tirsdag 1/3 2022

Efter en alt for lang coronapause mødtes vi endelig igen. Fremmødet var pænt, vi var ca. 20, og gensynsglæden var stor. Besøget gjaldt Deutsches Museum Nordschleswig, den nye bygning på Rønhave Plads.  

Vi blev modtaget og vist kyndigt og inspirerende rundt af Museets leder, Hauke Grella,

I det første udstillingsrum mødte en stump vildsvinehegn og en kagemand. Kagemanden havde Käthe hentet på sin fødselsdag på vej til arbejde i mindretallets hovedkontor i Aabenraa. Heldigvis pakkede Käthe kagen ud før hun ankom til kontoret - og hun så da at den var pyntet med små dannebrogsflag . . . . . .  som hun resolut fjernede!

Der er grænser! og der er grænser som vi troede var fortid!

1920 var året da det tyske mindretal blev født. Fødselsåret har derfor fået et helt rum, naturligvis prydet med afstemningsplakater, både danske og tyske.

Mindretallet havde vanskeligt ved at acceptere 1920-grænsen, og ønsket om en grænseændring så ud til at kunne blive til virkelighed da Hitler kom til magten i 1933. Måske kunne hele Nordslesvig endda komme ”Heim ins Reich?” Nazificeringen af mindretallet udstilles i mørke farver og domineres af en væg fyldt med portrætter af unge mænd faldet i tysk krigstjeneste.

Retsopgøret og Fårhuslejren afslutter udstillingen i museets stueetage. Her vises også Hadersleverklæringen, et håndskrevet ark forfattet af en gruppe tysksindede haderslevborgere i 1943: Grænsedragningen i 1920 ligger fast, og vi skal være loyale borgere i det danske kongerige.

Førstesalen domineres af et ”kunstkammer”. Her udstilles det spektakulære og fascinerende. Et eksempel: en T-shirt båret af en DDR-Faustballspiller i 1988. Det nordslesvigske hold fik ikke et ben til jorden i kampen, men på sportslig vis byttede spillerne trøjer efter kampen.

Og hvad er så Faustball? Det er beslægtet med volleyball, men bolden er dobbelt så tung og dobbelt så hård. Det danske Faustball-landshold består af spillere fra mindretallet, og på en skærm ser vi dem i kamp, klædt i rødt og hvidt.

Museet præsenterer sig selv således: (Vi vil fortælle:) Hvordan sammensættes identiteten i det tyske mindretal? Hvordan har denne forandret sig i tidens løb? Udelukker tysk og dansk identitet hinanden? . . . .

Udstillingerne lever fint op til denne målsætning.

En række unge mennesker besvarer det sidste spørgsmål, og deres identitet er i forskellig grad både dansk og tysk, de er levende eksempler på Zweiströmigkeit.

Og så gik vi til hyggelig kaffe og kage i Kjukken, cafeen i biblioteket ved havnen.