Udflugt til Ribe.

        Seniorklubbens efterårstur gik tirsdag d. 11. oktober til Ribe med afgang fra Kirketorvet i Sønderborg kl. 8. Deltagere var: Claus M., Erik C., Grethe, Troels og Kirsten M.N. i den ene bil, Kaj, Birgit, Hannelore og John i den anden bil.

        Morgenen var noget kold, men det klarede op hen ad vejen. Og da vi i det fjerne kunne skimte den fine, lille by, liggende som en ø i det flade landskab, skinnede solen og gav løfter om en god tur.

        Programmet lød jo på guidet byvandring med besøg i henv. Domkirken og Sct. Catharinæ Kirke med tilhørende klosterkompleks, frokost og bagefter besøg på Ribe Kunstmuseum. Vores guide var pensioneret skolelærer, hjemmehørende i Ribe, og det var en mand, der kunne fortælle! F. eks. om fortidens drabelige begivenheder, hvor de rå vikinger fra byens nordlige del slog byens første biskop Leofdag ihjel (900-tallet), og om Maren Spliid, der blev brændt som heks (1641) – dog først efter at Chr. d. 4, kendt for sin nidkærhed på dette område, havde fået hende ført til København, hvor hun efter hård behandling gik til ”bekendelse”. Faktisk var hun i Ribe blevet frikendt tre gange for en anden borgers beskyldninger om, at hun var en heks. Og om den dengang i det ganske land kendte og berygtede ”Riber Ret” (dvs. Ribe Stadsret fra 1269). Her skal udelades de nærmere detaljer ang. de barske straffe, som folk i Ribe kunne risikere at blive underkastet!

        En truende regnskylle fra en kulsort sky fik nu drevet os ind i Sct. Catharina-kirken. Til kirken er knyttet et klosteranlæg, hvortil hører en fin klostergård med buegange, som vi kender det sydfra. Vi fik fortalt, hvor mange kirker og klostre der har været i Ribes storhedstid, den katolske middelalder (6 klostre, 10 kirker og kapeller). De er alle, på nær ovennævnte, væk nu. - Ribe er det sted, hvor missionæren Ansgar, senere ærkebiskop af Hamburg-Bremen, af den danske konge fik tilladelse til at bygge en kirke (ca. 860).  Kirken blev, mener man, lagt på åens sydlige side omtrent hvor Domkirken nu ligger. Med en vis afstand til vikingebyen, der lå på åens nordlige side. Igennem århundreder havde denne vikingeby været en driftig handelsplads, hvor mange mennesker såvel sydfra som fra Norden mødtes. Op igennem middelalderen bevaredes og udbyggedes Ribes position som handelscentrum, og i det hele taget som en vigtig og betydningsfuld by i det danske kongerige. 

        Ribe Domkirke var naturligvis turens højdepunkt. Om denne mægtige katedral kan der fortælles meget. Den er påbegyndt ca. 1150 og stod færdig ca. 1250. Vores guide viste os indgangsportalen på tværskibets sydside med ”kathoveddøren”, der har sit navn efter det løvehoved, der er indfældet i dørens midte (som dørbeslag). Også ved de søjler, der flankerer portalen, ses løver. De to løver fortærer her hvert sit menneske, og skulle være et symbol på det onde. Deres funktion skulle være at holde det onde borte fra kirkens område.

        Over døren ses et meget smukt halvcirkelformet tympanonfelt, hvis motiv er korsnedtagelsen, Det er fra anden halvdel af 1100-tallet, og regnes for et af de fineste værker indenfor romansk kunst.         Over dette igen et trekantet relieffelt, som kan dateres til første halvdel af 1200-tallet. Her ser vi et væld af figurer, hvor Maria som himlens dronning og Kristus, også med krone, er tydeligt skelnelige i billedets midterfelt. Over dem ses en inskription, der lyder: ”Civitas Hierusalem”, dvs. byen Jerusalem = den himmelske stad = Paradiset. De er omgivet af engle, hvoraf de to store engle, som de flankeres af, bærer ”stolaer” med skriftbånd, der rækker ned til de mange mennesker i billedets bund. Blandt disse ses en konge, der rækker et kors op til Maria, som modtager korset og giver det videre til Kristus. Ved kongens side ses en skægløs mand, der rækker armen op mod Kristus, som griber om den. Til venstre for kongen ses to dronninger.  - Der foreligger forskellige fortolkninger af billedet: Den jordiske konge kunne være Valdemar Sejr (1202-1241), den skægløse mand kan forstås som en ung mand og kunne være hans søn med Dagmar. Denne søn døde i en ung alder, og måske skal billedet forstås som en fremstilling af, at kongen beder Maria om at gå i forbøn hos Kristus for at sønnen kan blive frelst. At bønnen bliver hørt ses af, at Kristus trækker den unge mand op mod himlen. De to dronninger i billedet skulle da være henv. Dagmar og hendes efterfølger, den onde (!) Bengerd.  Men billedet kan også forstås mere generelt således, at det ikke blot er den unge mand, der frelses, men hele den jordiske menneskeskare, der drages op og ind i frelsen. (”Troens billeder” af Lise Gotfredsen og Hans Jørgen Frederiksen.)

        Om denne indgang til kirken – ”kathoveddøren” – kan endvidere fortælles, at kun det lille bronzeløvehoved i dørens midte stammer fra middelalderen. Den resterende del er forarbejdet med relieffer udført af Anne Marie Carl Nielsen, komponisten Carl Nielsens kone, der var billedhugger (1904).  Hun har til illustrationen af nogle af de bibelske scener brugt såvel sin mand som sine børn som modeller. Vi har et tydeligt portræt af Carl Nielsen her. Måske vi synes, det er lidt sjovt i denne sammenhæng, men det syntes kirkens organist, den i datiden miskendte komponist Rued Langgaard ikke. Han hadede Carl Nielsen og hans musik! 

        Kirken er meget smukt restaureret (i slutningen af 1800-tallet), og meget enkel. De mange kunstgenstande, den engang har været forsynet med, er i tidernes løb blevet fjernet eller solgt. Byen har været hærget af brande, af pestepidemier, af svenskekrigene, af stormflod, ikke at forglemme, og haft generel økonomisk nedgang grundet søhandelsruternes omlægning. Også Enevældens indførelse med centralisering af den politiske og økonomiske magt i København betød nedgang for den før så rige by. Endvidere grænsedragningen efter krigen i 1864, hvor Ribe mistede sit opland, og anlæggelsen af havnen i Esbjerg i slutningen af århundredet.

        Domkirkens kor er som bekendt blevet udsmykket med mosaikker og kalkmalerier af Carl- Henning Pedersen med motiver fra Det Gamle Testamente. (1984-87). Vi var enige om ubetinget at kunne lide mosaikkerne, men var knapt så begejstrede for de lidt flyvske figurer i apsishvælvingen!

        Så var det tid til frokost. Efter en fin byvandring ad snoede gader og snævre slipper med Ribes overflod af skønne gamle huse fra 1500- og 1600-tallet, hen over den lille bro midt i byen ved Mellemdammen, hvorfra lyden af brusende vand fra åens vandmølle kan høres, slog vi os ned på restaurant ”Sælhunden”, der ligger på Skibbroen. - Skibbroen var anløbssted for de lokale fladbundede pramme, der sejlede varerne fra de store skibe ad åen ind til byen. Et eksemplar af en sådan ”evert” ligger fortøjet her. ”Sælhunden” ligger i et gammelt gavlhus (fra 1600-tallet med facade fra 1781), og her bænkes man tæt, således at også nogle af os hørehæmmede pensionister (!) kan følge med i, hvad der foregår! Dejlige friskfangede, friskstegte rødspættefileter fik vi bl.a. – et godt madsted er ”Sælhunden”!

        Kaffen indtog vi på Ribe Kunstmuseum. Efter dog behørigt, iført plasticovertrækssko, at have gået en rundgang i de smukke højloftede rum og set på dansk kunst fra perioden 1750-1950: klassicisme, guldalderkunst, Det moderne Gennembrud, Skagensmalere og tidlig dansk modernisme. Fine billeder, ikke opsigtsvækkende, men med gode ”highlights” iblandt.

        Ja, det var den dag – og den var god!       

Kirsten Milling