtil for ikke mange år siden, kan vist ingen betvivle.  

        Også de kinesiske værker i de store støbehaller har en udstråling af protest over eller parodi på herskende forhold. F.eks. røres jeg af skulpturen af den lille pige, der ser sorgfuldt eller måske nærmere forstenet ud mod os, medens hendes mor sidder hvid og farveløs med et par enorme solbriller på næsen og et jubelidiotisk smil om munden samt en kropsattitude, som om hun stillede op for en fotograf. Til trods for at den båd, de sidder i, er knækket, at de er ved at kæntre og blive opslugt i et farvand fyldt med forurenende affald, her flasker. Det samme stereotype smil – som på en propagandaplakat - ses hos alle de voksne figurer i rummets andre værker, malerier som skulpturer, incl. de to skikkelser ved indgangen, der holder maskingeværer i hænderne, parat til affyring. Eller måske blot som en leg? Også de enorme dragefigurer, der hænger under loftet i den ene støbehal, og som er lavet af gammelt skrot, virker foruroligende. Og den store plagede ansigtsfigur, fra hvis mund der, som ved en fødsel, kommer et æsel ud, er flot at se på, dygtigt lavet og ved første øjekast lidt sjov, men også den giver stof til eftertanker, der er alt andet end rare.

        Jo, der er mange fine værker på ”Kunstwerk Carlshütte”. Der er også et rigtig godt serveringssted i det gamle mejeri, hvor vi kunne sidde i en dejlig, dejlig gårdhave og få frokost – fin, frisk, veltillavet mad, henv. perlehønebryst med gemyse og forskellige lakseanretninger, samt kaffe og kage. Og så lige en tur rundt igen på egen hånd.  I parken, naturligvis, med det vejr!

        En dejlig dag med interessante kunstoplevelser, med god motion til benene i det store, smukke parkområde samt hyggeligt samvær med gamle kolleger. - Tak for turen!

                                                                                                                                                                   Kirsten M. N.