De rigtig gamle dage
- noter til skolens historie
Over skolens gamle hovedindgang mod Kongevej kan man læse årstallet 1910. Dette år blev grundstenen lagt til den bygning, som først rummede "Königliche Oberrealschule zu Sonderburg".
Skolen blev indviet i august måned 1911. I hæftet "Bilag til årsberetningen 1912" giver rektor Brunn en redegørelse for bygningshistorien og for indvielsesfestlighederne dengang.
"På en lidt mere end 1 ha stor grund hæver sig over for Rigsbankens bygning på Kaiser Wilhelm Allee den nye statelige Oberrealschule, bygget ud fra tegninger af arkitekterne Jürgensen og Bachmann i Charlottenburg" - sådan indledes bygningsbeskrivelsen. Hæftet er illustreret af formningslærer Krauses sirlige pennetegninger der viser skolens ydre fremtoning, klasseværelsers indretning, trappeopgange, festsalen.
Indvielsen blev fejret med kaproning på Alssund, atletikkonkurrence på Ringriderpladsen, opførelse af skuespil, faneoverdragelse og den 5. august præcis kl. 3: indvielseshøjtidelighed i den nye skoles aula.
Efter læsning af et skriftsted, indgangsbøn og salmesang er der taler af bl.a. daværende borgmester dr. Petersen, undervisningsdirektør Latrille og rektor Brunn. Denne giver et overblik over realskolevæsenets udvikling i Sønderborg efter 1864. Realskolen befandt sig oprindelig i en bygning på Kirkealle (den senere Reimers-skole). I sammenhæng med byens udvikling, tilstrømningen af embedsmænd til de offentlige institutioner og officerer til marinestationen udvides realskolen til Oberrealschule, der ifølge Brunn skal betragtes som "...ligeværdig med gymnasier og realgymnasier i opdragelsen til almen dannelse".
Brunn kommenterer udførligt tidens pædagogiske idealer og fremhæver ved siden af naturvidenskabernes betydning "den antike kultur og det antike åndsliv som evige kilder til vor egen kultur".
Koret synger "Freudenklänge, Festgesänge" af G.W.Gluck og ordet gives til geheimråd von Tschirschnitz der overbringer kredsforvaltningens hilsen. Han siger bl.a.: "Ethvert menneske stræber efter engang at blive lykkelig. Det ønsker mine unge tilhørere da også. Derfor vil jeg som gammel, erfaren mand formane jer til at fastholde troen og ikke lade jer vildlede, at fastholde troen på kejser og rige. Ganske vist er mange fædre forblevet trofaste mod det kongehus som de i sin tid hørte til, men mine unge tilhørere kender kun hine gamle dage fra fortællinger. I er vokset op på tysk jord. Det er de faktiske forhold. Det bør I tænke på og forblive tyske. Hvis I ihukommer dette, så er grundlaget givet for senere lykke..."
Citatet viser at mange af eleverne tilhørte danske familier. De talte dansk i hverdagen og ønskede at fastholde den danske kultur. Vi befinder os tre år før første verdenskrig, ni år før Genforeningen. En rig tid, en fremgangstid. Der bygges solidt og smukt i ædle materialer, man tror på fremskridt og udvikling.
Bagerst i hæftet findes en fortegnelse over de enkelte faser i bygningshistorien. Undervisningsministeren i Berlin træffer principbeslutning den 26. marts 1907, terrænnet hvor den prøjsiske skanse 4 lå, udjævnes og byggemodnes i vinteren 07/08 og byggeriet går i gang. To år senere kan man fra tårnet skue "over vor bys røde tage mod mindesmærket på Dybbøl...Sønderskovens mørke skovmasse fører blikket mod det udstrakte alsiske land, fra hvis grønne frugtbare marker vor skønne hjemstavns rodfæstede menneskers huse og gårde toner frem mellem mørke træer..."
Det fremgår at mange håndværksfirmaer som også er kendte i byen fra tiden efter Genforeningen, har deltaget i arbejdet med at opføre Oberrealschule. Bygningen kostede 282.000 mark. Indretningen af lokalerne 25.000 mark. - Arkitekt Bachmann stammede i øvrigt fra Bachmann-teglværket i Nybøl og havde siden gjort karriere i Berlin.
I Chronik der königlichen Real- und Oberrealschule zu Sonderburg 1865-1910 (1961) kan man læse mere om perioden op til 1920. Sønderborg Samfundets jubilæumsbog fra 1970 indeholder stof om tiden før og efter Genforeningen.
Efter Genforeningen
I 1920 blev skolen overtaget af den danske stat, og Sønderborg Statsskole blev indviet den 26. august 1920. Første leder af skolen var rektor Herz. Overgangen fra tysk til dansk skole har ikke været lige nem for alle, men arbejdet i den genforenede landsdel tiltrak mange lærere med pionerånd og idealisme.
For rektor Brunn var resultatet af folkeafstemningen en tragedie: den skole som under hans ledelse havde gennemgået en så stærk udvikling, skulle ophøre. Han gjorde et fortvivlet forsøg på at gennemføre et forslag om at fortsætte som tysk udlandsskole, men forgæves. Ved påsketid 1920 afholdtes den sidste studentereksamen under tysk styre. De fleste af lærerne måtte forlade byen.
"I Anledning heraf, at den danske Stat i Overensstemmelse med Kommunens Andragende er gaaet ind paa at indrette og bekoste Driften af en Latinskole i Sønderborg, tilskøder og overdrager Sønderborg Magistrat paa Kommunens Vegne herved den danske Stat Ejendommen Parcel 791/54 o.s.v., Kortblad 3 Sønderborg, med samtlige derpaa opførte Bygninger, disses Tilbehør og Inventar, derunder Samlinger og andre Skolerekvisitter..." hedder det i skødet fra 1920.
Rektor Hertz deltog den 11. juni i et møde med de tyske lærere. Her oplæste Brunn "provinsialskolekollegiets" bekendtgørelse om Oberrealschules ophør. Sidste indførelse i meddelelsesprotokollen 14. juni på tysk: "I morgen kl. 12 afslutningsandagt".
Hertz var født i Flensborg og ville have overtaget rektorstillingen på Duborg-Skolen såfremt byen var blevet genforenet med Danmark. Han var således vel bekendt med forholdene i grænselandet. 15. juni samlede han de nye lærere på Sønderborghus for at orientere dem. Han gjorde opmærksom på at de ikke uden videre måtte gå ud fra at de sønderjyske børn kunne forstå rigsdansk: "Tal langsomt og gentag, hvad De siger!"
9. juli underskrev kongen loven om Genforeningen. Fra kl. 11 til 12 ringede alle landets kirkeklokker og kl. 12 gik dannebrog til tops på alle offentlige bygninger. Mange af skolens elever og deres forældre samledes foran skolens port. Rektor holdt en kort tale og splitflaget gik til tops på tårnet for første gang.
Eleverne kom fra 70 forskellige skoler: statslige, kommunale og private, danske og tyske. Af de 202 elever skolen havde i maj 1921 var 49 født i Sønderborg, 70 i oplandet, 65 i kongeriget og 18 i Tyskland.. Kundskaberne var meget forskellige.
De tyske afviklingsklasser udgjorde den tyske afdeling. I juni 1924 afholdtes den sidste eksamen med "Abitur" (matematisk studentereksamen), "Primareife" og - svarende til realeksamen - "Obersecundareife".
En elev i dennne overgangstid, kunstmaler A.G.Nissen, fortæller bl.a.: "Pladsmangelen var frygtelig. Bygningerne var jo ikke indrettet til faktisk at huse to skoler. Alle disponible rum blev benyttet; snart var vi oppe under loftet, snart i en rigtig klasse eller i naboskolen...Men undervisningen blev gennemført med stor alvor, og mange af eleverne er blevet dygtige borgere både nord og syd for grænsen. Der var ingen politiske spændinger mellem de tyske og de danske elever, der i mange år havde kendt hinanden og var blevet venner og er det den dag i dag..."
Undervisningsministeriet forespurgte i 1921 om skolen var interesseret i at overtage rigsbankbygningen lige over for Statsskolen. Der kunne her indrettes 8 store og 3 mindre klasseværelser, og de to bygninger med grønningen imellem ville udgøre et smukt hele. Men tanken blev opgivet - ligesom da idéen igen blev aktuel i slutningen af 90´erne.
Man kom ind på Statsskolen i første mellem (svarende til 6. klasse) - forudsat at man bestod en frygtet optagelsesprøve. Der var dramatik over det øjeblik da pedel Kolmos kom med listen over de optagne elever inde fra rektors kontor og forældrene søgte deres podes navn på listen. "It å gøe" var Kolmos´ trøst ved et negativt udfald.
Nogle forlod skolen efter fjerde mellem, andre efter endnu et år med realeksamen, og de få gik efter fjerde mellem tre år i gymnasiet. Gymnasieforløbet var altså på syv år - man kunne nå at vokse sammen med skolen og dens traditioner.
"Man havde fra tysk side meget veludbyggede klasselokaler, bl.a. for fysik og kemi, hvor min far tilbragte mange timer med tilpasning til den undervisning, et dansk gymnasium skulle give", fortæller én af tidens elever, Mogens Iversen, hvis far var lærer på skolen. "Der var gode, lyse klasseværelser, alt forekom vel planlagt fra arkitektens side. Den store festsal, som jo nu er forsvundet, var et særpræget, men smukt rum, en fin ramme om både morgensang og fester og møder. Bag talerstolen det store maleri fra Augustenborg Fjord, og salen rundt de hvide buster af kendte mænd, næppe vor tids stil.
Morgensangen lededes selvfølgelig af vor rektor, J.M.Hertz...som lærer udstyret med en besynderlig evne til formuleringer, der sidder i hukommelsen den dag i dag".
Om det sønderjyske sprog siger han: "..at det heldigvis trivedes godt, især på legepladsen. Selv var jeg meget optaget af at lære det, hvilket altid er et letsindigt foretagende for en ikke-indfødt. Men glæden ved det fik jeg da, og har det endnu".
Rektor Hertz fandt det bedst at lade skolen leve sit liv uden for politiske og nationalpolitiske strømninger. Mogens Iversen skriver: "Mens lærerne i så at sige alle tilfælde kom til skolen fra "det gamle land" havde lærerkollegiet fra 1924 en ung sønderjyde som medlem, adjunkt Kæstel, gårdmandssøn fra Dybbøl...Man vil aldrig glemme den smukke tale han holdt på en af de nationale festdage, hvor han ærligt skildrede de vanskeligheder, en ung sønderjyde havde følt, stillet mellem to kulturer, en stor og stærk tysk kuktur og en lille, men hjemlig dansk kultur .Pludselig forstod vi noget bag nationale farver og symboler, som var blevet vane for os."
I rektor Wests tid skabtes den tradition, at 3.g´erne på deres sidste skoledag vandrede op til Dybbøl og mindedes kampene i 1848 og 1864. Efter frokosten på Hotel Dybbøl Banke - gerne med munter læreroptræden - fik man et indtryk af skanser og befæstninger, stormen med heltemod og nederlag og "Det lyder som et Eventyr, et Sagn fra gamle Dage..."
Hvordan var det at være elev på skolen i gamle dage? Hvordan var forholdet mellem lærere og elever? Var det mere autoritært? Det er svært at måle, for elever husker deres skoletid meget forskelligt. Mange artikler i Sønderborg Samfundets årsskrifter og jubilæumsbøger giver et indtryk af livet på skolen: undervisning, skolens fødselsdage, baller med og uden polonaise og lanciers, idræt og roning (på skolen opbevares i øvrigt stadig den gamle læderindbundne "Ruderprotokol", i 1920 forsynet med dannebrog og fortsat på dansk). Skolekomedier og besøg af skuespillere, forfattere, politikere, musikere har været betydningsfulde indslag i skolens hele kultur og senere i elevernes selvforståelse.
Man sagde "De" til lærerne, jovist. Men fra begyndelsen har det sikkert været tilstræbt at "ånden" på skolen skulle være præget af åbenhed og tolerance. - "Og man mærkede gennem det store fremmøde af forældre, at man var tilfreds med den skole, der nu i det første tiår var lagt i rette rammer", hedder det om Hertz´ sidste translokation i 1930. "Dygtige skoleledere kom efter, og der er ingen tvivl om, at vi gamle elever kun kan være stolte af den skole, vi udgik fra, og som vi, trods samtidige dokumenters små hib, har lov til at kalde en god skole".
30´erne og 40´erne på SSS
Kort før sin afrejse fra skolen plantede Hertz et minde på grønningen foran skolen - "Genforenings-egen". Hans efterfølger som rektor, historikeren A.J.West, kom fra Tønder Statsskole - ligesom forgængeren var han særlig interesseret i grænselandets historie og
sprog. West blev skolens leder i 3o´erne og ind i de første besættelsesår.
Skolen blev udvidet: den gamle forberedelsesskole var ophørt og bygningen kunne indrettes til fysik- og kemiundervisning under navnet "Rockefellerinstituttet". Der blev i samme forbindelse indrettet nyt lærerværelse i de tidligere fysiklokaler under festsalen.
Pigernes gymnastiksal blev opført i 1937-38 - smukt integreret i de eksisterende bygninger.
"Verden står i brand, og fremmede soldater er i landet", lyder det i dimissionstalen 1940. Berømte er også Wests ord: "Kom nærmere - vi er så få!" den 9. april 1940. - Længere rejser og ekskursioner kan ikke finde sted i disse år, men undervisningen fortsætter i begyndelsen af besættelsen uforstyrret.
Første nummer af Valhal udsendes i september 1941. I en nytårsartikel skriver én af redaktørerne:
"Fred og frihed - frihed og fred - det er vore mål; men de nås ikke ved, at man pligtskyldigst eller af anden grund, indfinder sig til nationale møder, hører og holder taler, råber hurra, synger fædrelandssange og drikker surrogat. Nej - det skal komme indefra; idet vi holder os for øje, at som det enkelte menneske er, sådan er det hele folk - vi skal lære ikke at stille krav til de " de andre", men til os selv!"
Ikke få af skolens gamle elever deltog i frihedskampen. Syv af dem måtte bøde med livet for deres indsats. Efter krigen blev der opsat en mindetavle for disse syv i forhallen.
Af de tysksindede elever blev nogle ofre for den nazistiske propaganda, så de efter deres skoletid meldte sig til tysk krigstjeneste. Tre af dem mistede livet langt borte fra deres hjemland i kamp for en sag som de troede var deres.
I januar 1945 blev skolen beslaglagt af værnemagten. Undervisningen måtte forlægges til St. Jørgens Skole og Ahlmannskolen. Eksamen blev det år afholdt i Colosseum og translokationen fandt sted i strålende solskin på stadion. Efter oktoberferien var skolen blevet renoveret og kunne tages i brug igen.
Det tyske gymnasium i Aabenraa blev lukket i maj 1945, og en række elever herfra blev optaget på skolen. "Vi var aparte og skulle nøfles", fortæller én af dem. "Dertil kom, at vi blev konfronteret med et for os nyt syn på politik og historie, og det nationale opgør i grænselandet kunne ikke undgå at smitte af. Vi var desillusionerede, temmelig forvirrede og usikre..." Efter nøfle-perioden blev disse elever dog snart en del af fællesskabet.
Medvirkende til udsoning i disse år var især rektor Egebjerg-Jensen, der havde overtaget stillingen i 1941. "Jeg mindes ham bedst ved trappen op til aulaen før morgensangen, når han betragtede og glædede sig over eleverne, der defilerede forbi. Man følte, at han kendte alle, og glædede sig over at se hver og én", hedder det.
Skolens 25-års jubilæum blev fejret i tre dage i august 1945. 3. g´ erne opførte "En Skærsommernatsdrøm" på grønningens forhøjning foran skolen - sidste akt i fakkelskær. Poul Søndergaards dobbeltstatue "Ung Mand og Pige"blev afsløret, der var sportskampe mellem nuværende og gamle elever og fest på Mommark Færgegård - amtsbanen var stadig i brug.
Gymnasiet blev dengang betragtet som byens "fine skole" og mest for borgerskabets børn. I 1950 tog 4 % af en ungdomsårgang studentereksamen, og på Statsskolen var der kun én matematisk og én sproglig 3.g. Foredrag og diskussioner fyldte meget i skolens liv. Det var før fjernsynets tid, eleverne havde generelt ikke erhvervsarbejde, og der var ingen konkurrence fra medborgerhuse o.l. Elevforeningen Vidar havde sin glansperiode i de "tavse" 50´ ere.
Jørgen Stenbæk giver en meget flot skildring af Sønderborg Statsskole i 5o´ erne i en artikel i jubilæumsbogen fra 1970, side 68-72. Det er den kolde krigs tid, der er opbrud på venstrefløjen, nye måder og selvforståelser vinder indpas.
Nye tider på den gamle skole
I 1958 blev den sidste 1. mellemklasse optaget, og hermed var det for de fleste elevers vedkommende forbi med den af mange frygtede optagelsesprøve til mellemskolen, der afvikledes i de følgende år. Den første 1. realklasse optoges så i 1961 efter den nye skolelov. I modsætning til mellemskolen blev realafdelingen hurtigt ensporet, og da der fra 1967 kun blev optaget 24 elever i 1. real, indskrænkedes antallet af elever i realafdelingen efterhånden til 60. Statsskolen var nu i langt overvejende grad en gymnasieskole.
I 1969 udbyggedes den med en hf-afdeling: to klasser med 24 i hver. I en årrække herefter bestod skolen af ca. 100 hf´ere og ca. 3oo gymnasiaster.
Mellem 1920 og 1970 blev der fra Sønderborg Statsskole dimitteret 1983 studenter og 1412 realister (de realister der fortsatte i gymnasiet er talt med begge steder).
Da skolen fejrede sit 50-års jubilæum i 1970 var samfundet under stærk forandring. Landbrugslandet var blevet til industrisamfund, og der var brug for mange unge med en højere uddannelse. I 1970 tog 14 % af en ungdomsårgang studentereksamen.
Femdagesugen blev indført på skolerne som i erhvervslivet.
I gamle dage - før 1970 var forældre, lærere og elever i store træk enige om målsætningen med skolens undervisning og opdragelse. Dannelsesidealet blev sjældent diskuteret. I 7o´erne opstod der voldsom diskussion om skolens indhold, form og mål. Tiden var præget af opgør med traditioner og autoriteter.
I jubilæumsbogen 1970 skriver en dimittend fra 1965 bl.a.:
"I dag er det vist sådan, at man skal kunne vurdere en lektie. I gamle dage (undskyld overdrivelsen) skulle man blot kunne lektien. Så var alt såre godt.
Nu er dette en grov generalisering. For naturligvis krævedes det, at man kunne mere end blot den danske litteratur på fingrene. Man skulle også kunne arbejde med den. Kunne forbinde perioder og tendenser med hinanden. Kende forskel på romantik og senromantik. Men indpodningen var immervæk det vigtigste.
Jeg ved naturligvis ikke, om det var vor dansklærers ønske, at undervisningen skulle gives som den gjorde. Min årgang var den sidste efter den gamle skolelov - almenskoleloven af 1903, der sendte de første studenterhold ud på markedet i 1910. Den skolelov var ude af spillet i juni 1965. Den sorte skole eksisterede ikke mere. Desværre. Tror jeg nok, jeg tør påstå, med fare for at blive lynchet.
Vi var de sidste gamle".
Et par sider længere fremme skriver den daværende elevrådsformand:
"Jeg har her på skolen både blandt lærere og elever savnet interesse for pædagogiske forsøg, sådanne som gennemføres adskillige steder i landet med dispensation fra undervisningsministeriet, f.eks. ekstemporal ved eksamen i dansk litteratur eller den såkaldte "skemafri studiedag", hvor eleverne 18 dage om året i grupper udarbejder afhandlinger om specielle fag, som de under ledelse af en lærer har studeret særligt grundigt. En forudsætning for en udvikling inden for gymnasieskolen må dog være, at man afprøver nye undervisningsmetoder, nye hjælpemidler og nye fag ..."
Gruppearbejde har ganske vist altid eksisteret, men blev nu lanceret som led i nye pædagogiske ideer om medindflydelse og -ansvar. I forlængelse af tidens fornemmelse af at verden kan forandres, krævede eleverne samfundsrelevans og nutidighed i undervisningen. Mange lærebøger var forældede, fotokopieringsmaskinerne kørte snart på højtryk.
"Lighed gennem uddannelse" var et af de socialdemokratiske slagord i tiden.
Ungdomskulturen betød også nye tider i påklædning og musiksmag: "I øvrigt var det netop ritualernes og privilegiernes fald, der kendetegnede Statsskolens udvikling i min skoletid. Det var en dynamisk tid. Skolen så sin første langhårede elev i midten af 6o´erne. Han var rødhåret og havde en blafrende hårpragt, som imponerede de fleste af os. I løbet af kort tid fik han mange disciple, som lod lokkerne vokse. Uanset hvad vore forældre mente om den ting, tror jeg nok, at de fleste af os nærede megen sympati for fyrene med de vejende manker", skrives der om SKOLELIV I 60´ERNE. "...ved skoleballer har der været tilløb til at møde i cowboy-bukser og sweater. Og adskillige drenge ynder at optræde...prydet med forskelligt gehæng om halsen, hvad der i ældre tid var utænkeligt", kommenterer lektor Viggo Petersen.
Eleverne følte det lange hår, de farverige gevandter og rockmusikken som deres helt eget oprør mod et etableret kulturideal. - Og mod stormagternes oprustning og dermed atomkrigsfaren: "Alle der har det mindste tilovers for kommende slægter støtter kampagnen mod atomvåben", hedder det fra en elev i 60´erne. Problemerne rundt omkring i verden diskuteres, og mange kan ikke undlade at føle sig impliceret i dem: den eskalerende krig i Vietnam, russernes indmarch i Prag, sultkatastrofer og miljøbevidsthed afspejler sig i klassediskussioner og stile.
Rektor Keller Hansen taler i dimissionstalen 1965 om vor tilværelse i en usædvanlig verden, præget af store forandringer, præget af en viden-udvidelse. Verden vokser - og skolen vokser i disse år. 24. marts 1965 tiltræder finansudvalget første bevilling til 6o´ernes store byggeri, og den 1. april begyndte jordarbejdet. Året efter kan der holdes rejsegilde, og efter nytår 1967 kan den nyopførte fløj tages i brug. Den nye festsal benyttes første gang ved translokationen juni 1967. Derefter går man i gang med ombygningen af den gamle fløj. Kort før sammerferien 1968 flyttes således bøgerne op i bibliotekslokalet, der er indrettet i den gamle festsal. "Dette lokale er nok i dag et af de smukkeste på skolen", mener bibliotekar Viggo Petersen, der også kan berette om teknikkens indtog: "Ved siden af pedelboligen lå ringeklassen, som blev ledig til rådighedsrum til duplikering o.l. Ringningen foregår nu automatisk, og ved hjælp af et samtaleanlæg kan der fra forkontoret sendes besked til alle klasser, så rektor og inspektor ikke længere behøver at rende fra dør til dør for at give nødvendige oplysninger". Set fra elevside: "Det interne samtaleanlæg...var lærernes yndlingslegetøj i begyndelse. Efter skratten og hvæsen og hektisk manipulering med de mange svære knapper toner Norbergs stemme ud i lokalet for at meddele et eller andet. Tre minutter senere triner Norberg ind ad døren for at forvisse sig om, at vi virkelig har hørt, hvad han sagde. Vild jubel". - Kantinen bliver elevopholdsrum. Præfektsystemet har overlevet sig selv. Ligesom morgensangen: lad os få rusket op i traditionen, inden den gror fast, hedder det. Elevrådet foreslår frivillig morgensamling og medindflydelse på form og indhold. Rektor holder på sin mening, "for stift" indrømmer han senere. Fronterne er skarpt trukket op, men skolens ledelse må til sidst acceptere det uundgåelige. Den nye forhal mod Ringridervej - smukt dekoreret af kunstneren Egon Mathiesen og bekostet af Statens Kunstfond: mosaikkerne Morgenrøden, Dagen og Natten - bliver rygerafdeling for eleverne.
Nonfigurative skulpturer af billedhugger Funch opstilles i haven, og 29. september 1967 finder den officielle indvielse af den nye fløj sted. 600 lærere, elever og indbudte deltager i festligheden.
Af skolens dagbog
- i 70´erne
26. august 1970 fejrede skolen sit 50 års jubilæum. Efter to korte skematimer samledes elever og lærere med indbudte gæster i festsalen, hvor rektor talte for de fremmødte: repræsentanter for amt og by, tidligere lærere, pressen samt mange repræsentanter for skolens forældrekreds.
Rektor gav et kort rids af skolens historie i de forløbne 50 år. Der var musikalsk underholdning ved to af skolens tidligere elever, og kgl. skuespiller Elith Foss gengav Storm P-historier og en Holberg-scene. Tage Baumann fra 3.g hyldede skolen på elevernes vegne og overrakte en pengegave til skolen. Lærerrådsformanden og formanden for Sønderborg Samfundet talte og overrakte gaver.
Ved den efterfølgende reception blev der talt af skolens første student, landsretssagfører Adolf Thyssen, Haderslev, af en repræsentant for forældrene, og Sønderborg Kommunes kulturudvalgsformand forærede et solur som byens gave.
Om aftenen opførte lærerne lystspillet "Harlekinade", bagefter var der samvær og dans.
Den 15. december blev de tre kunstværker af billedhugger Edgar Funch - Komtesse, Maske og Figur - som var erhvervet for de indkomne pengegaver, afsløret.
Dagen efter, 16. december, afholder eleverne i spisefrikvarteret demonstrationsmøde i anledning af den foreslåede ændring af gymnasieloven, der vil medføre begrænset adgang til universiteterne.
70´erne er præget af en tiltagende politisering, hvilket også afspejler sig i skolens hverdag. Elevorganisering i GLO, DGS og LAK spiller en tiltagende rolle, men også D.K.G. (Danmarks kristelige gymnasiastbevægelse) og KG (Konservative Gymnasiaster) markerer sig i skolens liv.
I DKG studeres tekster af Bob Dylan, Benny Andersen og Kafka, og "...i foråret er vi begyndt at arbejde med den svenske filminstruktør Ingmar Bergmans filmtrilogi - gennemskuet vished, "Stilheden" - Guds stilhed - det negative aftryk..."
5. december 1972 deltager hf´erne i en landsomfattende strejke som følge af den aktuelle skolepolitiske situation. Strejken følges op den 30. marts - "delvis elevstrejke".
EF-debatten og kvindebevægelsen sætter sig tydelige spor i fællestimeprogrammet - ved siden af mere traditionelle, faglige emner som relativitetsteorien (professor Mogens Pihl 13. nov. 1971) og "Hvordan universiteterne blev til" (prof. Oluf Petersen, Århus, 1. marts 1974).
Således holder fhv. statsminister Viggo Kampmann 15. januar 1972 foredrag for hele skolen om Danmarks forhold til udlandet, specielt med henblik på Fællesmarkedet. Pastor Søren Krarup markerer modstand mod EF-medlemskabet ud fra nationale motiver (19. januar 1976), og Bent Brier fra Idrætshøjskolen og fabrikant A.P.Hansen debatterer i en EF-diskussion for hele skolen 25. sept. 1972 det emne, der efterhånden truer med at splitte partierne og hele befolkningen.
6.-10. nov. 1978 er der tema-uge med emnet "Als og Sundeved". Prof. H.P.Clausen, Århus, holder som indledning foredrag 2. nov. om "De nationale og kulturelle egenskaber".
Også de dramatiske begivenheder i Chile med Allende-regeringens fald og i Kina afspejler sig i fællestimeprogrammet (henholdsvis 5. okt. 1973: lysbilledforedrag om situationen i Chile før og efter Allende ved Asger Hyllebrandt Petersen og 27. febr. 1980: John Danstrup om Asien i opbrud). 4. april 1972 taler presseattaché Einar Goodman om "The American Negro Problems. Progress and Protest".
På baggrund af kvindebevægelsen spørger forfatteren Eva Hemmer Hansen 27. februar 1974 provokatorisk "Er kvinder mennesker?", ligesom Herdis Møllehave besøger skolen for at tale om "Kællingeknuder og knudemænd".
Miljøproblemer er emnet 13. februar 1975: journalist Niels Viderø om "Befolkning, ressourcer og miljø".
Måneden efter er der koncert med Benny Andersen og Poul Dissing, der er aktuelle med Svantes viser.
Der er i 70´erne en påfaldende kontrast mellem nytænkning, opbrud, nye kønsroller og selvforståelser på den ene side og de tilsyneladende lidt stive og traditionelle rammer for skolens liv, som de f.eks. kommer til udtryk i Ordensreglerne:
1. Eleverne møder om morgenen i så god tid, at de kan være i klasserne ved undervisningens begyndelse.
2. Elever, der cykler i skole, skal trække over fortovet foran skolen, og cykling i cykelkælderens hals og i selve cykelkælderen er forbudt.
3. Bortset fra det store frikvarter må ingen elev forlade skolens område uden inspektionshavendes tilladelse...
I 1973 er passus nr. 3 dog ændret til fordel for en "rygetilladelse".
Årsskriftet fra 1976 anfører, at "Ved enkelte særlige lejligheder kan en elev få fri, når der i god tid anmodes skriftligt derom. Skolen beder imidlertid hjem og elev om, at der kun forsømmes, når det er strengt nødvendigt. Gymnasiet og HF kræver meget af eleverne, og det er derfor af stor betydning, at eleverne viser stadighed i arbejdet og har den størst mulige arbejdsro. Eleverne kan f. eks. normalt ikke påtage sig lønnet arbejde i større omfang, medens de går i gymnasiet eller HF".
Afsnittet hører holdningsmæssigt og sprogligt hjemme i "de gode, gamle dage", men samtidig forudses her et af 80´er og 90´er-gymnasierne største problemer: elevernes belastning af erhvervsarbejde.
Konkurrencementalitet og "ræs" bliver nedprioriteret i 70´erne. Meget symptomatisk forsvinder opgørelser over hvor mange dimittender der har fået hvor høje karakterer fra årsskrifterne. Statistikken er dog med endnu i 1980:
A. Studentereksamen
179 elever indstilledes til eksamen - 179 bestod.
4 dimittender opnåede et gennemsnit i intervallet 11-10
18 dimittender opnåede et gennemsnit i intervallet 10-9
77 dimittender opnåede et gennemsnit i intervallet 9-8
71 dimittender opnåede et gennemsnit i intervallet 8-7
9 dimittender opnåede et gennemsnit i intervallet 7-6
B. HF-eksamen
67 kursister indstilledes til eksamen - 65 bestod.
1 kursist opnåede et gennemsnit i intervallet 11-10
4 kursister opnåede et gennemsnit i intervallet 10-9
17 kursister opnåede et gennemsnit i intervallet 9-8
29 kursister opnåede et gennemsnit i intervallet 8-7
14 kursister opnåede et gennemsnit i intervallet 7-6
Også faget idræt fik et problem med den sunde og ædle kappestrid. Vi elever der måske kunne løbe 100 meteren på 13,4 sek. og springe 1,45 m. i højdespring så med stor misundelse/beundring på dem der ligefrem kom på skolens rekordliste.
Årsskriftet kunne i 1971 meddele at "Rekordlisten for seniorer, 17 år og derover, ser nu således ud:
100 m løb: Finn Jensen 11,4 sek., 1968.
Længdespring: Bue Thorsteinsson 6,32 m, 1969.
Højdespring: Povl Andersen og Jørgen Skaastrup Pedersen 1,75 m, 1969.
Kuglestød: Bue Thorsteinsson 12,97 m, 1970.
Spydkast: Holger Matzen 55,33 m, 1968.
4 x 100 m stafet: Egon Lau, Niels Bennedsen, Anders Bentzon, Thorkild Rose 47,6 sek., 1966.
1000 m løb: Alexander Thomsen 3.11.5, 1970."
Af 1980-årsskriftet fremgår at 100 m-rekorden i 1973 blev brudt af Sv. Ove Schinck (10,7 sek.). Samme år nåede han i længdespring ud på 6,74 m.
I højdespring nåede Niels Holst Petersen i 1974 op på 1,94 m. Steen Jørgensen satte i 1977 rekord i kuglestød (13,26 m), og 56,06 m var Hack Buschs rekord i spydkast, sat i 1974.
Kun Bue Thorsteinssons junior-rekord i kuglestød fra 1968 (13,68 m) var tilsyneladende urørlig.
I 1973 fortæller årsskriftet om Musik på skolen: "Foruden i den daglige undervisning dyrkes musikken på forskellig måde på skolen. Morgensangen, som finder sted hver dag, trives fortsat godt på basis af et rimeligt afvekslende repertoire af salmer, danske sange og viser, samt sange på fremmede sprog.
Det frivillige musikarbejde omfatter først og fremmest korsangen, hvori ca. 60 elever, hovedsageligt fra gymnasiet, deltager. Ved de ugentlige prøver har en meget stor del af tiden været anvendt på indstuderingen af 1. del af "Israel i Ægypten"..."
I 1976 er den musikalske aktivitet på skolen "...koncentreret om korarbejde og samspil for diverse instrumenter.I koret kan alle interesserede optages; restriktionerne er få, idet der arbejdes ud fra det synspunkt, at det primære må være elevernes oplevelse af at arbejde med væsentlige opgaver...i det forløbne skoleår Schubert: "Messe i Es", som i samarbejde med de øvrige syd-sønderjyske gymnasier og Sønderjyllands Symfoniorkester blev opført ved koncerter i Haderslev, Sønderborg og Flensborg. Dirigent var Christoffer Fry, England. (Næste sæsons opførelse: To Bach-kantater under ledelse af Mogens Wöldike)...Instrumentalisterne medvirkede i julemusikken og ved skolekomedien "Eva aftjener sin Barnepligt" med musik af Bernhard Christensen, hvor det lykkedes - næsten da - at kunne honorere partiturets besætning. "
Endnu i 70´erne blev man udnævnt til en stilling i gymnasieverdenen "ved kgl. resolution". Adjunkter fik under den og den dato "tilladelse til at føre titlen lektorer". Ved kgl. resolution af 6. marts 1972 meddeltes således to af skolens lektorer "afsked på grund af alder i nåde og med pension fra den 31. juli 1972 at regne".
Mange af skolens lærere underviste her i en meget lang årrække, nogle af dem var kendte profiler i byens liv og det folkelige eller kulturelle arbejde. Af Meddelelser om lærerpersonalet fremgår at lektor Bach var ansat ved Sønderborg Statsskole i 43 år, lektorerne Larsen, Sejersen, Tørsleff, Carøe og Viggo Petersen i en kun lidt kortere årrække. Eksamensopgivelserne viser at det fortrinsvis var solidt gennemprøvet stof der blev undervist i - dog også med afstikkere i det moderne, nye.
Flere generationer af byens børn kendte disse lærere.
Fra midt i halvfjerdserne ansattes en række nye unge adjunkter der forandrede skolens selvforståelse både hvad angår undervisningsstof og pædagogik: tonen og stemningen blev en anden.
En efter én gik de ældre lærere på pension - hyldet for deres "gode og samvittighedsfulde arbejde, deres aldrig svigtende engagement, deres faglige dygtighed og rige pædagogiske evner". Afskedsordene (hvoraf her er nævnt nogle karakteristiske) fortæller også noget om et værdisystem man forsøgte at opbygge og dyrke. Skolen er i høj grad ét med disse ældre læreres liv. Ikke mindst de "gode menneskelige egenskaber" bliver værdsat.
Dette fremgår også af et uddrag af rektors mindeord over pedel Chr. Hansen der døde i 1976: "...For pedel Hansen blev skolen hans liv. Han følte sig solidarisk med den og værnede om den. Han udførte sit arbejde samvittighedsfuldt og dygtigt. Tidligt om morgenen var han på færde, vi syntes han havde uanede kræfter..."
De lidt stive rammer og ritualer der kendetegner skolen i tiden kan måske også aflæses som en form for påpasselighed eller omsorg for elevernes ve og vel. Elevforeningen 69´s arrangementer følges nøje og støttes hvor det er betimeligt. Antallet af bøger på biblioteket og antallet af udlånte værker registreres med akkuratesse, og åbningen af skolens kantine 1. november 1978 fortæller samme historie: At der hidtil ikke på grund af byggerestriktioner kunne udleveres varer "...føltes naturligt nok som et stort savn af eleverne...Ved åbningen af kantinen er et længe ønsket krav opfyldt".
Foreningen Sønderborg Statsskoles Venner vidner om forældrekredsens opbakning bag skolens aktiviteter:
"Vi må derfor indtrængende opfordre alle interesserede til at støtte os. Pengene går til et godt formål. Jeg skal blandt udgiftsposterne nævne: Kørsel fra Dybbøl på 3.g´ernes sidste skoledag (165 kr.), præmier til vinderne af sportskampene på skolens fødselsdag (96 kr.), tilskud til oprunding af skolens legater (400 kr.), tilskud til elevekskursion (278 + 168 kr.), fest for de franske elever, der besøgte skolen (373 kr.), hjælp til elevrejse til Frankrig (600 kr.) o.s.v. Den ovenfor omtalte udgift på 800 kr. er bidrag til elevernes svømning på Idrætshøjskolen", skriver foreningens kasserer Kaj W. Larsen i regnskabet 1971-72.
Årtiets mest dramatiske og ubehagelige episode, branden i tårnet 11. november 1975, med påfølgende gentagne politimæssige afhøringer af lærere og elever er derfor også en undtagelse der bekræfter reglen. Sønderborg Statsskole er en velfungerende skole og har - som det er blevet fremhævet ofte - et godt ry i lokalsamfundet og ude i landet.
At Sønderborg Samfundets julebal måtte aflyses i 1973 og ´74 skyldes da også force majeure - ligesom i ´78: årsagen er oliekrisen og - i ´78 - snestorm.
80´erne
- Statsskolen bliver "Oles skole"
D.Keller Hansen var rektor i 22 år. I 1980 trækker han sig tilbage - selv om han "da godt kan tage et år mere, hvis der ikke kan findes en efterfølger". I årsskriftets afsked hedder det bl.a.: "I sin daglige færd på skolen var Keller Hansen den meget nærværende, der levede med i alt, hvad der rørte sig blandt elever og medarbejdere i både glædelige og alvorlige stunder, og han var altid parat til en god jovial snak, en vejledende bemærkning og et opmuntrende skulderklap..."
Mange vil huske Kellers sidste dimissionstale, hans evne til at finde ord der åbner for en forståelse af de lidt større sammenhænge, det væsentlige. - Efter Norbergs varme afskedsord var en æra slut. -
"Jeg vil gerne byde alle nye elever velkommen i 1.g og 1.HF. Det er mit og skolens håb, at I vil befinde jer godt på Sønderborg Statsskole og få udbytte af den tid, I skal gå her..." lyder det i Ole Jellingsøs velkomst 1980, hvor det også hedder: "Skolen er dog langt mere end eksamen, den er: Det daglige arbejde, kammeratskabet, skolerejser, skolekomedie, fester og meget andet..." Andre nøgleord i velkomsten er: inspiration, udvikling og fællesskab.
"We don´t need no education, we don´t need no thoughtscontrol, no dark sarcasm in the classroom, teatcher leave the kids alone..." lyder det fra Ringridervejstrappen den 29. august 1980. Skolen fejrer 60-års fødselsdag, og Pink Floyd og den rytmiske musik er i vælten.
"...Der blev holdt fælles morgenbord klokken 9, der var dækket op i det fri foran indgangen fra Ringridervej. Skolens emeriti var inviteret, ligesom det nye Amtsgymnasium i Sønderborg var repræsenteret ved rektor, lærerrådsformand og elevrådsformand. Der var underholdning, taler og sange. Kl. 11 blev der spillet fodboldkamp mellem lærere og elever, eleverne vandt! Kl. 12 hentede man "madder" i skolens kantine og spiste dem i det fri under god stemning. Vejret holdt heldigvis. Kl. 13 gik alle ind i festsalen, hvor nogle lærere opførte Tardieus Lille Konversationssymfoni...og elever fra 1.a sang uddrag af jazzoratoriet De 24 timer...Kl. 14 var der arrangeret kaproning mellem Amtsgymnasiet og Statsskolen.
Amtsgymnasiet vandt, vi håber på revanche en anden gang . Præmieoverrækkelsen fandt sted i slotsgården. Om aftenen blev fødselsdagen fejret med bal afbrudt af diverse konkurrencer. Det blev en god og minderig dag."
I Introduktions- og årsskriftet 1981 svirrer det med begreber der hører hjemme i kategorien INDFLYDELSE: medbestemmelsesmuligheder, initiativ, at blive hørt, samarbejde osv.
Under afsnittet Kort om skolen - omtales "masser af muligheder for at forsøde såvel jeres eget som skolens liv...". Man understreger det "uorganiserede" og slår til lyd for at "...Et beatorkester har brug for et damekor, for folk på bongotrommer, congas, tambouriner, maracas, guiro, vibraklap og alt det andet løse, som man sagtens på kort tid kan lære at betjene, bare man har lyst og mod".
Det fremgår at det efterhånden er en "...tradition at skolekomedien er en rockmusical", men advares mod alt for meget "elektrificeret" musik: "...folk har sikkert efterhånden følt sig skræmt væk af al den strøm og øl, der er gået i disse musikaftener..."
GLO-udvalget henviser explicit til "...brug af ' 25 (paragraffen om elevernes medbestemmelse i undervisning)", og DGS harcelerer over at "...De gennemgående problemer i gymnasiet er alle affødt af regeringens nedskæringer, som f.eks. det faktum, at elverne pukler løs for at få et højt gennemsnit for at få en uddannelse, og at de folk, der har mellem 7 og 9 km til skole, ikke mere kan få deres bus betalt..." - LAK vil "...fremføre kursisternes krav og argumenter herfor". KG derimod vil "...gøre op med 60´ernes og 70´ernes krav om ensretning og "solidarisk" disciplin. Vi mener ikke, at det er rigtigt, at det er staten, der skal bestemme, hvordan den enkelte efter moden overvejelse ønsker at tilrettelægge sin uddannelse"... KG vender sig "mod socialismen" og vil have "reel indflydelse".
Ove Faurby fra 3.g har arrangeret klassefodbold og været med til at oprette Venskabsklubben. Også han understreger at "...Livet på en skole skulle gerne være mere end indlæring og lektielæsning". -
Lærerrådsformand Svenn Sørensens artikel om Lærerrådet skitserer meget klart, hvordan beføjelserne var fordelt omkring 1980:
"Lærerrådet, som alle skolens lærere er medlemmer af, er en af de grupper, der er med til at udforme og fastlægge rammer for mange forhold på skolen. Hver enkelt person, både elev og lærer, har naturligvis indflydelse direkte, men dels er det praktisk, at personer med samme funktion samles gruppevis til debat, og dels er det i lovgivningen fastlagt, at forskellige grupper på skolen har forskellige medbestemmelsemuligheder.
Lærerrådet har besluttende myndighed på enkelte områder som fx anvendelsen af bevillinger til undervisningsmaterialer og inventar, ansøgninger om forsøgsundervisning, årsprøver og stipendier. Derudover har lærerrådet krav på at blive hørt om fx antal hold og klasser, fordelingen af disse på lærerne, stillingsopslag, disciplinærsager, ekskursioner og byggesager. Og endelig kan vi blive bedt om eller selv tage initiativ til at udtale os om hvad som helst, der angår skolen, og så håbe at blive hørt.
Lærerrådet samles til ordinære møder en eftermiddag ca. hver anden måned. To elevrepræsentanter, pedel og sekretær indbydes til at overvære møderne. En stor del af lærerrådets beslutninger forberedes i mindre udvalg, der ofte også har elevdeltagelse. Blandt de faste udvalgs områder kan nævnes økonomi, lokaler og inventar, biblioteksindkøb, stillingsforhold, kunst, skolefester og legater, og blandt midlertidige udvalgs områder byggesager, introduktionsdage og temadage. Endelig vælger lærerrådet fire medlemmer til fællesudvalget. Rådets arbejde tilrettelægges og ledes til daglig af et formandskab, der består af formand, næstformand og sekretær.
Lærerrådets arbejde i 1980/81 var som altid præget af økonomiske spørgsmål og andre tilbagevendende forhold. Desuden har vi arbejdet med inddragelsen af den tidligere rektorbolig: lærerne ønsker her i enighed med administrationen det nuværende lærerværelse ændret til kontorer og rektorboligen indrettet til lærerværelser. Samtidig har vi ansøgt om midler til indretning af et stort elevopholdsrum på 3´de sal..." Svenn Sørensen appellerer til slut om bedre samarbejde med elevsiden, bl.a. via fællesudvalget.
Planerne om udnyttelse af rektorboligen bliver snart herefter gennemført. Der indrettes et lyst og venligt lærerværelse i spise- og opholdsstue, og lærerforberedelsesrum i værelserne på 1.sal. Elevloftet tages i brug den 31. marts 1982 (indvielsen markeres ved morgensamlingen og ved pølsespisning i de nye lokaler med de smukke bjælkekonstruktioner). Byggeriet af den nye idrætshal - et større og prestigefyldt projekt - finder sted i 1983: en del af haven forsvinder, men hallen forsænkes og opføres i røde mursten og sort tegltag som resten af skolen. I 1984-årsskriftet er der billeder af ombygningen til de nye musiklokaler i den tidligere pige-gymnastiksal. Det gamle lærerværelse bliver "kontorlandskab" - administrationen kræver stadig mere plads. Pedellen rykker ind i Norbergs gamle inspektor-loge. Den gamle rektor-trappe op til skolens oprindelige festsal står tilbage som et relikt.
Skolen skifter udseende rent farvemæssigt: glade kulører i 80´er-smag liver op på gange og vægge og døre. Lyskasserne i festsalen og skydedørene mellem festsal og kantine går ikke ram forbi. En Jorn-inspireret elev udsmykker foldedørene med minimalistiske fabeldyr. Bag om ryggen på alle bliver Poul Søndergaards figurgruppe Ung Mand og Pige på grønningen tidssvarende igen: slut med kassebukser og 70´er-hår. Kortklippede mandfolk med opslag i benklæderne og piger i luftige skørter er in i de tjekkede 80´ere. Men forhallens mosaik-udsmykning - Morgenrøden, Natten og Dagen - er der p.t. ingen der er så vilde med... - Her og andre velvalgte steder ryges der rigtig meget, og både Zeus-busten og Laokoon-gruppen inddrages også i denne morskab.
80´erne byder på en række nye traditioner, især inden for musik og teater:
"De nye musiklokaler er inspirerende for den daglige undervisning og de bruges flittigt uden for skoletid. De aktiviteter hvor lærerne er indblandet er efterhånden i klart mindretal - afløst af meget kompetente elevorganiserede grupper...Skolens fødselsdag (64 år) startede selvfølgelig med det udvidede lærerbands version af "Wenn I´m Sixtyfour". Den traditionsrige fest om aftenen var ekstra festlig i år, fordi det for første gang i historien lykkedes Statsskolens rohold at banke Amtsgymnasiet...
Grand PriSSS: Den 26. april stillede 14 hold op til SSS´ svar på TVs platte udgave af samme show. Forinden havde en række af skolens grupper vist, hvad de kunne - og det var ikke så lidt.....I finalen trådte dommerpanelet tilbage og overlod afgørelsen til publikum, der ikke kunne modstå 1.b´s vulgære og charmerende "Du er en steg"...Til vinderholdet uddeltes vandreprisen "Den gyldne spade", - alle tre vindere fik en "Ole" og af Ole: champagne i stride strømme...Endelig må omtales en lang række elevers meget succesrige medvirken med korsang, instrumentalmusik og dans ved årets store "Totalteaterarrangement" over Shakespeares "En skærsommernatsdrøm". - (Årsskriftet 1984).
Ikke alle var lige begejstrede for det "vulgære og charmerende" i tiden. Skolens aldrende musiklærer Tofte følte med god grund sin flygelcentrerede undervisning truet af de mange rytmebokse og congas, men sådan var tidsånden (Tofte yndede at udtale ordet på Sørensen-Flyvholmsk vis uden det bløde "d"). Trods "vibraklap, guiro og alt det andet løse" indstuderede og fremførte det frivillige gymnasiekor i 1985 Haydns store oratorium Skabelsen på fornem vis.
Den nye rektor havde fra første dag overrasket kollegerne ved at underskrive officielle opslag på lærerværelset med drengenavnet Ole. Det var det unge, glade, spontane, musiske og kreative der prioriteredes højt, forstås. Det må gerne være sjovt at gå i skole. -
Pædagogisk skulle der tages "udgangspunkt i elevens situation" - et af tidens slagord. De nye tyske grammatikbøger var således forsynet med små vittigheder for at få remser og kasserolleindhold til at glide lettere ned. Nogle af dem har blivende sandhedsværdi: "Es gibt ein Leben vor dem "bi", eller "Lehrer sind auch Menschen".
På forældremøder yndede Ole at krydre sine pædagogiske teorier med lune anekdoter. F.eks. den om hunden der kun kunne tåle tygget mad. Hvordan den overlevede? Jamen den tyggede da maden selv!
Som rektor vandt Ole forældrene for sig ved sin varme og vidtfavnende personlighed, sine udpegninger af de lidt større perspektiver.
Man lærer bedst i et rart og venligt klima. Man tager bedst fat på selvstændig vis når man føler sig tryg og veltilpas og kan udfolde også andre sider af personligheden end dem der har med karakterer og point at gøre. - 80´erne er en dynamisk tid med megen "udadvendthed" på alle niveauer.
Stor rejseaktivitet - Rom og Firenze, Moskva og Leningrad, Berlin og København og de traditionelle ture til Noldemuseet og Strasbourg med Europaparlamentet ikke at forglemme - og forsøg på at internationalisere ved at oprette elevudvekslingsaftaler med skoler i Tyskland (Dortmund), Frankrig , England... Mange idrætsstævner: et hold deltager sågar i en volley-finale i Tyrkiet.
Og forsøg:
"I biologi har der været forsøgsundervisning, hvor to klasser blev lagt sammen til en "storklasse" med to lærere. Formålet var både at afprøve et snævert lærersamarbejde og en forøgelse af elevernes valgmuligheder og selvstændighed. 3.s bestod af alle 35 elever i 3.g sproglig og 3.mF bestod af alle 38 elever i 3.g mat-fys.
Ud over et par korte perioder med fællesundervisning var året delt op i tre perioder af ca. 25 timer, hvor eleverne arbejdede gruppevis med selvvalgte emner inden for forskellige biologiske problemområder (f.eks. svineproduktion, stress, stofmisbrug, arbejdsmiljø, idræt). De fleste kunne på den måde få deres primære ønsker om undervisningsemner opfyldt.
Forsøget gav gode muligheder for kontakter uden for skolen. Bl.a. har grupper været på ekskursion til landbrug, slagteri, skovbrug, levnedsmiddelkontrol og rensningsanlæg og haft en sundhedsplejerske på gæstelærerbesøg.
Nogen konklusion om, hvorvidt denne forsøgsstruktur helt eller delvis kan anvendes som almindelig undervisningsform, er i skrivende stund ikke draget" (1982).
Idrætslærerne gennemførte i 1983/84 et stort anlagt forsøg sammen med Danmarks Højskole for Legemsøvelser og andre gymnasieskoler: de 16-19-åriges idrætsvaner skulle kortlægges. 2.HF-idrætselever deltog aktivt som forsøgsledere i den fysiologiske del af forsøget, der var styret af prof. Bengt Saltin fra August Krogh Instituttet. "Det samlede materiale blev sendt til Danmarks Højskole for Legemsøvelser, hvor det bliver behandlet ved hjælp af EDB".
Netop EDB er de tidlige firseres store mantra og imødeses af mange med skrækblandet nysgerrighed. Henrik Wegener præsenterede en skønne dag skolens første computer: "Tastaturet minder egentlig meget om en skrivemaskines og skærmen er jo en slags TV-skærm", men snart blev det alvor:
"EDB-efteruddannelseskursus - for samtlige lærere
I samarbejde med Amtsgymnasiet og SV arrangerede vi et efteruddannelseskursus i EDB, der løb over 5 eftermiddage bygget op over en perspektiverende universitetsdel og en gymnasiedel..."
Her fik man indsigt i EDB anvendt i sprogforskningen og EDB anvendt i gymnasiets sprogundervisning, i Hvad er datalogiske modeller og simulering, og hvorfor skal de inddrages i gymnasieundervisningen?. Man indgik i Kommunikation med datamaten og fik erkendelse af Informationsteknologi og bevidsthedsdannelse - et gefundenes fressen for humanisterne.
Ole Caprani fra Århus Universitet kunne i sit oplæg den 21. november 1983 forudse hvor computeren hører hjemme: Datamaten i vores hverdag.
Ud fra lærernes 40-timers kursus skulle de give eleverne et 30-timers kursus:
"EDB i gymnasiet
I skoleåret 1984/85 er - som noget nyt - på alle landets gymnasier indført obligatorisk undervisning i EDB. Undervisningen...sigter mod at give dels et indblik i datamaters virkemåde og deres betjening dels et begreb om den indflydelse den moderne datateknologi har på samfundet og den enkelte".-
Det understreges at datamatteknikken ikke er knyttet til noget enkelt af de traditionelle gymnasiefag - den skal betragtes som et hjælpemiddel i alle fag - og at der fra sommeren 1985 indføres et egentligt datalogifag på skolens HF-kursus.
Bag den lakoniske bemærkning "Det er hensigten, at alle et gymnasiums lærere inden for en periode af ca. 3 år skal gennemgå en form for efteruddannelse i EDB" gemmer sig mange betænkeligheder, skrupler og aversioner hos især den ældre del af lærerkollegiet.
Lærerne har ellers nok at se til i forvejen. Siden 1982 har vi en borgerlig regering med en undervisningsminister ved navn Bertel Haarder. Og det er ikke få planer, tiltag, reformer, reguleringer og dereguleringer der regner ned over gymnasieverdenen fra ministerens hånd.
Haarder skræver meget vidt i sine forsøg på at erhvervsrelatere uddannelserne samtidig med at de gode, gamle dyder får en bredere plads: den gode fortælling, de virkelig kvalitetsbetonede tekster- - -
10. januar 1983 får skolen besøg af Bertel Haarder i en fællestime. Jydske Tidende arrangerer et møde mellem ministeren og seks sønderjyske uddannelsessøgende. Overskriften bliver: "Umuligt at tale med så arrogant en mand"...Ministeren er jo tidligere elev fra skolen, og hans dansklærer, Hans Madsen Petersen, meddeler med et glimt i øjet: "Han har i virkeligheden alle sine ideer fra mig".
Ghita Nørby og Ole Ernst får flere blomster for deres fremførelse af "Glade dage". -
14. og 16. marts 1984 optræder en anden gammel elev: maleren digteren og musikeren Claus Carstensen. Hans emne: Kunst i 80´erne og "De unge vilde".
Oktober 1984 holdes der fredsuge. Filmen "War game" vises og gør et stort indtryk. Også Gandhi-filmen er aktuel i en tid med begyndende intensivering i supermagternes atomkapløb.
En tidligere lærer fra skolen, Viggo Petersen, tager initiativ til fredsmarcher der skal vise afrustning som den eneste vej mod en sikker fremtid. Fakkeltogene udgår fra Dybbøl Banke, man samles i slotsgården og synger - lidt som i 60´erne. NATOS dobbeltbeslutning skal tvinge Sovjet i knæ, men mange frygter at se Europa som skueplads for en katastrofal konflikt.
Allerede 22. marts 1983 var der fællestime med emnet FREDSBEVÆGELSEN. Der vises film: "En brudt verden". Der er oplæg fra "Fredsbussen" og fra "Kasernen", fra Værn om DK.
Reagan er præsident i USA, Bresjnev afløses af Gorbatjov i Moskva, Schlüter regerer i Danmark, og Bertel Haarder planlægger en gymnasiereform der bl.a. medfører en amtsovertagelse af statsskolerne...