Sommerfrokost
Fredag den 24. juni 2016 afholdt Seniorklubben en sommerfrokost hos Jespers Kockerier, Helgolandsgade i Sønderborg.
Der var i alt mødt 14 medlemmer frem, idet 2 medlemmer måtte melde afbud lige til sidst.
3 af deltagerne havde været med til translokationen, som igen i år fandt sted i Frihedshallen.
Man kunne der overvære den nye rektors første dimissionstale til studenterne. De deltagende medlemmer af Seniorklubben fandt, at han klarede dette rigtigt godt.
Jesper Kock har holdt til på Helgolandsgade i knap 5 år, men er nu ved at flytte til Det sønderjyske Hus på Perlegade.
Det var en anderledes frokost end i de foregående år. Jesper er præget af det sydeuropæiske
køkken. Der blev derfor serveret en del små retter på en buffet med tærter, salater m.m.
Vi sluttede ved 16-tiden med en kop kaffe og kunne bevæge os hjem i den meget varme sommereftermiddag, hvor vi heldigvis ikke blev forstyrret af regnbyger.
Kaj